Der er en brummen

Er det universets grundtone. Hvis man slapper af og presser en lyd frem fra struben, vil man altid ramme et dybt g, som er urlyden. Eller er det et hulrum under vores hus, der virker som resonanskasse for underjordiske boremaskiner langt væk. Er det fjern trafikstøj fra motorvejen. Eller højspændingsledningerne, hvis magnetfelter genboen beskytter sig mod med kobberringe om huset. Eller som dengang jeg troede jeg kunne høre naboens gæster tale sammen på terrassen ved midnat, jeg forsøgte at tyde, hvad de sagde, men så viste det sig at være murbier i væggen under vinduet. Er det en summen fra køleskabet, varmepumpen, stokerfyret, kompressoren, stikkontakten. Jeg lytter og lytter, men kan ikke høre noget, blot en lille fin hyletone, en tinnitus jeg ellers ikke lægger mærke til. Men min mand har flere gange måttet overnatte i sin bil for at slippe for den forbandede brummen. Jeg må indrømme, at jeg nok har tænkt, at det var noget neurotisk, men nu er Vagn Remme i landsbyen også plaget af denne brummen.

Tekst inspireret af Rolf Steensig og Vagn Remmes ‘Afstandspoesi’ udgivet på Forlaget Em i juni 2020

Grøftekanter og duftende træer

På Teknik og Erhvervsudvalgets møde d. 7. maj behandlede man punktet ’Biodiversitet i vejrabatter’, hvor et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening skal sikre mere vild flora og fauna. D. 20. maj fulgtes den glædelig beslutning op med en pressemeddelelse ’Vilde rabatter i Svendborg Kommune’. Få dage efter var dog de fleste grøftekanter over hele Svendborg Kommune blevet tæt barberet af klippemaskiner!

Mange rabatter er alt for næringsrige til de historiske blomsterarter bl.a. pga. landbrugets brug af gødning og gylle. I stedet vokser der mest brændenælde og græsser, og her kan det hjælpe at lave en forsommerslåning hvert 4.-5. år. Man kan håbe, at det er det der er sket, dog bør der ikke slås lavere end 10 cm og grøden skal fjernes, så den ikke giver mere næring.

Derefter skal grøft og rabat have fred til at komme sig, og en mangfoldighed af blåhat, gul snerre, kamille, blåklokke, gederams, røllike, perikon, cikorie og merian kan brede sig. Til glæde for vilde bier, insekter, firben, frøer, salamandere og lærker. Hvis man derefter vil slå, skal det tidligst være i september, da tidlig slåning giver færre blomster og insekter, og kun hvert 2. -3. år for at hindre buske og brombær i at tage over.

Da jeg var barn, var der masser af vilde blomster i grøftekanterne på Sydsjælland, og ofte plukkede jeg store buketter på vej hjem fra skole. Valmuernes kronblade klarede sjældent cykelturen hjem, men de øvrige gule, blå, hvide og lyslilla blomster kom i syltetøjsglas, og så legede jeg blomsterbutik ved havebordet.

Sidste sommer besluttede bl.a. Ishøj, Stevns og Herning Kommuner at give plads til flotte blomstrende grøftekanter. ’Vild Med Vilje’ er en forening, der skaber levesteder for planter, svampe og dyr, og øger vores kendskab til naturen. ’Vild Med Vilje’ indgår samarbejder med virksomheder, kommuner, foreninger og institutioner, og man kan også som privat haveejer finde inspiration på deres hjemmeside.

For få uger siden så jeg, at det store flotte lindetræ lige ved jernbaneoverskæringen i Frederiksgade var blevet fældet. Det stod muligvis i vejen for noget gravearbejde? Jeg følte en lille sorg over, at så smukt et træ måtte lade livet, og nu vil jeg ikke længere blive mødt af lindetræets søde duft i sommermånederne på vej til arbejde. Lind kan blive mindst 300 år gammelt og bliver kaldt kærlighedens og glædens træ. Lindetræet er et af de få store træer, der bliver bestøvet af insekter og ikke af vinden.

Til gengæld har jeg i hele maj kunnet glæde mig over duften fra de mange blomstrende vilde syrener, og nu er det jasminernes tur til at blomstre og dufte. Og hylden – så skal der laves hyldeblomstsaft med citron og puddersukker, og pulpen skal genbruges til hyldesnaps.

Klumme bragt i FAA 8. juni 2020