Der er
områder, hvor man mangler faglært arbejdskraft, bl.a. fordi
virksomhederne har undladt at tage lærlinge. Men vi har fortsat
officielt ca. 110.000 arbejdsløse i Danmark. Dette tal er reelt langt
højere, da arbejdsløse på kursus, i praktik eller løntilskud, folk der
er faldet ud af dagpengesystemet, er på kontanthjælp eller i deltidsjob
ikke tælles med.
53 nye jobopslag, 2 gemt
I aften ‘True Story’ om et moderne vanvittigt kvindeliv på
BaggårdTeatret i Svendborg, og bagefter det legendariske Vinterbal i
Ollerup Forsamlingshus.
Fibernet er i proces. Det bliver dejligt endelig at få hurtigt stabilt internet herude på et af det Sydfynske landkorts sidste sorte pletter. Medarbejderne kommer fra Litauen og vil ikke tale om deres løn.
I 2013
skrev Rune Engelbreth Larsen i ”Ledighed og ledighad” om det normskred,
der er sket i omtalen af arbejdsløse. Og Rasmus Willig skrev i
”Kritikkens u-vending” at samfundskritik er vendt til selvkritik.
Strukturelle problemer (globalisering, teknologi, økonomisk krise) gøres
individuelle. Arbejdsløshed bliver den enkeltes problem.
Et bredt spekter af politikerne omtaler ledige, som mennesker med krævementalitet, som
sociale bedragere og som dovne. Der opstår mistro til de ledige og
deres arbejdsmoral. Dette selvom beskæftigelsesandelen, som angiver
andelen af beskæftigede omregnet til fuldtidsbeskæftigede i forhold til
hele befolkningen, har været stort set uforandret siden 1968, nemlig
mellem 48 og 52 %.
Det er
ikke ligegyldigt, hvordan politikere, myndigheder og andre personer i
det offentlige rum taler om fx ledige. Vi skaber ting med ord, ord får
virkelige effekter. Den offentligt ansatte fungerer som en
personificering af staten/kommunen/loven, og selvom h*n burde, udtaler
h*n sig ikke kritisabelt om konsekvenserne af gældende politik og
praksis. Konkurrencen på arbejdsmarkedet, og kravet om
omstillingsparathed og positiv tænkning gør, at den offentligt ansatte
holder sig under radaren.
Den negative sprogbrug smitter, og jeg
må endda tage mig i at udskamme mig selv og andre arbejdsløse, da jeg på
dagbogens dag ét skrev om et a-kasse-arrangement, at ”vi var lidt de
tykke, gamle og handicappede, dem der bliver valgt til sidst”.
På siden for de regionale arbejdsmarkedsråd rar-bm.dk findes masser af arbejdsmarkedsstof.
På Jobindsats.dk kan man forlyste sig med statistik af enhver art. Fx.
kan jeg se, at der i min kommune er 88 ledige fra Magistrenes A-kasse og
142 ledige fra Akademikernes. Tallene for 2017 var 65 og 109, og for
2016 var det 56 og 100.
I dag har
jeg haft kaffemøde (som det så populært hedder) med en tidligere
studiekammerat. Vi har løst brygget på noget kursusvirksomhed.
I aften skal jeg opleve teatret Dacapo, der kombinerer konsulent- og teatermetoder. Det handler om forandringsledelse.
Mandag rykkede jeg for svar på to job, jeg søgte i september, men ikke
har hørt fra. De har nu begge svaret tilbage med afslag, det ene med en
beklagelse, det andet med et standardsvar og oplysning om, at der var
227 ansøgere.
Jeg har erfaret, at et indlæg på LinkedIn ikke kan
ændres fra ‘forbindelser’ til ‘offentligt’. Og så har Avisen.dk spurgt
om lov til at bringe min dagbog.
Jævnligt bruger jeg søgeværktøjet Arbejdsmarkedsbalancen.dk, hvor man
kan vælge mellem 900 jobtitler eller 22 erhvervsgrupper og kombinere med
geografisk område, og så se jobmuligheder og ledige job. Her kan jeg fx
se, at der for ‘akademisk medarbejder’ er ‘mindre gode jobmuligheder’
på Fyn, det betyder, at der ingen ledige job er pt. Den er dog ikke helt
præcis fx skulle der være ‘gode jobmuligheder’ som museumsmedarbejder på Fyn, men når man klikker videre til Jobnet, viser det sig, at der ingen job er.
På Fyn er der ‘omfattende mangel’ på læger, sygeplejersker, tømrere,
elektrikere og folkeskolelærere – særligt på
specialundervisningsområdet. Så er der kategorien ‘paradoks’, hvor
der tilsyneladende er ledige samtidig med, at man mangler arbejdskraft,
det gælder fx salgskonsulenter.
Hvorfor kan du ikke bare tage et
job uden for dit fagområde? hører jeg af og til. Jeg har en bred
generalistuddannelse, så der er mange typer af job, jeg kan søge
indenfor undervisning, formidling, administration, kultur og ledelse.
Men jeg har ikke specifikke faglærte kompetencer, og kan derfor ikke
erstatte en læge, tømrer eller specialunderviser.
I dag har jeg lavet noget koordineringsarbejde på mit deltidsjob.
Jeg kan få øje på mindst fire ting, der kan gøre det vanskeligt at lande et job, man ellers er kvalificeret til:
Alder. 50+ kan skræmme en arbejdsgiver, selvom jeg fx først kan gå på
pension som 68-årig og har 14 år tilbage på arbejdsmarkedet. Det kan
være fordomme om lavere tempo, mindre fleksibilitet og uvilje mod at
lære nyt. Man kan blive lidt for “egen” med alderen.
Leder. Hvis man tidligere har haft lederjob, betvivler arbejdsgiveren
måske, at man vil “nøjes” med et job uden ledelsesansvar og derfor
hurtigt vil videre.
Geografi. Hvis man søger job uden for Fyn fx,
vil arbejdsgiveren måske betvivle, at man virkelig vil flytte efter
jobbet eller kan få det til at gå op med familieliv. Hvilket jo
vitterligt også kan være en udfordring.
Uddannelse/overkvalificeret. Hvis man søger ufaglærte job eller job,
hvor der kræves en kortere uddannelse, er de ikke interesserede i en
ansøger med en lang videregående uddannelse. De forventer vel (ofte med
rette) at man hurtigt søger videre.
I dag har jeg søgt 2 job.
Der var 3 nye jobopslag i mailen, et er gemt. Og så var der to afslag,
det ene var en stilling som kultur- og litteraturformidler, hvor de
havde modtaget 270 ansøgninger. De skriver bl.a. “På trods af dine gode
kvalifikationer og fine ansøgning, blev det desværre ikke dig der kom
til samtale, men du var med i den gruppe, som vi kiggede nærmere på
inden udvælgelsen. Et godt råd kunne være at målrette din ansøgning
endnu mere til stillingsopslaget. “ Dejligt med lidt feedback, det sker
sjældent.
Jeg har valgt at gøre min arbejdsløshedsdagbog, der kører her på FB i november, offentlig. Du er velkommen til at dele.
Den tyske filosof Axel Honneth skriver om tre anerkendelsessfærer; kærligheden, retten og solidariteten.
Kærlighedens område er familie og venner, og anerkendelse fra dem giver selvtillid. Rettens område bygger på lighed, og de lovsikrede rettigheder fører til selvrespekt.
Den solidariske anerkendelsessfære bygger på præstation og på
relationen til fællesskabet og samfundet, det giver selvværd. Deltagelse
og positivt engagement bliver anerkendt og socialt værdsat i
kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber.
Følelsen af
at være socialt betydningsfuld i et fællesskab er begrænset for den,
der står uden for arbejdsmarkedet. Hvis den enkelte føler sig krænket
eller ringeagtet, som det bl.a. sker via italesættelse af ledige som
dovne (eller flygtninge som uønskede), risikerer man at miste det
positive forhold til sig selv.
Honneth ser anerkendelse i ren
form som en naturlig reaktion på andre mennesker – anerkendelse af den
vi er. Men når et samfund har endimensionelle mål, stereotyp tænkning
eller har fordomme, begynder vi at se andre mennesker som livløse ting.
Ofte har de svageste grupper ikke ressourcerne til offentlig kamp,
blandt andet på grund af den politiske og økonomiske individualisering
af deres problem.
Der er brug for at samfund og fællesskaber viser anerkendelse og solidaritet med de svageste.
17 nye jobopslag, og endnu et afslag på en stilling – de havde endda
kun fået 36 ansøgninger. Oftest er der over 100 ansøgere til de
stillinger jeg søger, rekorden det sidste halve år var 330 ansøgere.
Det er
skamfuldt at være arbejdsløs, og at skrive om det er
grænseoverskridende. Arbejdsløs smager af fiasko, og det er lidt som når
ens børn nu igen har lus. Det er meget almindeligt, men man taler helst
ikke højt om det, selvom vi ved, at åbenheden er nødvendig for
bekæmpelsen.
Jeg er ikke ude på at vække medynk, men vil gerne pege på nogle af de vilkår og fordomme der eksisterer for arbejdsløse.
I nyhedsmedierne kan vi læse og høre at arbejdsløsheden er faldende. At
der er mangel på arbejdskraft. At det er de unge og ikke dem på min
alder, der er ledige.
Selv gode venner betvivler, om jeg nu også
søger nok, gør mig umage nok, vil det nok. De kan jo læse, hvor
fremragende det går med fald i ledigheden.
Men en ting er
statistik, en anden ting er at være en af de mange uden for
arbejdsmarkedet. Det vender jeg tilbage til senere, når jeg skriver om
beskæftigelsesbalancen, arbejdsudbud og anerkendelse.
Skam er
følelsen af at have gjort noget forkert, og ønsket om at skjule det.
Skam intensiveres af at blive set af andre, og skammen smitter endda til
de andre i rummet, der krummer tæer på den uheldiges vegne. Skam er
vendt mod én selv, skam er over egen karakter, hvor skyld er over en
handling. Skammen eksisterer i kraft af (forestillingen om) den andens
blik/dom.
Jeg konfronterer skammen, tager en for holdet, fordi
der er nogen der må gøre det. Fordi det er urimeligt at skulle føle skam
over strukturelle forhold.
87 nye stillingsopslag, 3 gemt.
Datteren laver differentialregning og jeg har genopdaget 80’er spillet Minestryger. God lørdag.
Jobcenterbesøg i dag. Det er altid en overvindelse, og noget der bare skal overstås.
Det er desværre ikke her, jeg får ny inspiration og energi til min
jobsøgning. Medarbejderne er sat til at udmønte den kontrol og mistillid
beskæftigelseslovgivningen dikterer. Proceskrav om at søge minimum 2
job om ugen, tjekke Jobnet hver uge, samtale hver 3.mdr., praktik inden 3
mdr.’s ledighed, hvis man er under 30 og over 50 år, max.
2 ugers kursus, regler for løntilskud etc. Som tidligere ansat i
Jobcenteret kunne jeg have bedt om at blive flyttet til en anden
kommunes jobcenter, det ved jeg at tidligere arbejdsløse kolleger har
valgt, men jeg står det igennem.
Der er mange søde mennesker ansat i Jobcenteret, men der er ikke altid
tale om et ligeværdigt møde, hvor medarbejderen har indsigt i ens
fagområde og jobmuligheder. ’Du virker så fjendtlig’, fik jeg at vide
til en af mine første samtaler. Jeg beherskede mig, men var rasende
over, at der blev kommenteret på mine følelser. Det er ydmygende nok i
forvejen at skulle gennemføre disse kontrolbesøg. Jeg bliver spurgt, om
jeg søger bredt nok fagligt og geografisk, når medarbejderen ved selvsyn
på min joblog kan se, at jeg søger alt fra afløser for sosu-hjælper til
socialchef fra Skive til Helsingør!
Da jeg et par måneder efter
min første arbejdsløshedsperiode udtrykte undren over, at jeg endnu ikke
var kommet i job med mine kompetencer og erfaringer, svarede
medarbejderen ’Hvad havde du regnet med?’ Et temmelig flabet svar, der
kommenterede det faktum, at jeg havde sagt mit teamlederjob op for at
tage en kandidatuddannelse på SU. En beslutning jeg havde truffet, fordi
den beskæftigelseslovgivning, jeg skulle administrere, lå for langt fra
mine værdier og mit menneskesyn om tillid, ligeværdighed og mennesker
som selvstyrende.
Jeg må trøste mig med, at jeg er med til at
holde folk i arbejde. Vi spiller begge vores roller, så vi kan vinge af,
at vi har overholdt reglerne.
(Hvis du også har oplevet
frustrerende møder med beskæftigelseslovgivning og Jobcenter, så nøjes
med at give dette opslag et like. Jeg magter ikke at min side skal blive
en brækspand af kommentarer om dårlige oplevelser 😉)
48 nye jobopslag, 4 så interessante/relevante ud.
I aften kommer yngste datter hjem. Hun er veganer, så vi skal have fyldte butternutsquash af egen avl.
I dag
har jeg deltaget i et kursus om ‘Mangfoldighedsrekruttering’ arrangeret
af Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Jeg deltog sammen med to af
mine søde kolleger fra den forening, hvor jeg er deltidsansat i 7 1/2
time ugentligt som koordinator.
39% af danskerne udfører
frivilligt arbejde her og nu, og mere end 60% har gjort det på et
tidspunkt. Undersøgelser viser at motivationen for at udføre frivilligt
arbejde er at gøre en forskel, at have det sjovt og at indgå i et fællesskab.
Kurset blev holdt på Mødecenter Odense på Buchwaldsgade. Her var jeg i
en årrække ansat i 90’erne på Byhøjskolen og i Team 17:48. Jeg mødes
stadig med fire kolleger herfra til spisning en gang om måneden.
85 nye jobopslag, 2 gemt. Et afslag på en stilling som koordinator – de havde modtaget 134 ansøgninger.
I aften skal jeg høre Folkemusikgruppen Basco og skønne Jullie Hjertland i Vor Frue Kirke i Svendborg.
De
sidste tre år har jeg hver tredje uge skrevet en klumme til Fyns Amts
Avis. Det er ulønnet, men sjovt og holder min skrivemuskel i gang. Jeg
skriver ofte om kultur, miljø, beskæftigelse, integration, og hvad der
lige optager mig af politisk og samfundsmæssigt aktuelt stof. Denne gang
skriver jeg om denne dagbog om at være arbejdsløs. Læs med d. 13/11 i
FAA. Som ‘løn’ modtager jeg et abonnement på avisen og en årlig middag med ledsager sammen med de øvrige 15 klummeskribenter.
I dag var der 78 nye jobopslag, et blev gemt.
Jeg er glad for mit lokale bibliotek i Stenstrup, hvor jeg henter
bestilte bøger. Jeg skal igang med at læse ‘Der der’ af Tommy Orange om
de oprindelige folk i Amerika og erindring.
