Kategori: Dagbogsblade

Så sidder vi her i julefråds igen. Og med medbragt sylte, selvom jeg slet ikke spiser grisehoveder. Og helst hjemmelavet sødt, og husk en pakke, og helst en historie også, ligesom til de andre julefrokoster i december. Og lige om lidt skal vi fejre med de fem børn og barnebarnet, og jeg ønsker mig bare langt langt væk til et juleløst sted. Som Bali fx .

Selvom vi prøver at gøre det afslappet og nedtone forventningerne. Så SKAL vi altså have brunekagebagning med glasurpyntning og pizzabagning med overnatning for veninderne. Og husk chips og sodavand. Og så selvfølgelig også bage Blomsterbergs de gode med usaltede pistacer og syltet appelsin. Og konfektlavning med de store børn, og husk det skal være den økologiske nougat, og xtra af den. Og dadler og valnødder. Og julegaver til alle, selvom vi hvert år prøver at afskaffe dem. Og julemiddagen med både asparges og brunede kartofler, husk nu at koge og pille dagen før, og anden skal op den 22. Og både varm og kold rødkål, og så selvfølgelig champignonpate til vegetaren, og med egen sovs uden kødkraft, og bagt i ovn uden anden i. Og husk nu fløde og vanille, det SKAL altså være den polynesiske, til ris ala manden. Og mandelgave. Og konfekt og godter til senere. Og juletræet skal vi selv fælde, og skal det være Normann eller den rigtigt juledryssende rødgran. Og er det nu for højt og for skævt. Og skal vi have nisse eller stjerne i toppen. Og husk juletræslys, de hvide, ikke røde. Og al den gamle pynt på vi kender, og nisserne i vinduet, og klokken det samme sted som sidste år. Og hvor mange og hvilke sange, og hvor få vers af hver rundt om træet. Og rent sengetøj på de ekstra dyner. Og husk æg og rejer og laks og dild og hjemmebagt rugbrød til dagen efter, og også noget til vegetaren. Og både vin og øl, og den rigtige cola og club mate til de, der ikke drikker alkohol, og danskvand til at spæde de, der drikker for meget. Og julekort til de gamle i familien, der ikke har email. Og mail om året der gik til alle de andre. Og hjemmebagte kommenskringler skal der være julemorgen, og selvfølgelig andet hjemmebagt til dem, der ikke spiser kommen. Og hyggen og den gode stemning er en stramt udspændt line, der kræver konstant opmærksomhed, for at ikke julegodter og familiespil afløses af råb, gråd og angstanfald. Og huskede vi nu sølvlamettaen.

Det er da bare stille og roligt, tag det dog afslappet, siger han.

Nødvendigheden

Jeg er så privilegeret at jeg har fem måneder fri. Jeg vil skrive lidt hver dag. At skrive er noget jeg bliver nød til at prøve af. Det er en længsel efter et flow. En forestilling om et uforløst potentiale. En ide om at der findes en kilde, hvorfra det kan strømme. Måske det samme sted, hvor dagdrømmene og de natlige drømme henter deres materiale. Fra en skøn rodebunke af oplevelser, sansninger, steder, mennesker fra virkeligheden og fra litteraturen, filmen eller avisen og med hjernens fantastiske evne til at skabe nye forbindelser på kryds og tværs i rodebunken. Og bagefter at skulle koble sprogsansen på. Hvordan er tonen, rytmen, variationen. Skære til, stramme op og smide væk.

Blufærdigheden

Jeg tør næsten ikke sige at jeg skriver, for tænk hvis det nu skulle udløse et forventningspres fra mine omgivelser eller fra mig selv og det så ville føre til en blokering. Eller tænk hvis det ikke rigtig blev til noget eller at det, det blev til var for ringe, for banalt, for uinteressant, ikke rigtig litteratur, bare noget kedeligt klichéagtigt.
Jeg tør slet ikke vise nogen, det jeg har skrevet, er bange for deres dom, deres kommentarer. Bange for at de ikke kan skille tekst og forfatter. Eller er det mig selv, der ikke kan skille tekst og forfatter og derfor bliver så sårbar?
Og når jeg så bliver modig nok til at vise noget, gør jeg det anonymt i et fora, hvor jeg ikke kan genkendes for det er simpelthen så blufærdigt. Men en del af ideen med at skrive er jo også at vise det til andre, få deres respons, deres tanker, hvordan virker det, er det godt nok, stramt nok.
Tør måske snart vise noget til nogen, der ikke kender mig så godt. Tør endnu ikke vise noget til nogen, der er tæt på. Deres ord kan såre eller irritere mere end dem der er mere fjerne, de ser først og fremmest teksten og ikke mig.

Bruge mennesker

Hvor går grænsen for at bruge mennesker og deres historier i en novelle eller roman. Er der nogen grænser? Er det i orden at jeg modellerer en person over min nabo eller at jeg stjæler en tragisk skæbne, jeg har hørt om, læst om eller måske kender? Hvad kan jeg tillade mig at fortælle om mine søskendes, forældres eller venners liv? Kan jeg gøre deres historier til mine fortællinger? Men uanset hvad jeg skriver, mon så ikke dem jeg kender vil lede efter sig selv eller venner, naboer og familiemedlemmer i teksten. Og kan de undgå at være der, blot mere eller mindre ommodelleret i mine hænder.
Mon ikke de fleste kender at få ting man selv har sagt, tilbage, men i en anden sammenhæng eller forvrænget, så det ikke længere genkendes, som noget jeg har ment, sagt eller oplevet. Det er meget ubehageligt, hvis man bliver holdt ansvarlig for sådan en historie, man ikke længere kan kende som sin egen. Men hvis noget af det jeg sagde eller gjorde er digtet ind i en ny sammenhæng, der ikke påstår at være sandheden om mit liv, kan det vel ikke støde mig, måske tværtimod gøre mig smigret over at have inspireret, hvis ellers fortællingen er blevet god.

Erindringsspor

Hvad når man ikke længere kan finde rundt i, hvad der er en egen erindring og noget man har digtet? Er det vigtigt om vi kan huske det, som det faktisk skete? Kan vi nogensinde det, findes der overhovedet en objektiv sandhed? ”Fortiden eksisterer ikke i sig selv. Det gør derimod vores opfattelse af den” siger historikeren Søren Mørch.
Jeg har netop læst om nogle lovende forsøg med personer med posttraumatisk stress. De får beroligende medicin og genkalder sig deres minder, men bearbejder dem, så de ikke længere er så ubærlige. Det er åbenbart banebrydende for forskerne at vi kan ændre vores erindringsspor, at minder ikke er noget statisk.
Måske kunne man bare have spurgt forfattere om en erindring kan ændre sig. Både Trisse Gejl og Lone Hørslev har fortalt om ikke altid at kunne skelne mellem noget faktisk oplevet og noget digtet. Lidt skræmmende. Man kan jo blive bange for at miste sig selv, hvis man ikke længere er sikker på sin egen historie? Men når man skriver leger man jo netop ofte med at forandre bidder af noget virkeligt oplevet, så det er måske prisen. Til sidst ikke at kunne skelne. Måske er det derfor mange forfatteren skriver deres erindringer – forsøger at fastholde det, der smuldrer eller forandrer sig?

Naturen

Naturen er en fantastisk inspiration. Jeg er vild med alle de skønne navneord for fugle og planter; jernspurv, duehøg, grønirisk, cikorie, baldrian, bulmeurt. Der er så mange lækre og poetiske ord; svingfjer, dun, yngleplads, kurvsvøb, fnok, kapsel, mælkesaft.

Sansninger

Sansningerne er vigtige. Hvordan føles det at gå med bare tæer i dugvådt græs, på en stenet strand, på en stubmark eller at træde i en kolort.
Hvordan lugter kløverhø, en hesteprut, en dieselmotor eller tandlægen.
Hvordan smager slåen, jern eller en bussemand.
Hvordan lyder klippet i mellemkødet, regn mod et bliktag eller et landskab pakket ind i sne.
Hvordan ser solsikkens eller ananassens fraktaler ud, hvordan var formen på den første kærestes øre eller hals, hvordan falder en kjole af hør eller viscose, hvilket tapet eller spisestel havde dine bedsteforældre.

Hovedstolen

Angsten for at sælge ud af hovedstolen. At bruge al materialet på én for letbenet novelle, når det kunne have rakt til fire romaner. Per Højholt skulle have sagt at man ikke skal tage af hovedstolen, altså det personlige materiale. Men kan der sælges ud af hovedstolen? Er det ikke en uudtømmelig kilde, kan der ikke skrives uendelige variationer over det samme tema, de samme byggeklodser.
Jeg er vild med det Suzanne Brøgger har sagt om sin første roman; at det er en bouillonterning hvorfra alle de andre er udsprunget. Ib Michael har ligeledes sagt at hovedstolen kan man ikke tømme og hvis det sker, kan man bare tage ud i verden og få sig en ny.
Jeg vil gerne tænke mine oplevelser, sansninger og erfaringer som en suppevisk, en med en masse smagsgivende løvstikke. En stor og kraftig busk, der bliver ved med at have saft og kraft til mange fortællinger.

Ord skaber ord

Det at skrive skærper sanserne for det poetiske. Pludselig vælter ord, billeder og ideer ind over hinanden. Sætninger dukker op. Jeg må have blok og papir i nærheden hele tiden. Det er som en muskel, der fungerer bedre, når den trænes; når jeg skriver hver dag, kommer der også flere ord.
Men det jeg syntes fungerede fantastisk i går, bliver jeg pludselig i tvivl om. Nu virker det bare fladt. Tvivlen er min følgesvend!

Betalæsning

Hvem skriver jeg til. Hvem er min læser.
Begge køn ml. 35 og 55, men dejligt hvis også én på 25 eller 75 kan nyde det/bruge det. Betalæseren skal selv skrive og læse for at kunne give konstruktiv feedback på teksterne. Begavet og interesseret i sprog. Skal I første omgang ikke være familie eller nær ven. Gerne en fjernere bekendt, som jeg har sympati for, men ikke har noget i klemme i forhold til. F.x. en medkursist fra et skrivekursus eller en skrivebekendt fra et forfatterforum. En der tør være ærlig og kan give konstruktiv kritik uden det går ud over vores relation. I næste omgang kunne det blive en tættere bekendt f.x. en af børnenes forældre, en tidligere studiekammerat eller en nabo, der selv skriver og læser. Derefter tør jeg måske vise det til en ven eller en bror eller de store børn eller manden?
Og undervejs skrotning, omskrivning – hvis jeg er enig med betalæseren i kritik – og måske ideer til noget helt andet. Eller måske erkender jeg at jeg ikke skal skrive, men nøjes med at nyde at læse!
Uha, hvor er det sårbart at vise noget frem. Tvivlen er stærkest, når jeg er ved at samle mod til at vise noget. Det jeg i går syntes fungerede godt, er i dag bare fladt og kedeligt.

10.000 timer

Malcolm Gladwell, amerikansk videnskabsjournalist, mener at vi overvurderer de medfødte evner og undervurderer værdien af øvelse og tilfældigheder. Han er kommet frem til at 10.000 timer er ekspertisens magiske tal. Det tager 10.000 timers øvelse at blive ekspert i verdensklasse inden for et felt. Han siger at mange af de mennesker vi anser for genier er mennesker, der fik en unik mulighed for at arbejde hårdt og greb den, og som tilfældigvis brød igennem i en tid, hvor deres ekstraordinære indsats blev belønnet af deres omgivelser og samfund.
Så glem alt om talent, bare klø på. Skriv, skriv, skriv og når du har brugt 10.000 timer på dine kreative skriveøvelser skulle succesen være hjemme. Med to timers skrivning i hverdagene 46 uger om året vil jeg have nået mit højdepunkt om 22 år! Til den tid vil jeg være pensionist og behøver så ikke spekulere på om pensionsopsparingen er stor nok!

Udgivet og skræmt!

Så bliver jeg udgivet! Debuterer! Bliver forfatter? Spændende og skræmmende. Det var jo egentlig ikke meningen, blev bare grebet af stemningen, da jeg først havde vovet at vise mine skriverier til et par kompetente folk.
Først et ukommenteret afslag, dernæst et inspirerende afslag og til sidst et JA.
Vil helst ikke have at nogen ved det. Bare holde det hemmeligt.
Men hele meningen med en udgivelse er vel for fanden, at nogen læser det, jeg har skrevet. At jeg får respons.
Er bange for prygl, håber egentlig at anmelderne helt ignorerer udgivelsen og ingenting skriver. Bliver rædselsslagen ved tanken om at nogen måske vil ringe til mig og spørge om noget. Hvad skal jeg svare. Jeg er slet ikke parat til at blive eksponeret.
Vil alligevel holde et lille releaseparty for mine venner. For lidt fejret vil jeg jo gerne blive. Og læst. Og blive kærligt bedømt. Så skal du da invitere pressen, sagde en ven. Nej, nej, det var slet ikke meningen. Jeg bliver skræmt ved tanken om at skulle i avisen. At mene noget offentligt eller at nogen vil mene noget om mig offentligt.
Jeg er lærer og leder og alt muligt og kan godt stå foran en forsamling. Men at blive centrum for noget, der er så tæt på, som det at skrive, det er virkelig grænseoverskridende.
Selvom teksterne slet ikke er farlige og kun en lillebitte smule mig. Og ja faktisk kedelige, intetsigende, tamme. Det er faktisk værre IKKE at mene noget, ikke at have et budskab. Håber at ingen kommer til mit releaseparty, ingen skriver anmeldelser, ingen bemærker noget. Undskyld, undskyld, det var en fejl. Jeg er slet ikke klar til det her. Det, jeg har skrevet er slet ikke værdigt til at blive bedømt.
Men egentlig er jeg jo meget godt tilfreds, når jeg genlæser det og når jeg ser det sat op i bogformat. Jo, det kan jeg da godt være bekendt. Og bare jeg selv tror på det og forlæggeren tror på det, så tror resten af verden da også på det?
Og man dør jo heller ikke af en dårlig anmeldelse, vel? Eller gør man?

4/3 1987
I nat drømte jeg at jeg deltog i en teaterforestilling med ca. 10 mennesker på scenen. I første akt lægger jeg mig på en madras under en dyne sammen med H.
I den sidste scene rejser H. sig og hugger mit hoved af med en blank økse. Under det hele har vi det rart.

23/3 1987 kl. 01
Jeg er bange for at jeg er blevet forelsket i H. Han er alkoholiker og han vil give mig skuffelse på skuffelse på skuffelse og jeg ved at han vil såre mig og gøre mig ulykkelig og være på værtshus, når jeg har mest brug for ham.
Alt det kan jeg mærke og derfor føler jeg mig mere ulykkelig end glad over at indrømme over for mig selv, at jeg er blevet forbandet forelsket i ham.

1/9 1998
Hans stemme, hans øjne, hans lugt, hans pik. Hold kæft hvor jeg får et sug i maven, ja faktisk har jeg haft dette længslens sug lige siden. Han gjorde noget ved mig. Sød, sjov, fræk, åben, ligetil, en ualmindeligt dejlig mand. Og køn. Mørk med gråt, blå øjne, muskuløs og lidt tynd, ingen fedt. Ringer til ham i aften, det suger helt vildt i maven, når jeg tænker på det.

8/1 1989 (1 dag efter fødsel)
Jeg har født en lille dreng, en dejlig dejlig lille rødhåret I. Åh, hvor jeg elsker dig lille menneske og hvor dejligt at der ingenting skete med dig. Jeg var så bange og så ked af, at jeg ikke kunne holde dig. Lille stærke dejlige dreng.

4100g 53cm

7/5 1990 (5 dage efter fødsel)
Lille dejlige T.-tøs. Velkommen til verden, hun er så blød og dejlig. Hun smiler helt op i øjnene og er glad og tilfreds.
Jeg ville bare hjem lørdag. Siden jeg kom hjem, har jeg vekslet mellem dyb fortvivlelse over at have ansvaret for to små unger og ikke komme til at svigte dem, stærk glæde over at have to så dejlige unger og glad optimisme mht at vi nok skal klare det.
Jeg er så lykkelig for min lille bløde T.-tøs og jeg er så glad for min dejlige I.-dreng, men det er så svært at rumme dem på engang. Nu er det T. og så er det I. og så T. igen. Men sådan er det jo nok bare. At man føler fuldt med det man er i, man kan ikke give sig fuldt til flere på samme tid. Eller hva’? Måske det kommer.

4000g 53cm

5/5 2001 (3 dage efter fødsel)
Lille Nyf. Min dejlige lille Nyf blev født for tre dage siden i en snestorm. Jordmoderen spurgte om jeg ville mærke håret, da hovedet kom frem første gang. Det kunne jeg slet ikke overskue, men K. gjorde det. Så pressede jeg hovedet ud og jordmoderen sagde at nu var det værste overstået. K. fortalte at Nyfs hovede nærmest foldede sig ud, da det kom ud og at det var helt blåt. Så fødte jeg resten af Nyf, skuldrene føltes nu næsten lige som hovedet at skulle presse ud, men resten af kroppen smuttede bare. Jordmoderen tog hende op imellem mine ben, jeg satte mig ned og tog om min lille datter. Jeg husker hende som nærmest grå i farven, hun var dejlig varm og tyk og lidt våd og fedtet og hendes ansigt var hævet og hun skreg, men jeg syntes bare hun var så dejlig, jeg var helt vild med hende med det samme, jeg begyndte at græde, det var et meget dejligt øjeblik. K. græd også. Jordmoderen ville have mig om på ryggen, jeg tror bare, jeg kunne have siddet der altid.

4400g 53cm

Ma. 17/1 1977
Lillebror havde ondt i halsen her til morgen, så han har ikke været i skole i dag. Han har lavet en ringeklokke på sin dør med sit elektrikersæt, det virker godt.
Annegrethe og jeg kørte indenom Købmanden og købte noget slik på vej hjem fra skole, så stod vi udenfor og sludrede og gnaskede lakrids. Det var hyggeligt.
Føllet Tordensky er ikke blevet skudt, for i sidste øjeblik kom der en og købte ham, heldigvis.
Da far og mor havde malket, kørte far til skolenævnsmøde. Jeg gik i bad. Vi så lidt fjernsyn, drak æblemost og spiste appelsiner, karameller og chokoladekiks. Vi har haft det godt.

Fre. 21/1 1977
Efter skoletid var vi til sang. Bagefter spillede vi 4 piger badminton. Vi kørte ind til Anette og fik pandekager og så kørte Annegrethe med mig hjem. Hun har lånt en bog, der hedder “Fremmed” og den læser vi i. Her til aften lavede Annegrethe og jeg Høvdingegryde med ris til. Bagefter fik vi ferskner med noget pynteskum, der smagte som luft med sukker i. Vi er godt tunge i maverne nu. Annegrethe sover her i nat.

Lø. 22/1 1977
Vi sov længe. Da vi vågnede læste vi en bog “De tier mig ihjel”. Da vi havde fodret gederne kørte vi på ski, men det blæste og småhaglede, så vi blev hurtigt kolde og våde, så vi måtte ind og varme os. Da vi havde spist frokost spillede vi Bob. Bagefter gik vi op på værelset og snakkede og hørte bånd. Da vi havde spist aftensmad, så vi fjernsyn. Annegrethe sover her igen i nat.Nu ligger vi og pjatter.

Fre. 11/2 1977
Jeg tog hverken til sang eller badminton. Mor, lillebror og jeg kørte på ski en halv times tid, så gik jeg ind og tog et bad. Far kørte mig op til Lillian, vi kørte indenom Flemming og hentede båndoptager, højtalere og bånd. Vi spiste pølser kl. 19, bagefter dansede vi. Vi drak både sodavand, øl og vin og vi røg cigaretter. Vi havde det smadderhyggeligt. Michael og Flemming er smaddersøde. Jeg kyssede dem begge to rigtigt. Imens Flemming og jeg lå på sofaen tabte jeg min kam, men den finder vi nok engang. Michael spurgte om vi skulle komme sammen, det svarede jeg ikke på og jeg fik ikke sagt farvel til ham. Stakkels Michael.

Søn. 13/2 1977
Der er ikke sket noget særligt i dag. Mor er blevet færdigt med et vægophæng hun har vævet.
Jeg tror ikke at jeg vil sige ja til at komme sammen med Michael, det bliver nok for trættende at holde sig til den samme i det lange løb, når jeg kun er så ung.

Ons. 16/2 1977
Vi fik ikke fri på valgdagen i går, da det blev holdt i Hallen. Sådan noget snyd. Det var Socialdemokraterne, der kom ind igen.
I går spurgte Michael mig igen om vi skulle komme sammen, men jeg sagde nej. Flemming skal holde en fest fre. d. 25. så Michael ville tage mig med, men jeg tror ikke at jeg må komme med, når jeg lige har været til fest. Jeg venter med at spørge til engang i næste uge. Jeg skal også have spurgt om jeg må komme ned til Annegrethe og sove på næste onsdag. Der er hendes forældre nemlig ikke hjemme.

Pop-grupper jeg kan lide: Boney-M, ABBA, Gasolin, Shubidua, Mabel, Suxi Quartro, Elton John, Bamses venner.

Ma. 8/3 1976
I går lavede mor en masse blodpølse af blodet fra grisen. Da jeg kom hjem fra skole havde far, mor og lillebror parteret halvdelen af grisen.
Jeg har lavet et foredrag om flodhesten, som jeg skal holde på mandag i biologitimen.
Her til aften så vi “Lurifax”, en udsendelse med Otto Leisner.
Vi havde en åndet vikar i engelsk i dag.

Sø. 14/3 1976
Jeg har lavet mine lektier til i morgen og jeg hjalp mor med at lave frikadeller, grønkål og kartofler.
Her til aften har vi set en rørende film om en fattig og uønsket pige. Filmen hedder “Ditte Menneskebarn”.
Mor og jeg har lige fundet ud af at jeg må have fået Røde Hunde, for jeg har røde udslæt på maven.

To. 17/6 1976
I dag var jeg til fødselsdag hos Ole, vi havde det smaddersjovt. Først legede vi Dåseskjul, så kom vi ind og spise boller, kagemand og æbleskiver. Bagefter legede vi Stikbold og Kædefanger. Vi havde også brydekamp. Peter T. kunne lige lægge mig ned, men Per kunne jeg lægge ned. Så kom vi ind og spise pølser og franske kartofler. Bagefter havde vi Tovtrækning. Vi cyklede hjem kl. 18. Vi havde det sjovt.

To. 8/7 1976
I går aftes, i morges og her til aften hjalp lillebror og jeg far og mor med at fodre dyrene, for far siger at hvis vi skal være fælles om det sjove(Tivoli, bade, sejle) må vi også være fælles om arbejdet og det er der jo noget om.
Jeg lavede Piratens Pølsegryde og kogt makaroni til middag. Det smagte dejligt. Til efterret fik vi jordbær, som jeg havde plukket.
Far har lavet et par stylter til os, som vi har gået på.
Vi har også spillet bordtennis.

Ma. 9/8 1976
Vi havde første dag i skole. En time. Vi fik vores bøger. Bæks karl har været her og mejetærsket rugen og byggen. Far har presset rugen, der blev 293 baller.
Flemming, Ole og Anni kørte med hjem fra skole. Vi plukkede kirsebær og lå på et tæppe ude på marken og hyggede os. Senere gik vi op på mit værelse og jeg kyssede Ole og Flemming kyssede mig. Ole og Flemming kyssede Anni. Og Anni og jeg viste vores bryster. Skide skørt. Vi havde det ellers sjovt.

Ma. 27/12 1976
I formiddags havde lillebror og jeg sneboldkamp og bagefter var vi nede at køre med slæde. Vi havde det smadderskægt og blev plaskvåde.
Her til aften så vi Ungdomsredaktionen og bagefter slukkede far lyset og legede spøgelse. Jeg blev hunderæd.
Jeg vil alligevel ikke have lang kjole på til julefesten i morgen, men lange bukser.

To. 11/12 1975
Kære dagbog. Jeg fik dig i går, du lå i min pakkekalender, som min mor har lavet. I dag var der en appelsin i julekalenderen.
Da jeg kom hjem fra skole i dag kl. 14, gik jeg først ud og gav mine dyr mad, som jeg plejer. Senere kom Hanne fra min klasse, ned og hentede mig og så kørte vi sammen op i hendes fars grusgrav, hvor der er mange graner og fandt noget julepynt. I morgen skal vi have gran, kogler og lys med i skole, fordi vi skal lave juledekorationer og andet julepynt. Vi skal også lave et Luciaoptog, hvor der også er stjernedrenge med, de skal gå forrest. Vi skal synge en Luciasang på to vers og det skal drengene også.

Ti. 16/12 1975
I dag gik skoledagen som sædvanlig. Vi fik en seddel med hjem, hvor der stod, hvornår de forskellige forældre skal komme til konsultation i morgen aften. Vi var oppe i Brugsen i dag. Der købte jeg et raflebæger og terninger til min farfar, jeg købte også en cigar og en marcipangris til ham.
Vi købte to store kasser med mad og en hel pose med slik til jul. En anden dag skal vi op til slagteren og købe kød. I morgen skal vi plukke høns og mor skal lave klejner. Far har i dag fået hentet resten af roerne.

To. 18/12 1975
I dag havde vi gymnastik i første time, der legede vi Sørøver, fordi det er sidste gang vi skal have gymnastik inden jul. I de to næste timer, hvor vi egentlig skulle have haft formning og regning, hørte vi plader og lavede julepynt. I næste time, hvor vi skulle have haft skrivning gik alle klasserne ind i gymnastiksalen, hvor vi så et skuespil af 5.B., som handlede om Jesu fødsel. Det var ellers godt. I næste time skulle vi have haft skriftligt dansk, men vi klippede hoveder og andet ud af nogle blade og så lavede vi tekst til og klistrede det hele op på et stykke pap. I næste time skulle vi have haft engelsk, men først fik vi en historie og bagefter legede vi Talleg, hvor jeg vandt.
Da jeg kom hjem kørte vi til Skt. Jørgens Park, hvor vi købte de sidste julegaver.

Ma. 22/12 1975
I dag har jeg været oppe hos vores klasselærer sammen med Hanne fra min klasse. Hanne skulle sy nogle grydelapper færdig og jeg skulle sy et stoftog færdig, jeg er ved at lave til min lillebror. Nu mangler jeg kun at sy nogle ringe i, det kan hænge i.
Da jeg kom hjem rensede jeg en stor kasse for møg og halm. Kassen har jeg engang købt på en auktion for en krone. Da jeg var nået halvvejs, kom der pludselig en mus farende ud af kassen. Jeg løb efter den og fik fat i halen på den, da den var på vej op i ensilagen. Jeg gav musen til vores ældste kat Brushøj, hun er ni år. Da jeg kom tilbage til kassen opdagede jeg en muserede af Anders And blad-stumper og skumgummi, som musen har gravet ud af vores ridehjelme. I reden lå der seks små nøgne museunger. Dem gav jeg også til Brushøj. Lillebror hjalp mig med at udskifte nogle brædder på kassen, så den blev rigtig pæn. Så købte jeg en sort kanin af ham for fem kroner. Jeg kalder den Trunte. Nu har Trunte sit eget hus.
Bagefter plukkede vi de tre vildænder, som jeg har passet. Lillebror, mor og jeg plukkede en hver.
Lillebror og jeg spillede Nøddespil og vi spiste hver ti nødder. Det er ikke til at forstå, at der kun er to dage til jul. I morgen kommer min farbror Karl med et juletræ.

Fre. 25/12 1975
I dag så vi en Walt Disney film med alle hans figurer. Det sødeste var filmen om Lady og Vagabonden, som spiste makaroni og kødboller.

Sø. 28/12 1975
Mette kom i formiddags. Vi striglede hestene lidt senere. Vi fik forårsruller til middagsmad.
Kl. 18.30 kørte vi op til julefest i Forsamlingshuset. Vi begyndte med at gå om juletræet, bagefter fik vi godteposer og sodavand og derefter dansede vi og vi købte selv is, pølser og sodavand. Vi havde det skønt. Vi har haft en skøn julefest. Den sidste dans dansede jeg med Flemming.

Lø. 3/1 1976
Hurra, endelig har vi fået snevejr. Ved 3-tiden i nat hentede far og mor os ned fra vores værelser. Vi åbnede døren ud til gården og der var der ihvertfald sne! Sneen hvirvlede rundt. Vi fik lov til at sove nede i fars og mors senge. Da vi vågnede var det tøvejr, så vi skyndte os ud at kælke, men det blev ikke til så meget, så vi lavede snebolde og legede i sneen istedet for.
Senere hørte vi i radioen at der var oversvømnmelse ude ved Vestkysten og alle beboerne i Ribe og Tønder må køre til skoler og kirker, for at slippe væk fra oversvømmelsen. Først mente man at der ville komme stormflod, som ville ødelægge digerne, men nu er vandet faldet fra 4,88 m. til 4,44 m. I store dele af Jylland er der på grund af blæst væltet telefonpæle, så der ikke er strøm.
Mor var oppe hos Købmand Jytte for at hente noget hostesaft, bussen har afleveret der. Mor købte to påklædningsdukker til mig og lillebror. Jeg har hjulpet mor med at fodre dyrene, fordi hun havde ondt i hoften af at svømme i går.
Senere. Vi har lige set TV Avisen og de siger at dem, der bor i Ribe og Tønder godt kan køre tilbage til deres huse, for vandet synker igen. Folk på Rømø kunne ikke komme ind på fastlandet, men da vandet sank kørte bulldozere ud for at ordne digerne.

Sø. 11/1 1976
Hurra, hurra i dag vil mor tage os med op til Næstved, hvor vi skal se “Familien Gyldenkål” i Scala. Ih, hvor jeg glæder mig.
Senere. Filmen var simpelthen så sjov den kan være. Vi kørte op til Scala kl. 16, hvor filmen begyndte. Imens vi så filmen spiste vi flødekarameller, de var alletiders.
Da vi kom hjem fortalte vi far om filmen. Hele aftenen, altså efter at jeg havde lavet lektier, sad jeg og lavede tøj til en påklædningsdukke, som jeg har tegnet af efter en dame i “Hudibras”.

To. 15/1 1976
Jeg kom først hjem kl. 14.30, fordi Anni og jeg skulle duplikerede nogle tipskuponer vi har lavet. I regnetimen var de fleste fra vores klasse til tandlæge, så vi fik en hel time til at tegne tipskuponerne af fra sidste år. Vi skulle lave om på datoerne. Vi skal tipse om vejret og om syge på skolen.
Da jeg kom hjem havde far, mor og lillebror spændt kælken efter lillebrors tykke shetlandspony Basse. Efter slæden spændte vi den røde plastikslæde vi fik til jul og så suste vi afsted over alle bakkerne. Det var smaddersjovt. Bagefter hjalp far mig med at trække Signe ud, min aldeles dejlige og søde Welsh Mountain hoppe. Jeg trak med hende og mor trak med Trine, hendes 14 år gamle Nordbakke-hoppe. Det var dejligt. Til aften kørte lillebror med far til håndbold, imens mor og jeg spillede kort og legede med dukkehuset. Vi har haft det smadderdejligt i dag.

Lø. 17/1 1976
Lillebror og jeg har kørt på skøjter næsten hele dagen. Vi kører på naboens sø/vandhul, hvor der er smaddergodt at køre, det er sjovt.
Igen i dag har vi spillet familiekamp med lillebrors bordfodboldspil. Det er så sjovt. Uffe vandt. Jeg kom på 2. pladsen, far blev nr. 3 og mor tabte.
Da vi var ude at køre på skøjter lånte jeg mors. Lillebror havde nogen han havde fået af onkel Karl. Jeg slog hovedet hårdt ned i isen en af gangene, da jeg faldt, nu har jeg fået en ret stor bule i hovedet.

Lø. 24/1 1976
Da jeg havde givet mine dyr mad skrev jeg løs på en historie, som jeg er færdig med. Jeg er begyndt på en anden historie.
Vi har lige set en uhyggelig film i fjernsynet. Den hed “Rebecca”.

Ma. 26/1 1976
Færdselspolitiet var oppe at se på vores cykler i skolen. Min var der ikke noget i vejen med, så jeg fik et mærke, jeg kunne klistre på cyklen. Uffes klokke duede ikke, så han fik intet mærke. Annis baglygte ville ikke lyse og Michael havde ikke noget katteøje på. Flemmings ringeklokke duede heller ikke.
På vej hjem fra skole kørte jeg ind til Købmand Søndergård sammen med Anni, for vi skulle købe noget slik for en krone jeg havde med. Ole og Kirsten skulle købe noget til deres mor og Thomas gik også med. Ejnar Murer bød os allesammen på en flødebolle og lidt efter, lige da vi skulle til at gå, bød Bernhard Smed på en omgang flødeboller mere, fordi han ikke ville være ringere end Ejnar. Så der var vi heldige. Da vi kom ud delte vi de 10 piratos, jeg havde købt for kronen.

Ti. 3/2 1976
I dag har vi i engelsktimen spillet Bingo, i dansktimen leget Mr. X og Dyreleg og i mundtlig dansk lånt bøger, som vi plejer. Alt det fordi det er sidste dag Henrik er i skole. Han skal rejse til Sverige, hvor hans far og han skal bo hos hans faster. Hans far og mor er for nylig skilt. I regnetimen var vi inde hos skolesygeplejersken, hvor vi skulle have syns- og høreprøve, samt farveblindsprøve. Der var ikke noget i vejen med mig. Vi fik nogle små hylstre med hjem, som vi så skal tisse i til urinprøve på næste onsdag.
Jeg var nede på Gadekæret og løbe på skøjter, det var smaddersjovt. Lillebror var ude på Bæks sø, hvor drengene spiller ishockey. Han har bundet sin ishockeystav ind i isolerbånd, så den er dejlig at holde på og han har lavet en anden stav ud af et kosteskaft. Jeg har tænkt mig at køre ned på Bæks sø i morgen og har fået lov at låne lillebrors kosteskaftsstav.

Sø. 22/2 1976
Farfar blev opereret i går og har det nogenlunde.
I dag har lillebror og jeg været i bad. Da jeg havde været i bad lavede jeg cocktailpølser og brasede kartofler. Bagefter spiste vi budding, som jeg også havde lavet. Der blev lidt ballade over at lillebror ikke havde vasket sit hår med shampoo. Og i aften har han både renset negle, børstet tænder og taget sine 3 par strømper af, inden han gik i seng.