Kategori: Højskolesamlinger

Vi har tidligere talt om identitet. Hvordan vores identitet er en fortælling, der forudsætter sprog. ”I begyndelsen var ordet” – hedder det i Johannesevangeliet i Bibelen, og selvom jeg ikke er religiøs, er der en sand erkendelse i det. Ting opstår, når vi benævner dem, derfor er sproget så magtfuldt. Det kan skabe og det kan ødelægge. Vi kan slå med ord, men vi kan også få indsigt og erkendelse.

Som mennesker fortolker vi og skaber mening i livets tilfældige hændelser gennem sproget og fortællingen. Det enkelte menneskes fortællinger er unikke, men har en fælles form bestemt af sprog, kultur, tid og kontekst. Vi ser vores eget liv og vores oplevelser i sammenhæng med andres. Mening kan ændre sig over tid og sted, og fortællinger kan fungere som måder at rumme det i livet, vi ikke kan løse.

I mødet med litteraturen aktiverer jeg mine egne erindringer, erfaringer og værdier. Andre læsere møder teksten med et andet sæt af værdier og erfaringer, og vil lave andre fortolkninger. At læse litteratur er på den måde en intens personlig kreativ proces. Hvis vi taler med andre om den læste litteratur, kan det blive en social proces, da vi kan dele de individuelle fortolkninger.

Litteraturen giver adgang til andre subjekter og andre verdener. Litteraturen afdækker lag og udvider betydninger i sproget, vi får et sprog for sansninger, følelser og tanker. Litteraturen er en anledning til at reflektere over og nuancere forståelsen af eksistentielle temaer. Litteraturen er med til at guide os i etiske valg. ”Litteratur er grundforskning i, hvad det vil sige at være menneske”, som flere forfattere, en forfatterskolerektor og en kulturminister har udtrykt det. Gennem litteraturen udtrykker vi, hvem vi er, og hvad vi er her for.

Der er fem hovedmotiver, som litteraturen beskæftiger sig med, og som samtidig kendetegner det at være menneske: (litteraturforsker Dines Johansen)

1. forholdet til kroppen
2. forholdet til psyken
3. forholdet til den Anden/den vi begærer
4. forholdet til de Andre/det fremmede
5. forholdet til den ydre natur.

Så tæt er sammenhængen mellem vores selv og litteraturens fortællinger, at nogle påstår at al litteratur er mere eller mindre selvbiografisk. Selvom bestræbelsen var at skrive fiktivt. Omvendt kan vi aldrig i biografien, selvbiografien eller autofiktionen fortælle en ”sand” historie, hvordan det ”virkelig” var. For der vil altid være tale om valgte og redigerede scener, der er farvet af tid, sted og situationen ved nedskrivningen. Desuden vil læseren meddigte og lægge ny forståelse i det fortalte. Alligevel kan fiktionen nogle gange sige noget mere sandt, om det at være menneske, end en virkelig fortælling.

Litteraturen (og anden kunst) er så vigtig, fordi den kan genskabe en følsomhed, så vi ser det gamle på nye måder, eller vi ser ting vi ikke har bemærket før. Litteraturen påvirker vores sanser og følelser. Den udfordrer vores forventninger og vante tanker. Den har potentiale til at ændre forståelsen af os selv, af andre og af verden. Vi kan blive beriget med nye perspektiver.

Nu skal vi prøve en guidet fælleslæsning. Jeg læser en tekst højt og stopper undervejs og spørger til jeres umiddelbare tanker og følerser i forbindelse med teksten:

Hvad sker der her?

Hvad får det jer til at tænke på?

Hvad lægger I mærke til?

Er der noget, der undrer?

(Gen)kender I det?

Der er ikke nogle rigtige svar eller tolkninger. Det handler om den umiddelbare subjektive oplevelse af teksten, og det den sætter i gang i forhold til egne oplevelser, tanker eller følelser.

Læs tekst: Novelle eller digt fx Jakob Ejersbos ’Uhuru Peak’.

SAMTALEMENU

Fik du læst højt, da du var lille? Hvad?

Hvad var det første, du selv læste?

Hvilke(n) bog har gjort særligt indtryk på dig? Hvorfor?

Hvad er din yndlingsforfatter?

Hvad er du i gang med at læse nu?

Har en bog fået dig til at græde? Hvilken?

Har en bog fået dig til at grine? Hvilken?

Er der nogle særlige steder, du foretrækker at læse?

Diskuterer du det, du læser med andre?

Har du selv skrevet digte eller historier?

Højskolesamling på Zanzibarhøjskolen efteråret 2017

Dannelse er, når vi reflekterer over viden og kultur. Dannelse er en kompleksitet, der involverer det hele menneske med fornuft, følelser, intuition, sanser æstetik og relationer.

Åbenhed i mødet med andre og med det fremmede fører til større selverkendelse. Og det fører til selvstændige og demokratiske borgere.

Der skal være plads til undren, nysgerrighed, engagement og mod til at sætte sig selv i spil i samtalen.

Dannelse handler altså om etik, værdier, refleksioner om mødet mellem naturvidenskab og humaniora (og står som modvægt til den økonomiske nyttetænkning).

I dag skal vi se på vores forbundethed med naturen. Vi talte sidst om globaliseringen og om kriser: finansielle, klimamæssige, fødevarer, råstof. For at løse de kriser må vi samarbejde globalt. De kan ikke løses ved kun at tænke lokalt, nationalt og lukke grænserne.

Der er brug for kritisk tænkning, kommunikation, samarbejde, kreativitet, motivation, og at mestre teknologi.

Det kræver aktiv deltagelse i samfundet og ansvar for fællesskabet.

Figur 3 herunder.  Nødvendige kapaciteter for udvikling af bæredygtig dannelse. Jeg: integritet: autencitet: opmærksomhed: nærvær. Du: empati: relation. Vi: ansvar: intentioner: bæredygtighed: resiliens(udvikling trods modstand, modstandskraft, tilpasningsevne, handler mere om relationer end egenskaber i den enkelte: sammen kan vi mere).

Figur 5. Femkanten. Vi besidder alle en række naturlige kompetencer, som vi kan arbejde på at udvikle yderligere: evne til at udvise empati(hjerte), evne til at mærke og afspænde kroppen, evne til at mærke og fordybe åndedrættet, evne til at være opmærksom uden at dømme, evne til at reagere kreativt på indre og ydre impulser.

Når vi træner opmærksomhed, nærvær og empati understøtter det vores relationer og vores dømmekraft.

Figur 7. Der er tre dimensioner i bæredygtighed: Miljøet, det sociale og økonomien. Fattigdom og ulighed kan ikke løses uden at medtænke forholdet til naturgrundlaget og vi kan ikke løse klima- og miljøkriser uden at tage vare på den stigende ulighed.

Figur 9. 12 centrale globale kompetencer (fra Københavns Åbne Gymnasium). Med fokus på både det faglige, etiske, relationelle og handlende.

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling blev besluttet i 2016. De skal frem mod 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten.

Inden I skal ud i grupper og snakke om verdensmålene, skal I lige lave en lille mindfulness-øvelse. Den styrker jeres sanselige og følelsesmæssige mentaliseringsevne, dvs. forestillingsevne og styrker dermed jeres kreativitet.

Øvelse 9.

Figurerne er fra bogen Bæredygtig dannelse – skitser til en empatisk verden af Lone Belling og Leif Frandsen

SAMTALEMENU

Figur 9. Besidder I de 12 globale kompetencer?

Global faglighed: brug materiale fra forskellige lande og kulturer, se dit fag i et større perspektiv, inddrag aktuelle globale problemstillinger.

Interkulturel dannelse: ansigt til ansigt møder, virtuelle some-møder, øv god kommunikation med folk med anden baggrund.

Horisont: skift synsvinkel – se verden med andres øjne, skab nysgerrighed for at forstå andre kulturer, gør opmærksom på at vi alle er globale medborgere.

Kaosparathed og handling: fokuser på kreativitet, åbenhed og nytænkning, træn samarbejde og projektarbejde, stimuler handlekraft og vilje til at gøre noget selv.

Figur 8. Tal om de 17 verdensmål. http://heleverdeniskole.dk/de-17-maal/

Hvordan kan I være med til at gøre en forskel?

Supplerende spørgsmål:

Hvad kan vi gøre ved den globale opvarmning?

Hvad skal vi med biodiversitet?

Hvordan skaffer vi energi?

Hvad betyder vores forbrug for kloden?

Hvordan renser vi verdenshavene for plasticsuppen?

Hvordan sikrer vi rent drikkevand?

Hvor meget stiger havet ved 2° opvarmning og med hvilke konsekvenser?

Tilbage til stenalderen eller udvikling af ny teknologi?

Er veganisme svaret?

Er økologi?

Højskolesamling på Zanzibarhøjskolen efteråret 2017

Hvad er identitet?

1.Sprog skabe verdener, virkeligheden er en subjektiv konstruktion

3.Fælles fortællinger i familien, landet, verdensdelen, litteraturen, årtiet. Eksempler? HC Andersen, Holger Danske, Frihedskampen under 2. verdenskrig, Fristaden Christiania

3.Vendepunkter er ofte anvendt i selvfortællinger; nogle har en kulturel eller biologisk basis; er stadier vi skal passere, og de er med til at gøre fortælleren sit selv klart. Bruner ser 4 kendetegn for vendepunkter:

1. Det er en indre ændring, selvom det ofte er koblet på en ydre begivenhed.

2. Det er bundet til episodisk hukommelse, rig på detaljer og farver.

3. Det resulterer i en ny og intens aktivitet.

4. Det udløser affekt.

Vendepunkter kan bruges til at efterrationalisere vores liv.

Livet leves forlæns, men forstås baglæns Kierkegaard, filosof

Det er aldrig for sent at have haft en god barndom. Jørgen Nash, kunstner

Fortiden eksisterer ikke i sig selv. Det gør derimod vores opfattelse af den. Søren Mørch, historiker

Subjektivitet eller oplevelsen af et selv er fælles for alle mennesker, det handler om måden vi kan erfare verden på.

Identitet er den fortløbende konstruktion af en selvforståelse.

Hvad definerer os som mennesker? Vores køn, vores seksualitet, vores etnicitet, vores klasse, vores religion.

Hvad betyder anerkendelse for vores identitet?

Der er tre anerkendelsessfærer (Honneth); kærligheden, retten og solidariteten. Målet er vellykket selvrealisering, men individuel frihed er kun mulig gennem erfaringen af social anerkendelse.

Den første anerkendelsessfære er kærlighedens. Gensidig kærlighed er forudsætningen for udviklingen af selvtillid, den kommer helt grundlæggende til udtryk i forholdet mellem forældre og børn, og siden i kærlighedsforhold og venskaber. Denne sfære er altså emotionel.

Den anden anerkendelsessfære er rettens, den bygger på lighed: på almen respekt gennem et ligeværdigt medlemskab af samfundet. De lovsikrede rettigheder fører til selvrespekt. Denne sfære er fornuftsstyret.

Den tredje anerkendelsessfære er den solidariske. Den bygger på præstation og på relationen til gruppen, fællesskabet, samfundet. Fælles værdier og normer danner grundlaget for selvværd. Deltagelse og positivt engagement bliver anerkendt og socialt værdsat i kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber. Den solidariske sfære er både emotionel og fornuftsstyret.

I Danmark er en lang række vilkår sikret for fx den ledige, den handicappede og flygtningen via lovgivningen, selvom der har været tale om betydelige forringelser det sidste årti. Det halter også alvorligt i sfæren for solidaritet. Følelsen af at være socialt betydningsfuld i et fællesskab er fx begrænset for den, der står uden for arbejdsmarkedet. Hvis den enkelte føler sig krænket eller ringeagtet, som det bl.a. sker via italesættelse af ledige som dovne eller flygtninge som uønskede, risikerer man at miste det positive forhold til sig selv.

Hvis det ikke er muligt at opnå anerkendelse af det dominerende samfund via anerkendelseskampe i det offentlige rum, kan der etableres modstandskulturer, der etablerer alternative anerkendelsesrelationer i subkulturer som i fx bandefælleskaber. Men ofte har de svageste grupper ikke ressourcerne til hverken offentlig kamp eller etableringen af modkultur, blandt andet på grund af den politiske og økonomiske individualisering af deres problem.

Anerkendelse i ren form er en naturlig reaktion på andre mennesker – anerkendelse af den vi er. Men når vi glemmer, at vores erkendelse (evnen til kognitiv objektivering og intelligent problemløsning) har rod i en anerkendende holdning (empati og engagement), opfatter vi andre mennesker som livløse ting. Det kan ske når et samfund har endimensionelle mål, stereotyp tænkning eller har fordomme.

I disse Trump-tider hvor selvhævdelse, nedgørelse af politisk uenige og decideret brug af løgne er dominerende, er der særligt brug for at samfund, grupper og fællesskaber viser anerkendelse og solidaritet med de svageste.

Affektteori, hvad er følelser og hvad gør de? (Læs bl.a. Sara Ahmed)

Konstrueret: Vi føler noget bestemt i bestemte situationer, fordi vi har lært at det skal vi, det forventes af os. Det er kulturelt bestemt fx forstod japanerne ikke lykkepille-konceptet for de opfattede det at være lidt deprimeret/blue for at være helt naturligt/almindeligt.

Det vi tænker påvirker vores følelser, kropslige fornemmelser og handlinger og omvendt.

Du føler sådan og sådan når der sker det og det.

Lidt langhåret? Provokerende?

Hvad betyder Queer? betyder at (vælge) at handle anderledes i forhold til køn og seksualitet end normerne tilskriver.

SAMTALEMENU:

Hvordan definerer jeres køn, jeres seksualitet, jeres etnicitet, jeres klasse, jeres religion jer? Er der ting I kan/ikke kan? Bliver I set som individer eller som repræsentant for jeres køn, seksualitet, religion etc?

Skal vi tage udgangspunkt i individet og drive lighedspolitik med universelle rettigheder til alle, eller skal vi tage udgangspunkt i grupper og drive forskelspolitik med særrettigheder for udsatte grupper? Har vi ret til lighed eller ret til forskellighed, og hvilke konsekvenser har det?

Er svenskerne gået over gevind med den politiske korrekthed, eller er det på tide at vi anskuer verden fra andre vinkler end den hvide mands? Er der en tredje vej gennem dialog og kunst?

Har I oplevet ikke at blive anerkendt i de tre sfærer: kærligheden (forældre eller kærester), retten (ligeværdige rettigheder), solidariteten (arbejdsmæssig, kulturel eller politisk engagement i samfundet)?

Har I oplevet at følelser smitter, hvordan?

Har I oplevet af følelser forstærkes, hvordan?

Har I oplevet at følelser glider fra en følelse til en anden fx fra ked af det til vred?

Skam: Har I personlige oplevelser med skam? Hvordan opleves det?

Queer: Har I prøvet at stå uden for normerne (ikke nødvendigvis i forhold til køn og seksualitet)? Hvordan opleves det?

Højskolesamling på Zanzibarhøjskolen efteråret 2017

Vi skal i dag se kort på den moderne danske stats historie[1]. 

Op til ca. 1700-1800 var man meget bundet af traditioner og af det religiøse. Men med oplysningstidens filosofi og naturvidenskab blev menneskets viden om verden udvidet, og man begyndte at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter som kongemagt og kirke. Derfor bliver fremtiden i højere grad også noget, der kan skabes, den er ikke længere bundet til det gudsgivne eller traditionsgivne.

Danmark har på grund af sin svage ydre suverænitet, at vi er et lille land uden særlig magt, haft brug for en stærk indre legitimitet, en fælles identitet.

Vi kan inddele de sidste 160 års historie i 3 faser:

1. Den retsdannende stat fra 1840’erne frem til 2. verdenskrig med fokus på et fælles sprog, en fælles historie, et kulturfællesskab og lige rettigheder/friheder (Grundtvigs og grundlovens tid, som vi flere gange har talt om)
2. dernæst velfærdsstaten frem til 1970erne med indførelsen af sociale rettigheder (fx folkepension, bistand mm) og fokus på lighed til uddannelse, viden, kunst etc.
3. og den tredje fase frem til i dag; konkurrencestaten med fokus på nationaløkonomien, arbejde og pålæggelse af pligter.

Fællesskabet/samfundet har flyttet sig fra at bygge på den enkeltes dannelse via rettigheder/friheder (personlige, økonomisk, politiske og sociale) til dannelse via pligter (til arbejde og arbejdsdygtighed fx via arbejdsmarkedspolitik, aktiveringsordninger etc).

Livet er i dag præget af globaliseringen, teknologiseringen og individualiseringen.

Hvad er globalisering?

Udveksling af kapital, varer/teknik, ideer, information/medier og mennesker hen over landegrænser og kontinenter, og den deraf gensidige afhængighed lande og folk imellem.

Produktion, kapital og arbejdskraft er ikke længere bundet sammen af sted og stat.

Kan I give eksempler på globaliseringen, altså at mennesker, medier, teknik, finanser, ideologier flyder mellem lande ?

Grænser flytter sig og flyder på mange planer: Forvent det uventede.

Sammenstød mellem perspektiver i fx finanskrise, flygtningestrømme, demokratibevægelse. (Kogalskab. Berlinmuren. Krigene i Irak, Afghanistan, Syrien, ideologier, religion, terror.)

Konsekvenserne flytter over grænser.

Splittelse mellem stat (officielle) og nation (følelsesmæssige) fx palæstinensere, kurdere.  Multimedie-journalistikken, følelsesmæssig bevidning af katastrofer.

Grænserne flytter sig mellem liv og død (fx for tidligt fødte, kloninger), offentligt og privat, viden og tro.

Hvordan kan vi navigere, når vi ikke længere kan overskue/styre verden, når fx lægevidenskaben overhaler lovgivningen?

Dyrkelse af ligheder globalt og forskelle lokalt. (homogenisering/enshed = vestlig kulturimperialisme, heterogenisering/forskellighed = nye lokale spillere: Bollywood, Nollywood, etnificering af produkter til et globalt marked (masaierne).

Hvordan påvirker globaliseringen os hjemme i DK/Norge?

Globaliseringen, teknologiseringen og individualiseringen giver en konkurrencepræget tilstand på det lokale arbejdsmarked.

Vi gør strukturelle problemer (globalisering, teknologi, økonomisk krise) individuelle.

Vi siger at det er flygtningen, den studerende eller den arbejdsløses egen skyld.

Er I enige i det?

Der ligger en magt i sproget der udøver et massivt pres på den enkelte. (fx fjumreår i stedet for dannelsesår, cafépenge i stedet for uddannelsesstøtte, bekvemmelighedsflygtninge i stedet for fattigdom, dovne Robert etc, andre eksempler?)

Refleksion, kritik og offentlig kommunikation er påkrævet, hvis vi vil ændre dette.

Et velfungerende demokrati hviler på en aktiv og kritisk offentlig debat.

Har vi som privilegerede vesterlændinge pligt til at engagere os og hvordan?

Har I deltaget i den kritiske offentlige debat? Hvorfor, hvorfor ikke? Hvis I skulle skrive et læserbrev, hvilke emner synes I så, det er vigtigst at tage fat på?

---

[1] Afsnittet om den danske stats historie er inspireret af Pedersen, Ove Kaj: ”Velfærdsrapporten som samtidsbillede”. Fra Kritik nr. 179. Gyldendal 2006, s. 88-99 (11 s.)

Højskolesamling på Zanzibarhøjskolen efteråret 2017

Vi talte sidst lidt om forskellen på den materiale og den formale dannelse. I realiteten er der ofte en sammenblanding af et bestemt indhold, man skal kende, og nogle bestemte kvaliteter, man skal besidde, for at kunne tale om dannelse.

I et samfund må der være en vis grad af enighed om grundlæggende værdier og normer. Det er den materiale almendannelse med til at sikre. Det kan fx være ved hjælp af en kanon, det betyder målestok, regel, rettesnor. Det har særligt højreorienterede politikere i de sidste godt 10 år været optaget af. De venstreorienterede er ofte mere optagede af den formale dannelse, altså vores evne til at tænke, reflektere, være kritiske, finde løsninger og handle. Men i praksis vil det materiale og formale ofte været blandet sammen, da dannelse både handler om viden, holdning og handling.

I 1994 tog Bertel Haarder initiativ til udarbejdelse af Dansk litteraturs kanon, der bestod af en kort kanon på 20 værker og en lang på mange flere. Den blev revideret i 2004, hvor noget af den blev obligatorisk undervisning i folkeskole og gymnasier.

I 2006 udgav kulturminister Brian Mikkelsen en Kulturkanon med 12 værker indenfor hver af områderne:

arkitektur

billedkunst

design og kunsthåndværk

film

litteratur

musik – opdelt i partiturmusik og populærmusik

scenekunst

som udvalg af eksperter var kommet frem til som de bedste eller rigtigste.

I 2008 udkom en Demokratikanon udgivet af Undervisningsministeriet, som bestod af en liste over 35 begivenheder, som havde betydning for udvikling af det danske folkestyre. Det var fx Jyske Lov, Den amerikanske forfatning, Grundloven, Kvindebevægelsen og Murens fald, altså både nationale og internationale begivenheder.

I 2016 var Bertel Haarder igen på spil og tog initiativ til Kulturministeriets udarbejdelsen af en Danmarkskanon, der skulle finde frem til de 10 værdier, der kunne beskrive den danske nutidige og fremtidige kultur. Alle havde mulighed for at komme med deres bud, men til sidst var det et udvalg, der bestemte hvilke værdier, der skulle med.

https://www.danmarkskanon.dk/

Det er de 10 værdier, vi skal se på og debattere i dag.

Frisind

Kønsligestilling

Velfærdssamfundet

Tillid

Det danske sprog

Foreningsliv og frivillighed

Hygge

Den kristne kulturarv

Frihed

Lighed for loven

Kanoner er med tiden blevet folkeligt. Der udarbejdes kanonlister over sangfugle, ølsorter, vine, idrætspræstationer osv., ligesom der sammensættes kommunale og regionale kanon’er. Kanonfænomenet harmonerer da også med tidens stigende interesse for evaluering og rangordning.

Samtalemenu:

Diskuter hver af de 10 danske værdier

Hvad forstår I ved værdierne?

Afspejler værdierne det Danmark I kender?

Er værdierne en realitet, en nostalgi om gamle dage eller en fremtidsdrøm?

Synes I der mangler nogle værdier?

Fremmer diskussion af national identitet integration eller skaber det konflikt?

Hvordan ville jeres værdikanon se ud?

Højskolesamling på Zanzibarhøjskolen efteråret 2017

Forrige gang tog vi lidt hul på det her med dannelse. At det handler om viden, holdning og handling. Om respekt for historien, helheden og den anden.

Denne gang vil jeg fortælle lidt om, hvordan man har forstået dannelse forskelligt op igennem historien.

Man kan tale om materiale menneske- og dannelsessyn, som handler om at dannelse har et bestemt indhold. Og man kan tale om formale menneske- og dannelsessyn, hvor dannelse mere er personlige kvaliteter, som evnen til at tænke, udtrykke sig, løse problemer og tænke kritisk.

I antikken (c. 400 f.Kr.), i oldtidens Grækenland havde man nogle særlige idealer for overklassen. Det blev til et dannelsesbegreb, der handlede om at være god til de syv frie kunster: Det er altså det materiale syn på dannelse.

Grammatik

Retorik (veltalenhed)

Dialektik (indsigt i ideernes verden gennem skærpelse af tænkning og dialog – Platon)

Aritmetik (tallære)

Geometri

Astronomi

Musik

(I den græske mytologi er der ni muser, der hver beskytter en videnskab og inspirerer kunstnere:

• Erato for kærlighedsdigtning, hymner, elskovsdigte.
• Euterpe for fløjtespil (Musik).
• Kalliope for heltedigtning, epos.
• Klio for historieskrivning og heltedigtet.
• Melpomene for tragediedigtning.
• Polyhymnia for pantomime og for dansen.
• Terpsichore for lyrisk digtning, dans og korlyrik.
• Thalia for komediedigtning.
• Urania for astronomi.)

Disse idealer og denne dannelse overtog kirken gennem hele middelalderen og tilføjede fromhed, som et ideal.

Disse idealer blev afløst af humanismen (fra ca. 1500 e. Kr.), hvor dannelse var opdragelse til det, der vedrører mennesket i modsætning til det guddommelige og det animale. Det var især sprog og kultur, det vi stadig i dag kalder humaniora på universiteterne:

Historie

Litteratur

Kunst

Filosofi

Grundtvigs tid kalder vi for Nationalromantikken (ca. 1800 e. Kr.) og her var der i dannelsen vægt på

Modersmål

National historie

Litteratur

Folk og folkelighed = det levende, det fælles, det almindelige

I denne periode levede også filosoffen Hegel (1770-1831), der fremhævede at vi mennesker ikke kun er natur, vi former og danner tingene omkring os, deraf ordet dannelse.

Så kommer vi frem til det nutidige dannelsesbegreb. Nu er vi ovre i det mere formale.

Forskellen på dannelse og uddannelse er at uddannelse er specifikke kvalifikationer, som retter sig imod bestemte job, hvorimod dannelse er almene kompetencer, der vedrører alle mennesker uanset valg af uddannelse og job.

Dannelse handler om hvad, det vil sige at være menneske. Dannelse er en proces, det er ikke noget vi bliver færdige med. Man taler også om almendannelse eller demokratisk dannelse. Med almen mener man:

1. at det skal være alment udbredt i befolkningen, dvs. dannelse for alle.
2. at det skal handle om alle sider af en person: kognitivt, følelsesmæssigt, socialt, fysisk, kommunikationsmæssigt etc, dvs. alsidig dannelse
3. at det skal være af almindelig interesse, vedkomme alle, dvs. almindelig/fælles dannelse
4. at forstå at vi er født ind i en kultur med bestemte værdier, normer, verdens- og livssyn, dvs. kritisk kultur-historisk dannelse
5. at udvikle evne og vilje til aktivt at deltage i fællesskaber, hvor der træffes beslutninger, dvs. politisk dannelse.

Almen eller demokratisk dannelse handler altså om, at vi bliver i stand til at forstå og reflektere over vores forhold til os selv, medmennesker, natur og samfund.

Dannelse hænger sammen med tre evner (Klafki):

Selvbestemmelse, som er evnen til og muligheden for at bestemme over sig selv (religion, etik, erhverv).

Medbestemmelse, som er muligheden og ansvaret for at udforme vores fællesskab og samfund (kultur, politik).

Solidaritet, som er evnen til at gøre en indsats for de mennesker, der ikke har selvbestemmelse og medbestemmelse (politisk, økonomisk undertrykkelse).

Dannelse er således både en væremåde, en tænkemåde og en handlemåde. Altså en helhed: at handle og leve, som man tænker. At have mod til at tænke selv og til at handle.

Dannelse er at være i dialog med andre, at åbne sig for det anderledes og det fremmede, og derigennem berige sig selv og sin verden, og finde et fællesskab.

Nogle taler derudover om hjertets dannelse (fænomenologisk tilgang – det subjektive og sansede, som verden fremstår for mig) – at forstå med hjertet. Viden og kærlighed hænger sammen, for at forstå noget, skal vi elske det. Den lille Prins: ”Kun med hjertet kan vi se rigtigt”. Forståelse af det etiske (det gode), det æstetiske (det skønne) og de dybe eksistentielle spørgsmål (liv, død, mening) kan ikke altid udtrykkes i vores almindelige sprog, men kræver poesi eller kunst, eller blot stilhed og nærvær.

Nogle taler om dannelse som en social norm, det er det man kan se i det ydre som viden, smag, livsførelse og adfærd.

Samtalemenu:

Prøv at sætte jeres egne ord på, hvordan I forstår dannelse?

Foretrækker I den materiale dannelse (et bestemt indhold/viden, der skal læres fx geometri, grammatik, astronomien) eller den formale dannelse (personlige kvaliteter, der skal opøves fx kritisk tænkning, finde løsninger) eller en kombination?

Er dannelse noget indre eller noget ydre?

Hvordan skal man være for at være dannet?

Hvordan skal man tænke for at være dannet?

Hvordan skal man handle for at være dannet?

Har I oplevelser med hjertets dannelse, hvor I kan ”se” med hjertet, opleve noget sandt, smukt eller værdifuldt gennem kunst eller stilhed, som er svært at udtrykke med ord?

Højskolesamling på Zanzibarhøjskolen efteråret 2017

Der er almindelige faser at gennemgå, uanset om du rejser i få måneder eller er immigrant eller flygtning. Ikke alle gennemgår alle faser, måske oplever du kun fase 1-3, eller kun fase 6.

1. Fase: Rejsefeber inden afrejsen. Du forbereder rejsen praktisk og følelsesmæssigt. Interesserer dig for det nye sted. Siger farvel. Ængstelse for at rejse hjemmefra, og glæde ved at skulle opleve nyt.

• Fase: Turistfasen/eventyret. Alt er nyt og spændende, du er begejstret og nysgerrig. Selv alle de mærkelige ting er sjove, og du suger indtryk til dig hele tiden. Du iagttager mest passivt – fra få uger til måneder og år.

• Fase: Tilvænning. Fra passiv iagttager til aktiv deltager i den nye kultur. Begynder at forstå regler og normer. Tænker tanker på det fremmede sprog. Lyst til at tilegne sig den nye verden.

• Fase: Kulturchok/krise. Angst for at miste sin gamle verden. Det hele er ikke nyt længere, men irriterende og anderledes. Du forstår det ikke, og kan ikke finde din plads i det. Du kan opleve frustration, at alle misforstår dig, føle hjemve. Maden, sproget, varmen, trafikken, forholdet til tid eller det at skulle være sammen med andre mennesker hele tiden kan være udfordrende. Følelse af utryghed eller angst, fordi den nye kulturs ord, fagter, mimik og vaner er svære at aflæse. Du kan føle dig modløs, irritabel, oversensitiv, trækker dig, bliver fjendtlig overfor den nye kultur, mistænksom, overbekymret, utålmodig. Du kan føle ligegyldighed, meningsløshed og opleve en identitetskrise. Det kan være uforståeligt både for dem derhjemme og for de nye.

• Fase: På vej til at blive multikulturel. Det begynder at give mening igen og glæden genfindes. Du forstår bedre, hvad der foregår og kan være dig selv i det. Finder ro i hverdagen med de andre, de mange indtryk og oplevelser. Du kan grine af det, der måske irritererede dig før. Du føler dig hjemme og tilrette. Erkender at du er fremmed det nye sted på godt og ondt, og sådan vil det altid være. Du stopper med at ville være noget, du aldrig kan blive, og finder ud af at det kan være en styrke at være fremmed. Du udvikler en 3. Kultur ved bevidst at udvælge og sammensætte værdier fra både den gamle og den nye kultur.

• Fase: Omvendt kulturchok. Hvis/når du vender hjem efter lang tid oplever du, at du har ændret dig. Du føler dig fremmed i din egen kultur, føler dig ikke hjemme. Du synes, der er sket så lidt derhjemme, alt er det samme, og ingen forstår det store eventyr, du har været ude på. Det er tomt uden de andre. Der opstår en længsel efter at komme ud igen.

Der er 5 bjælker over kulturkløften, og hvis du er bevidst om forskellene i alle dimensioner, gør det processen nemmere:

1. Den verbale dimension, fx ironi.
2. Den nonverbale dimension, fx kropssprog, afstand, berøring, gestik, øjenbevægelser.
3. Verdensbilled-dimensionen fx kapitalistisk eller kommunistisk.
4. Den sociale dimension fx status mellem mennesker, forholdet til tid.
5. Den individuelle dimension fx udadvendt, spontan.

Hvis du er i kulturchok/krise:

Tænk at intet er rigtigt eller forkert, bare anderledes. Vær tålmodig med dig selv. Tag én dag ad gangen. Vid at det går over igen. Involver dig i det, der sker omkring dig. Hold dig beskæftiget. Fokuser på det positive. Forsøg at have det sjovt. Bevar din humoristiske sans – historien kan blive god, selvom oplevelsen er hård. Kulturchok kan være en værdifuld oplevelse, der giver dig et bredere perspektiv, en dybere indsigt i dig selv og en større tolerance for andre mennesker. Tænk på Kierkegaard: ” Det er ikke den ydre verden og dens tilskikkelser, men måden vi forholder os til den, der er det egentlige i livet”. Din holdning til/fortolkning af de kulturelle forskelle er vigtig for, hvordan det går: vær empatisk, åben, fleksibel, tolerant. Din evne til at håndtere stærke følelser af frustration, utålmodighed og ensomhed, og din humoristiske sans vil få dig igennem.

Særligt om hjemve:

Hjemve er en følelse af længsel og savn efter det kendte og vante, når man befinder sig i nye omgivelser. Sorg og tristhed over at være adskilt fra ting, mennesker, steder, vaner m.m., som man holder af og sætter pris på. Det kan komme til udtryk som: At blive draget mod det kendte og trygge, fx lyst til at ringe hjem og at ville hjem. Lyst til at isolere sig og lukke sig inde i sig selv. Tristhed, men svært ved at sætte ord på sine følelser. At miste lysten til at spise. 
Hjemve kan både opstå, fordi man ikke trives, og man kan også begynde at mistrives, fordi man har hjemve.


Det kan du gøre:

Sig ja til aktiviteter eller tag selv initiativ. Åbn dig op og fortæl andre omkring dig om dine følelser. Skriv dagbog. Hjælp dig selv til positiv tænkning, fx ved at finde 10 ting om dagen, du sætter pris på ved dit ophold. Tag én dag ad gangen – fokusér ikke på hele opholdet på én gang. Gør tiltag for at finde dig til rette, fx indrette dit værelse med personlige ting. Gør en stor indsats for at lære nogle mennesker at kende. Skær ned på kontakten til hjemlandet.

Gruppearbejde:

Giv eksempler på dit møde med en anden kultur, der har givet misforståelser/du har undret dig over?

Hvilke ting er gode i den danske kultur?

Hvilke ting er gode i andre kulturer du har mødt?

Højskolesamling på Zanzibarhøjskolen efteråret 2017

At være på højskole og at være ude at rejse handler om dannelse.

At blive dannet som menneske, både som individ, i det lokale fællesskab og i den globale verden.

Det handler om at blive oplyst, altså at få viden. Det handler om hvilke værdier, man vælger at leve efter, altså om holdning. Og det handler om aktivt at tage del i fællesskabet og demokratiet, altså om handling.

I faget Selvindsigt skal du kende dig selv. I faget Kulturforståelse skal du forstå det sociale fællesskab du indgår i hjemme og her. I Miljøkendskab skal du forstå, hvordan du indgår i naturen, miljøet og den globale verden.

Derudover er der Projekter og Hands On Zanzibar, hvor I faktisk kan handle, tage aktivt del og gøre en forskel.

Der er Morgensang, fordi sproget, poesien og sangen er særlige bærere af kultur- og fordi det sætter gang i endorfinerne at synge sammen, får os til at føle fællesskab og gør os glade.

Der er Sport, Dykning og Yoga, fordi vi ikke kun er ånd, men også sanselige kroppe, der skal bevæge sig og lege og lære, og også have god mad.

Vi har også Mediefag, fordi formidlingen af vores viden, holdninger og handlinger er vigtig.

Højskolen har nogle fysiske rammer og bygger på nogle ideer om dannelse, som betyder at vi skal have respekt for historien, for helheden og for den anden/hinanden.

Men vi laver skolen sammen – personale, lærere og ikke mindst jer elever. Det er vores skole, det er jeres skole og det er jeres indstilling, jeres initiativer, der kommer til at præge opholdet under sloganet: Vi skal have det sjovt. Det skal være ligeværdigt. Og det skal give mening for alle. Overskrifterne er indsigt og udsyn i os selv, hinanden og verden.

Med Kierkegaard vil jeg sige: ”Det er ikke den ydre verden og dens tilskikkelser, men måden vi forholder os til den, der er det egentlige i livet”. Det er altså vores indstilling til tingene, vores livssyn, der er afgørende for, hvor meget vi får ud af livet, og her konkret ud af højskoleopholdet. Vi kan også tale om indflydelsescirkelen og bekymringscirkelen. Vi skal koncentrere os, om det vi kan gøre noget ved. Hvis det fx regner kan vi vælge at ligge under dynen og surmule eller vi kan vælge at gå ud og hoppe i vandpytter og have det sjovt. Det er vores måde at forholde os til det der sker, der er det egentlige i livet, det vigtige i livet.

Her fredag mødes vi alle sammen et par timer til Højskolesamling. Her får I et oplæg, der på den ene eller anden måde handler om dannelse. I får mulighed for at debattere og tage stilling til forskellige emner. Efter frokost mødes vi allesammen igen og holder elevmøde, hvor der er mulighed for at tale om stort og småt, der påvirker vores hverdag sammen.

Her første gang vil jeg tale om Højskoletanken.

Det kræver lidt historie, så vi flyver lige tilbage til Danmark i 1783, hvor Nikolaj Frederik Severin Grundtvig blev født. På det tidspunkt var der enevælde i Danmark. Det havde der været siden 1660, og det betød at kongen havde al magt, både den lovgivende, den udøvende og den dømmende.

De fleste danskere boede på landet og der var stadig stavnsbånd, som betød at bønderne ikke ejede deres jord, gård, redskaber eller dyr selv. De var ejet af godsejeren. Bonden lejede sig ind på gården ved at betale en afgift af gårdens indtjening, og samtidig arbejdede han på godsejerens jord. Bonden kunne ikke frit vælge at flytte og arbejde for en anden godsejer. I 1788 blev stavnsbåndet ophævet, og det skabte mulighed for at bønderne og deres børn selv kunne vælge arbejdsgiver, og dermed kunne få større frihed og indflydelse på løn, arbejdsvilkår osv. Den økonomiske frihed gav bønderne mulighed for at købe deres egne gårde, men der fandtes stadig husmænd og daglejere, der var fattige og som ikke ejede jord selv. Fra 1814 indførtes skolepligt for alle danske børn fra 7 år til konfirmationsalderen, og fra 1830’erne kan alle danskere læse. Før da var det forbeholdt kirkens folk og adelen, som havde særlige privilegier. Det at kunne læse har en enorm betydning for folks mulighed for viden.

Men vi skal tilbage til Grundtvig. Hans far var præst, og Grundtvig selv skrev mange salmer, I kender sikkert mange af dem fx ”Morgenstund har guld i mund”, Dejlig er den himmel blå”, ”Nu falmer skoven trindt om land”, og den vi har sunget i dag ”Er lyset for de lærde blot”. Kristendommen var vigtig for Grundtvig, men alligevel sagde han: ”menneske først og kristen så”. Grundtvig havde altså større fokus på, hvad det vil sige at være menneske, end på hvad det vil sige at være kristen. ”Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord” var hans ideal for menneskelivet. Det kan vi oversætte til , at vi ikke skal stræbe efter rigdom, men både have det sjovt og udrette noget, vi skal være flittige og gøre en forskel.

5. juni 1849 vedtages Grundloven. På det tidspunkt er den Europas mest demokratiske grundlov. Grundloven betyder at kongen ikke længere er enevældig og at adelen mister sine privilegier, den indfører ytrings-, trykke-, forenings-, og forsamlingsfrihed, men det er kun 15% af befolkningen, der får stemmeret. Det er først i 1915 at også kvinder, fattige og forbrydere får stemmeret. Grundtvig sidder med i den grundlovsgivende forsamling, men stemmer ikke for Grundloven, da han går ind for et folkestyre, som han ikke mener kan lade sig gøre med opdelingen i Folketing og Landsting, hvor det stadig vil være den privilegerede overklasse, der kan få mest indflydelse i Landstinget. Senere forsvarer han dog Grundloven. Grundtvig taler om ”Frihed for Loke, såvel som for Thor”, altså frihed for alle, uanset om de er høj eller lav, rig eller fattig. Han talte også for et samfund, ”hvor få har for meget, og færre for lidt”. Altså en større lighed.

Med stavnsbåndets ophævelse og grundlovens sikring af foreningsfriheden, kommer der gang i andelsbevægelserne, som var småbønder der gik sammen i kooperativer og lavede mejerier og slagterier i fællesskab. Også FDB, Brugsen, som nu hedder Coop var en del af andelsbevægelsen, et indkøbsfællesskab.

Det som vi er mest interesserede i her er Grundtvigs skolesyn. Grundtvig bliver kaldt folkehøjskolerne fader.

Højskole for hvem?

Grundtvig talte om ”skolen for livet”, hvor alle samfundsklasser kunne mødes og blive oplyst uden at aflægge eksamen. Højskoletanken bygger på gensidig respekt mellem ”læg” og ”lærd”, altså ligeværdighed mellem den uuddannede og den uddannede. Grundtvig lagde vægt på fællesskabet, det at vi kan mødes som mennesker, at vi kan blive genkendt og genkende os selv i hinanden trods forskelligheder, at vi kan være tilstede som mennesker.

Undervisning i hvad?

Den første højskole blev åbnet i Rødding i 1844 og dengang var det særligt bondebørnene, der kom på højskole. Karlene gik på højskole om vinteren og pigerne gik om sommeren. Der blev undervist i myter og historie, men også i kvægsygdomme og teknikker til forbedring af landbruget. Det var altså både dannelse og uddannelse.

Grundtvig talte om det historisk-poetiske. Han så mennesket som et væsen af ånd, og han forstod ånd som den historiske kraft fra forfædrene, derfor skal historien fortolkes og formidles. Vi skal til stadighed kaste nyt og kritisk lys over fortiden, have sans for tvetydigheder og samtidig respekt for, hvad vores forfædre har overladt os af inspiration, håb og visdom.

Vores forestilling om fremtiden er ifølge Grundtvig også afgørende og styrende for os. Fremtiden er med til at skabe vores liv her og nu, og et andet ord for skabelse er poiesis. Derfor mente han, at undervisning og oplysning altid skal have både en historisk og en skabende – eller poetisk – dimension. Vi kan ikke gå direkte til historien eller fremtiden, fordi de ikke eksisterer lige nu, derfor må vi benytte en genvej – og en sådan genvej er fortællingen og digtningen. Myter og eventyr fandt Grundtvig vigtige, fordi de fortæller om nogle grundlæggende betingelser for det at være menneske.  Menneskelivet og samfundslivet struktureres af de fortællinger, vi fortæller. Også mange nutidige forfattere siger, at det at læse og skrive litteratur handler om at forske i og undersøge menneskelivet.

Hvordan skal der undervises?

Grundtvig taler om lys og liv. Lys som i oplysning, altså viden, dannelse og uddannelse, og liv som folkeliv, menneskeliv, åndsliv og oplivelse.

Grundtvig talte om ”det levende ord”. Med det mener han det talte ord, det frie ord, dialogen, det personlige møde og samtalen om den virkelighed, vi er i. Vi skal tage aktivt del i livet og samfundet. Engagere os.

Jeg kan godt lide begrebet undren, som en tilgang til livet. Undren er at være nysgerrig og åben, at se med nye øjne, at leve og opleve som for første gang. Undren er den måde børn møder verden: uspoleret, frisk, fantasifuld, og med appetit.

Det er ikke kun folkehøjskolerne, men hele den danske tradition med oplysningsforbund, forsamlingshuse og gymnastik- og foredragsforeninger, der opstod som en udløber af Grundtvigs idéer om folk og oplysning.

Grundtvig levede i næsten 90 år til 1872.

Nu skal vi have gang i det levende ord, så nu er det jer, der skal tale sammen og debattere. I får en samtalemenu med nogle emner, der tager udgangspunkt i mit oplæg. Det er store emner, så I når sikkert ikke at tale om det hele, men vælg det ud, der giver mest energi og samtale. I taler sammen i grupper af ca. 8, og I skal vælge én der tager noter og bagefter fortæller for os alle sammen, hvad I har talt om til fælles opsamling her om 30 min.

Samtalemenu om højskolen:

Ved I, hvornår jeres oldeforældre levede og hvad de lavede?

På hvilke måder, var deres hverdag anderledes end jeres?

Hvad betyder historien, jeres egen og Danmarks eller verdens for jer?

Hvad betyder det for jer at I har ytrings- og trykkefrihed?

Kender I nogle danske højskoler og hvad man laver der?

Hvilke associationer får I på ordet fællesskab?

Hvad betyder det for jer?

Hvad forstår I ved lighed og frihed?

Hvad forstår I ved udtrykket ”frihed under ansvar”?

Hvad tænker I, når I hører ordene lys og liv?

Hvad er en dialog?

Hvordan forstår I undren?

Hvordan kan I være med til at skabe fremtiden?

Højskolesamling på Zanzibarhøjskolen efteråret 2017