At være på højskole og at være ude at rejse handler om dannelse.
At blive dannet som menneske, både som individ, i det lokale fællesskab og i den globale verden.
Det handler om at blive oplyst, altså at få viden. Det handler om hvilke værdier, man vælger at leve efter, altså om holdning. Og det handler om aktivt at tage del i fællesskabet og demokratiet, altså om handling.
I faget Selvindsigt skal du kende dig selv. I faget Kulturforståelse skal du forstå det sociale fællesskab du indgår i hjemme og her. I Miljøkendskab skal du forstå, hvordan du indgår i naturen, miljøet og den globale verden.
Derudover er der Projekter og Hands On Zanzibar, hvor I faktisk kan handle, tage aktivt del og gøre en forskel.
Der er Morgensang, fordi sproget, poesien og sangen er særlige bærere af kultur- og fordi det sætter gang i endorfinerne at synge sammen, får os til at føle fællesskab og gør os glade.
Der er Sport, Dykning og Yoga, fordi vi ikke kun er ånd, men også sanselige kroppe, der skal bevæge sig og lege og lære, og også have god mad.
Vi har også Mediefag, fordi formidlingen af vores viden, holdninger og handlinger er vigtig.
Højskolen har nogle fysiske rammer og bygger på nogle ideer om dannelse, som betyder at vi skal have respekt for historien, for helheden og for den anden/hinanden.
Men vi laver skolen sammen – personale, lærere og ikke mindst jer elever. Det er vores skole, det er jeres skole og det er jeres indstilling, jeres initiativer, der kommer til at præge opholdet under sloganet: Vi skal have det sjovt. Det skal være ligeværdigt. Og det skal give mening for alle. Overskrifterne er indsigt og udsyn i os selv, hinanden og verden.
Med Kierkegaard vil jeg sige: ”Det er ikke den ydre verden og dens tilskikkelser, men måden vi forholder os til den, der er det egentlige i livet”. Det er altså vores indstilling til tingene, vores livssyn, der er afgørende for, hvor meget vi får ud af livet, og her konkret ud af højskoleopholdet. Vi kan også tale om indflydelsescirkelen og bekymringscirkelen. Vi skal koncentrere os, om det vi kan gøre noget ved. Hvis det fx regner kan vi vælge at ligge under dynen og surmule eller vi kan vælge at gå ud og hoppe i vandpytter og have det sjovt. Det er vores måde at forholde os til det der sker, der er det egentlige i livet, det vigtige i livet.
Her fredag mødes vi alle sammen et par timer til Højskolesamling. Her får I et oplæg, der på den ene eller anden måde handler om dannelse. I får mulighed for at debattere og tage stilling til forskellige emner. Efter frokost mødes vi allesammen igen og holder elevmøde, hvor der er mulighed for at tale om stort og småt, der påvirker vores hverdag sammen.
Her første gang vil jeg tale om Højskoletanken.
Det kræver lidt historie, så vi flyver lige tilbage til Danmark i 1783, hvor Nikolaj Frederik Severin Grundtvig blev født. På det tidspunkt var der enevælde i Danmark. Det havde der været siden 1660, og det betød at kongen havde al magt, både den lovgivende, den udøvende og den dømmende.
De fleste danskere boede på landet og der var stadig stavnsbånd, som betød at bønderne ikke ejede deres jord, gård, redskaber eller dyr selv. De var ejet af godsejeren. Bonden lejede sig ind på gården ved at betale en afgift af gårdens indtjening, og samtidig arbejdede han på godsejerens jord. Bonden kunne ikke frit vælge at flytte og arbejde for en anden godsejer. I 1788 blev stavnsbåndet ophævet, og det skabte mulighed for at bønderne og deres børn selv kunne vælge arbejdsgiver, og dermed kunne få større frihed og indflydelse på løn, arbejdsvilkår osv. Den økonomiske frihed gav bønderne mulighed for at købe deres egne gårde, men der fandtes stadig husmænd og daglejere, der var fattige og som ikke ejede jord selv. Fra 1814 indførtes skolepligt for alle danske børn fra 7 år til konfirmationsalderen, og fra 1830’erne kan alle danskere læse. Før da var det forbeholdt kirkens folk og adelen, som havde særlige privilegier. Det at kunne læse har en enorm betydning for folks mulighed for viden.
Men vi skal tilbage til Grundtvig. Hans far var præst, og Grundtvig selv skrev mange salmer, I kender sikkert mange af dem fx ”Morgenstund har guld i mund”, Dejlig er den himmel blå”, ”Nu falmer skoven trindt om land”, og den vi har sunget i dag ”Er lyset for de lærde blot”. Kristendommen var vigtig for Grundtvig, men alligevel sagde han: ”menneske først og kristen så”. Grundtvig havde altså større fokus på, hvad det vil sige at være menneske, end på hvad det vil sige at være kristen. ”Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord” var hans ideal for menneskelivet. Det kan vi oversætte til , at vi ikke skal stræbe efter rigdom, men både have det sjovt og udrette noget, vi skal være flittige og gøre en forskel.
5. juni 1849 vedtages Grundloven. På det tidspunkt er den Europas mest demokratiske grundlov. Grundloven betyder at kongen ikke længere er enevældig og at adelen mister sine privilegier, den indfører ytrings-, trykke-, forenings-, og forsamlingsfrihed, men det er kun 15% af befolkningen, der får stemmeret. Det er først i 1915 at også kvinder, fattige og forbrydere får stemmeret. Grundtvig sidder med i den grundlovsgivende forsamling, men stemmer ikke for Grundloven, da han går ind for et folkestyre, som han ikke mener kan lade sig gøre med opdelingen i Folketing og Landsting, hvor det stadig vil være den privilegerede overklasse, der kan få mest indflydelse i Landstinget. Senere forsvarer han dog Grundloven. Grundtvig taler om ”Frihed for Loke, såvel som for Thor”, altså frihed for alle, uanset om de er høj eller lav, rig eller fattig. Han talte også for et samfund, ”hvor få har for meget, og færre for lidt”. Altså en større lighed.
Med stavnsbåndets ophævelse og grundlovens sikring af foreningsfriheden, kommer der gang i andelsbevægelserne, som var småbønder der gik sammen i kooperativer og lavede mejerier og slagterier i fællesskab. Også FDB, Brugsen, som nu hedder Coop var en del af andelsbevægelsen, et indkøbsfællesskab.
Det som vi er mest interesserede i her er Grundtvigs skolesyn. Grundtvig bliver kaldt folkehøjskolerne fader.
Højskole for hvem?
Grundtvig talte om ”skolen for livet”, hvor alle samfundsklasser kunne mødes og blive oplyst uden at aflægge eksamen. Højskoletanken bygger på gensidig respekt mellem ”læg” og ”lærd”, altså ligeværdighed mellem den uuddannede og den uddannede. Grundtvig lagde vægt på fællesskabet, det at vi kan mødes som mennesker, at vi kan blive genkendt og genkende os selv i hinanden trods forskelligheder, at vi kan være tilstede som mennesker.
Undervisning i hvad?
Den første højskole blev åbnet i Rødding i 1844 og dengang var det særligt bondebørnene, der kom på højskole. Karlene gik på højskole om vinteren og pigerne gik om sommeren. Der blev undervist i myter og historie, men også i kvægsygdomme og teknikker til forbedring af landbruget. Det var altså både dannelse og uddannelse.
Grundtvig talte om det historisk-poetiske. Han så mennesket som et væsen af ånd, og han forstod ånd som den historiske kraft fra forfædrene, derfor skal historien fortolkes og formidles. Vi skal til stadighed kaste nyt og kritisk lys over fortiden, have sans for tvetydigheder og samtidig respekt for, hvad vores forfædre har overladt os af inspiration, håb og visdom.
Vores forestilling om fremtiden er ifølge Grundtvig også afgørende og styrende for os. Fremtiden er med til at skabe vores liv her og nu, og et andet ord for skabelse er poiesis. Derfor mente han, at undervisning og oplysning altid skal have både en historisk og en skabende – eller poetisk – dimension. Vi kan ikke gå direkte til historien eller fremtiden, fordi de ikke eksisterer lige nu, derfor må vi benytte en genvej – og en sådan genvej er fortællingen og digtningen. Myter og eventyr fandt Grundtvig vigtige, fordi de fortæller om nogle grundlæggende betingelser for det at være menneske. Menneskelivet og samfundslivet struktureres af de fortællinger, vi fortæller. Også mange nutidige forfattere siger, at det at læse og skrive litteratur handler om at forske i og undersøge menneskelivet.
Hvordan skal der undervises?
Grundtvig taler om lys og liv. Lys som i oplysning, altså viden, dannelse og uddannelse, og liv som folkeliv, menneskeliv, åndsliv og oplivelse.
Grundtvig talte om ”det levende ord”. Med det mener han det talte ord, det frie ord, dialogen, det personlige møde og samtalen om den virkelighed, vi er i. Vi skal tage aktivt del i livet og samfundet. Engagere os.
Jeg kan godt lide begrebet undren, som en tilgang til livet. Undren er at være nysgerrig og åben, at se med nye øjne, at leve og opleve som for første gang. Undren er den måde børn møder verden: uspoleret, frisk, fantasifuld, og med appetit.
Det er ikke kun folkehøjskolerne, men hele den danske tradition med oplysningsforbund, forsamlingshuse og gymnastik- og foredragsforeninger, der opstod som en udløber af Grundtvigs idéer om folk og oplysning.
Grundtvig levede i næsten 90 år til 1872.
Nu skal vi have gang i det levende ord, så nu er det jer, der skal tale sammen og debattere. I får en samtalemenu med nogle emner, der tager udgangspunkt i mit oplæg. Det er store emner, så I når sikkert ikke at tale om det hele, men vælg det ud, der giver mest energi og samtale. I taler sammen i grupper af ca. 8, og I skal vælge én der tager noter og bagefter fortæller for os alle sammen, hvad I har talt om til fælles opsamling her om 30 min.
Samtalemenu om højskolen:
Ved I, hvornår jeres oldeforældre levede og hvad de lavede?
På hvilke måder, var deres hverdag anderledes end jeres?
Hvad betyder historien, jeres egen og Danmarks eller verdens for jer?
Hvad betyder det for jer at I har ytrings- og trykkefrihed?
Kender I nogle danske højskoler og hvad man laver der?
Hvilke associationer får I på ordet fællesskab?
Hvad betyder det for jer?
Hvad forstår I ved lighed og frihed?
Hvad forstår I ved udtrykket ”frihed under ansvar”?
Hvad tænker I, når I hører ordene lys og liv?
Hvad er en dialog?
Hvordan forstår I undren?
Hvordan kan I være med til at skabe fremtiden?
Højskolesamling på Zanzibarhøjskolen efteråret 2017