Mor er et dyr

Mor er en hval. Mor er en søko. Hun rummer et hav. Hun er tung og indadvendt.

Mor tør ikke glæde sig over maven, for tænk, hvis baby ikke vil leve.

Mor synes babys læber er blå, mor lægger øret til baby, mor kan intet høre, kan ikke finde puls på babys hals, mor ryster baby vågen.

Naboen siger mor er en ravnemor, fordi hun lader baby ligge alene på bordet.

Men mor er ingen ravnemor, hun er en hønemor.

Mor leger med sine børn. De leger sanseleg, smageleg, kildeleg. De leger larver. De små kroppe er varme og tætte. Mor er så lykkelig, at hun græder.

Mors lille dreng er blevet væk. Hun løber desperat mod centerets udgang, ud på parkeringspladsen, fortvivlet tilbage igen, hun kan ikke tænke, hun kan ikke råbe, bare mærke pulsen i halsen og ørerne. Men så, – der står mors lille dreng ved en legetøjsbutik.

Mor holder i live, hun holder af, holder om og holder ud.

Mor er en ilder, hun forsvarer og vogter over sine børn. Ingen skal gøre dem fortræd. I sidste ende bider hun hellere selv halsen over på dem end lader nogen såre dem. Mor ved de er bedre mennesker med renere hjerter. Hun tåler ikke, at deres tillid bliver misbrugt.

Mor falder i søvn, når hun putter sine børn. Så veninderne, der venter i stuen, må gå sure hjem.

Mor vågner med børn på tværs over ansigtet.

Mor er en barkbille. Barkbillens larver gnaver gange mellem bark og ved på nåle- og løvtræer og efterlader et dekorativt mønster. Larverne udvikles inde i et blad, som er kompliceret sammenrullet af de voksne biller.

Mor cykler med to børn på cyklen i vintermørket og føler sig som en af hverdagens helte.

Mor siger ja til legeaftaler med den nye drengs mor, men mors dreng vil hellere lege med sin gamle ven.

Mors børn vågner lige så tidligt som solen. Men når de starter i skole, kan de endelig sove og må vækkes forsigtigt, forsigtigt.

Mors dreng vil have, at hun trøster den store fremmede dreng, der har slået sig og græder. Men mor siger,det er bedre, at læreren trøster, og ser at noget forandres i hendes drengs øjne.

Mor er vild og mild. Hun er rå og øm.

Da mor var barn, skulle man ikke klæde sig ud og lave teater eller cirkus. Man skulle ikke skabe sig. Mors børn har masser af klæd-ud-tøj.

Mor efterlyser konstant glemte gymnastikposer, vanter og computere.

Mor er altid på vagt. Hun skal sørge for at alle har det godt. Hun holder rummet. Far ER bare. Han mærker ikke alle følelserne, han kan slappe af og være sjov. Mor vil være far.

Mor tænker på de mænd og børn, der kunne have været. Forestiller sig, hvordan livet så kunne være.

Mor længes efter den lille død. Efter mere søvn og flere orgasmer.

Mor er en havodder, hun flyder med sin unge hvilende på maven.

Mor beskytter sine børn med sin krop. Hun sidder vagt i stolen bag hoveddøren hele natten med uro i gaden, hvor politiet ikke vil komme.

Mor drømmer, at gamle elskere frier, men at hun forærer dem sine døtre. Og mor drømmer, at hun skal passe spædbørn, mens andre knalder.

Mor er en hare. Haren spiser sin egen lort, fordi den er fyldt med proteiner og mineraler. Hvis den forhindres i det, dør den i løbet af få dage. Haren kan parre sig og blive gravid igen inden den har født, så den bærer to kuld med forskellig alder.

Mor laver regler. Kun et glas juice til hver til morgenmaden. Far synes, hun styrer for meget, men hvordan skal der ellers være juice til 7 mennesker.

Mor har lange arme. Mor slæber poser med mad hjem hver fredag. Alligevel er køleskabet tomt og alle sultne søndag aften.

Mor rusker i armen og stiller uden for døren i den mørke gang. Mor udelukker fra selskabet.

Mor er magtesløs. Mor stikker en lussing. Mor råber og græder. Mor er ikke for børn.

Mor er et dyr. Hun ved ikke om hun helst vil skride fra det hele, slå dem ihjel eller forsvare dem med sit liv.

Mor er liderlig og moderlig.

Mor tager den pæne kjole og læbestift på. Betaler benzin, teaterbillet og drinks. Da de kommer hjem og hun blotter et strømpeklædt ben, vil han bare i seng og sove. Mor overvejer om et forhold kan overleve, at man ignorerer umage.

Mor er en østers, den er både nosse og vulva. Den bliver kønsmoden når den er 1 år og skifter køn afhængig af vandtemperaturen.

Mor drømmer om at forsvinde fra mand, job og børn. Hun smugler passet ud i handskerummet.

Mor vågner ved siden af sin elsker og er stadig fuld. Så går mor i panik. Hvor er børnene? Så husker mor. De er hos far.

Mor er taget på ferie med sin veninde. De drikker vin, bader i havet og knalder fremmede mænd på stranden. Når mor ser en familie eller et barn, kigger hun væk og tænker intenst på noget andet.

Mor drømmer, at hun og hendes mand er gift med nogle andre, men utro med hinanden.

Mor er en blæksprutte. Hun kan skifte farve efter omgivelserne. Kan smyge sig ind overalt. Gå til angreb eller stikke af i en sky af blæk.

Mor græder ved en sø i Højby 4 år efter skilsmissen.

Mor holder af sine papbørn. Papbørnene vil ikke holdes af, de vil elskes som mors egne børn. Det kan mor ikke.

Mors ældre veninde siger: ’Når de er fyldt 12, kan du ikke længere opdrage dem, så må du bare håbe på det bedste’.

Mor ligger søvnløs og henter fulde børn og deres venner midt om natten. Hun våger over deres vejrtrækning med en hånd på panden og en spand ved sengekanten.

Mor er en gorilla. Den interagerer gennemsnitligt med 13 familiemedlemmer og 39 venner.

Mor holder vejret, til døtrene når ud af teenageårene uden at være blevet unge mødre.

Mor tager begejstret imod sine svigerdøtre og svigersønner. Hun undgår behændigt at kritisere dem, når det går forbi, for i næste uge er de måske sammen igen.

Mor ønsker bare at hendes børn skal være lykkelige. Men lykken er et pres, der gør alle kede af det.

Mor er sine børns fortrolige. Hun hører ting, hun helst ikke vil vide.

Mor føler sig udenfor, når far ved ting, børnene ikke har fortalt hende.

Mor skuffer sine børn, når de kommer hjem på ferie eller weekend. Hun har arbejde og sociale arrangementer at passe, orker ikke at diske op med livretter og nærvær. Når de endelig sidder sammen om et spil, er det ikke lige så sjovt og hyggeligt, som da de var børn.

Mors søn siger: ’Man kan altid se, hvordan jeg har det med noget, – det har jeg fra dig’.

Mor er en krage. Krager er nogle af naturens klogeste dyr. De kan bruge redskaber og løse komplekse udfordringer.

Mor frygter for sin datter og sit ufødte barnebarns liv.

Mor bliver mormor. Hun er taknemmelig, fordi hun får lov at være tæt på den lille nye familie.

Mor finder det skræmmende for evigt at skulle være pålidelig, stabil og tilregnelig, fordi hun er nogens mor og mormor.

Mormor får sin datter til at føle, at hun ikke er en god nok mor.

Mor drømmer, at en terapeut har sagt til hendes datter, at det ikke er godt for hende og hendes lille søn at se mormor.

Mormor er en krabbe. Hun har en hård skal og et blødt indre.

Mormor elsker tyngden af det sovende barnebarn mod sin hud.

Mormor har lyst til at amme sit barnebarn, men tør ikke spørge.

Mor drømmer, at hun flår sit hjerte ud og lægger det på bordet mellem hende og datteren. Det pumper og stænker dem til med blod. Datteren læner sig frem og tørrer sit blodplettede ansigt i mors kjoleskørt og siger: ‘Det er ikke altid dig, det drejer sig om’, vender ryggen til og går.

Mormor lader sin datter tro, at hun aldrig vil rejse langt væk fra sit barnebarn

Mormor et dyr.

Udgivet i Udkant #18, marts 2022

Vi kysser længe

Mine elskere og mine aldre, vores steder og køn flyder sammen. Al elskov er en fælles erfaring.

Der er en særlig kropslugt af hø og sved, de meget blå øjne, der i særligt humør skifter til gråt, de store hænder, der kan holde så fast, den smukke pik, det bløde sted i lysken, svajet i ryggen, saltet på huden, den skæve tand, latteren, appetitten, at blive set.

Aflæsning af de mindste tegn, et tonefald, en forsinket opringning, en bemærkning. Alt er ladet med betydning. Hvor meget tør man sætte på spil – indtil alt sættes på spil.

Vi kysser længe i sommerregnen. Vi ler af lykke.

Vi er vågne om natten, månen trækker i os. Vi skiftes umærkeligt til at give og til at tage.

Vi går på opdagelse i hinandens kroppe, undersøger hvor mange orgasmer vi kan få på et døgn, og hvor mange vi kan holde tilbage.

Vi står op om natten og spiser salat og hvidt brød med olie og citron. Vi mader hinanden med fingrene.

Vi drikker vin og mate og suger hinandens safter.

Vi taler om vores tanker og drømme.

Vi rører konstant ved hinanden. Vi skjuler os bag træer og bygninger, i opgange og på toiletter.

Vi er grådige og lattermilde.

Hverdagene er uendeligt lange, rastløse og ufokuserede, til vi igen kan røre hinanden.

Venner og veninder lader utålmodigt høre fra sig.

Umærkeligt holder vi op med at kysse hver gang vi går ud eller ind ad døren. Vi glemmer at kramme godnat.

Vi begynder at vogte på hinanden, begrænse hinanden, veje alting på vægte, dræbe glæde og uddele skyld.

Vi sårer hinanden, men vil ikke lade den anden gå eller sætte os selv fri.

Indtil alt er overmodent. Det hvide raseri. Hadet og skriget og gråden. Det frie fald, det bundløse og smertelige.

Langsomt, langsomt det åbne rum, hvor alt igen bliver muligt.

Og så uventet. Vi kysser længe i sommerregnen. Vi ler af lykke.

Skrevet på sommerhøjskolekurset Den hallucinerede skrift på Jyderup Højskole med bl.a. underviser Hans Otto Jørgensen juli 2021

Mere hund og mere kød

Jeg kradser huden i laser. Jeg gnider salt og vodka i sårene. I hans og mine.

Jeg skriger og skingrer og hulker.

Jeg smadrer porcelæn mod væggene, så kaffe, tomatjuice og ærtesuppe driver festligt ned af tapetet.

Mit ansigt er ophovnet og forvrænget. Min gråd er aggressiv, skræmmende og hæslig. Ingen skal prøve at trøste mig.

Jeg er ond, ulykkelig og rasende. Ingen tør nærme sig, jeg sikrer min ensomhed med frygt.

Jeg længes mod den tynde størknede skorpe over ajlebeholderen. Hvor man uforvarende kan træde ud og forsvinde i kopis og lort.

Og jeg længes mod kornsiloen, hvor små glatte kerner vil sikre min krops glid mod bund og kvælningsdød.

Jeg har overlevet kulilte, traktorhjul, bakkende maskiner, rasende kreaturer, men nu ønsker jeg bare et.

Jeg lader min nøgne krop omslutte af havvandet. Jeg svømmer, bliver følelsesløs af kulden, mærker en prikken af varme i huden. Jeg svømmer til jeg er i strømmen. Jeg flyder, lader mig trække med, trække ud, trække ned. Kulden mod mit hoved og ansigt. Havets larm i mine ører som i en osteklokke. Alene, lykkelig, viljeløs. Kold og varm, søvnig, bevidstløs, væk.

Skrevet på sommerhøjskolekurset Den hallucinerede skrift på Jyderup Højskole med bl.a. underviser Hans Otto Jørgensen juli 2021

Uassorteret liste over ting i krydset mellem ækelhed, skam og nydelse:

At bo i Afrika med egen vagt i haven, kok og vaskekone.

At skide i haven, i havet og i egen rede.

At spise æggehviden fra et underkogt æg og at sluge sperm.

At savne hans store gode hænder, selvom de nu rører ved hendes krop.

At stå i baren og snave med alle mulige.

At hævnknalde.

At leve i et ukærligt forhold.

At fodre og passe dyr for at spise dem.

At spise orme.

Analsex.

At drikke sig i hegnet.

At melde sig syg med hjertesorg.

At spise parmesan, selvom det lugter som opkast.

At give slip, tillade sig sammenbrud og vanvid.

At være for meget.

At udklemme andres hudorme.

At foragte sin far.

At nægte at tage det pænt og klare det godt.

At drikke gin og ikke kunne abstrahere fra lugten af billig barbersprit.

At købe sex.

At sige NEJ til sine børn.

At hade hunde.

At være villig til at føde og amme andres børn.

At undlade at tage ansvaret for den gode stemning.

Skrevet på sommerhøjskolekurset Den hallucinerede skrift på Jyderup Højskole med bl.a. underviser Hans Otto Jørgensen juli 2021