Rapport fra en forårsweekend

Store Bededag fredag og derfor havde vi allerede weekend torsdag eftermiddag. Jeg gik en tur med to veninder langs Christiansminde, selvom det anbefales at finde andre steder, da det er et hotspot for forsamling. De fleste havde været mere lydige end os, så vi havde stort set strækningen for os selv ved det solglitrende sund, der gav mindelser om sydligere himmelstrøg. Tilbage til byen gennem skoven ved Gammel Hestehave. På Torvet sad vi i en solstribe og ventede på vores sushi, som vi spiste i den ene venindes have.

Med en glutenallergiker i huset er hveder ikke noget vi bruger, men på vej hjem købte jeg en kartoffelkage til mig selv, som jeg nød med et glas bobler, der var tilovers fra papsønnens svendegilde med familien dagen før. Hørte de sene nyheder med den glædelige melding at bl.a. efterskolerne kan åbne snart. Fandt derefter DR-podcasten Genstart med Knud Brix’s bevægende interview med Martin Krasnik i forbindelse med Yahya Hassans død. ’VI HAR TABT HAM, MEN I DET MINDSTE HAR VI HAFT HAM’.

Fredag startede med yoga efter en af de videoer min yogalærer har lagt på nettet, da vi jo ikke kan mødes fysisk. Derefter gjorde jeg rent, vaskede tøj og bagte rugbrød. Weekendavisen blev læst, en artikel handlede om, at det er de med mest viden, der også er mest uenige. Man kunne måske forvente, at der ville være en sammenhæng mellem viden og konsensus, men tankevækkende nok er der tværtimod en klar sammenhæng mellem viden og polarisering. Jeg noterede et andet ord for uorden og kaos: entropi, og så læste jeg en anmeldelse af en novellesamling, der kom på ønskelisten: Hemmelig lykke af Clarice Lispector. Til aften spiste vi artiskok med smør og salt, smuk og lækker fingermad.

Det meste af lørdagen i solen i gården med Rachel Cusk’s Omrids, der beskriver alle de fortællinger, mødet med forskellige mennesker på en kort rejse giver, når man er åben for dem. Den pighvar vi købte ved en fiskerbåd på havnen på Reersø forrige weekend blev spist med spidskålssalat. Aftentur langs åen. Store gule engkabbelejer, duftende vandmynte og skovmærke.

Søndag gik turen til Søren Bild Strand og et havbad. Vandet var helt stille, og lunt nok til et par svømmetag. Morgenkaffe på hjemvejen hos den nytilflyttede papdatter med familie i Ulbølle. Klatrerosens grene havde forvildet sig op under tagrende og tag, så den blev studset. Krukker og drivhus vandet, og ukrudt brændt af mellem fliserne. Telefonsamtale med begge døtre, den ene skulle bruge feedback på CV, den anden håber på mulighed for fejring af studentereksamen om en måned. Bestilte Min naturbog – 50 ting du skal prøve i naturen før du bliver 12 til mandens ældste barnebarn, der skal fejres på torsdag. Så TV om iskolde planeter, og om vilde danske dyr, dramatiseret tæt på kvalmegrænsen, men smukke billeder. Slut på en dejlig doven forårsweekend.

Klumme bragt i FAA 15. maj 2020

Det forsømte forår i coronaens tid

http://ordskaelv.org/udgivelser/stot

i det forsømte forår i coronaens tid

har vi glemt at vi alle skal dø

vores instinkter fortæller os

vi skal søge sammen med dem vi elsker

kysse og kramme og elske

hvis dette er vores sidste tid//

men nationens moder beordrer os hjem alene

vi adlyder i angst, passivitet og ulyst til at blive hængt ud

for at udfordre ’nødvendighedens politik’

vi mistænker alle, viger uden om andre kroppe

står sammen alene

et paradoks, en unaturlighed bliver det normale//

vi overdøver vores hudsult med den lille skærm

bliver virtuelle og behøver ikke de andre mere

glemmer alt om klima, flygtninge og krige

glemmer at vi for et øjeblik siden

frit kunne rejse, mødes, danse, kysse

er vores frihed for altid tabt?//

Bidrag til www.ordskaelv.org/lockdown marts 2020