Lone Kramer

De fleste af os kender det, at en tur ud i det fri gør noget godt for både krop og sjæl.

Mennesket tiltrækkes af naturen og ønsker at være i og omkring den. Vi har et medfødt behov for at knytte os til andet liv såsom planter og dyr. Naturforbundethed er en kærlighed eller følelsesmæssig forbundethed til naturen. Når man er i kontakt med naturen og føler sig forbundet med den, bekymrer man sig mere om naturen og om at beskytte miljøet.

Nærhed, mental og spirituel forbundethed til den omgivende natur restituerer mennesket, ved at indvirke beroligende på vores nervesystem. Det højner den fysiske, mentale og sociale sundhed ved fx at sænke blodtrykket, igangsætte produktion af vores lykkehormoner, og nedsætte vores stresshormonproduktion. Denne konstante søgen efter at forbinde sig med sin omgivende natur, for at balancere sin iboende natur, ligger altså genetisk og cellulært programmeret ind i det at være menneske. Vi er natur. Indeni. Og vi har behov for natur. Omkring os.

Jo mere tid man tilbringer i naturen, jo mere forbundet føler man sig til naturen. Nyere forskning viser at ophold i naturen og følelsen af forbundethed med naturen giver mange fordele fx øget sundhed og trivsel. Forskningen er dog forbundet med en vis usikkerhed.

Moderne mennesker tilbringer op til 90% af deres liv indendørs og går glip af naturens positive indvirkninger på krop og sind. Forskning indikerer, at direkte naturoplevelser i barndommen bidrager til omsorg for naturen gennem hele livet. Øget natureksponering og adgangen til grønne områder i byer kan øge individers velvære og økologiske adfærd. Blot det at have planter i sit indemiljø kan øge velværet. Også virtuel natur har vist sig at give nogle psykologiske fordele. Arkitektoniske variabler som vinduer og naturudsigt kan øge menneskets trivsel, tilknytning til naturen og motivere til mere pro-miljømæssig adfærd.

Forskning i miljøpsykologi tyder på, at menneskers ønske om kontakt med naturen tjener en vigtig adaptiv funktion, nemlig psykologisk genopretning, så vi igen kan fungere opmærksomt. Blot en halv til en hel times gåtur eller siddende afslapning i grønne omgivelser ser ud til at medføre en større akut reduktion i stressniveauer og fremme forskellige kognitive funktioner sammenlignet med de samme aktiviteter gennemført i urbane eller indendørs omgivelser.

I romantikken omkring 1800 forstod man alle verdens fænomener som én sammenhængende organisme. Friedrich von Schelling skrev: “Ånden i naturen slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og bliver sig selv bevidst i mennesket, og når sin højeste udfoldelse i kunstneren”. Romantikerne fandt det problematisk, at man satte kortsigtet økonomisk vækst over hensynet til bæredygtighed. De var således foregangsmænd for økologi, som betyder, at alting hænger sammen, at alt er forbundet med alt andet.

Antropolog Cecilie Rubow m.fl. er i gang med et forskningsprojekt om transcendens-erfaringer i naturen. Hun har redigeret antologien ‘Naturens sprog’ med mange fagligheders bud på, hvad naturen kan. I naturen er vi fri for andre mennesker, for samfundet, for bebyggelse. Vi mærker vores krop. Får energi. Åbenheden, lyset, bølgernes rytme virker meditativt. Vi kalibrerer, afstemmer os med naturen, verden og de store spørgsmål. Vi får ideer, tager store beslutninger, drømmer.

Alt efter temperament og dagsform kan vi have forskellige måder at forbinde os til naturen. Nogle foretrækker en tur på mountainbiken, andre at deltage i et rollespil, tage på fisketur, at vinterbade, at samle affald eller at kramme et træ.

For børn er der aspekter som understøtter kvaliteten af leg i naturen. Det er fx levende væsener og planter, variation, foranderlighed, steder at gemme sig, at blive væk, at klatre.

Forskningen indikerer en lang række fordele ved at opholde sig i naturen både i forhold til fysisk sundhed fx fald i risikofaktorerne for udvikling af hjertekarsygdomme, fedme, forbedret immunsystem-funktion, reduktion af misbrug og kriminalitet, fremme motoriske færdigheder og øge det fysiske aktivitetsniveau og energi. I forhold til den mentale sundhed fx selvforståelse, selvaccept, selvværd og personlig kontrol, positive følelser, kognitive evner fx opmærksomhedskapacitet, idé- og tankestrukturer, problemløsning og mental energi. Og i forhold til den sociale sundhed fx evnen til at indgå i sociale sammenhænge, positive relationer til andre, bedre samarbejdsdynamikker, herunder tiltro til gruppen, ansvar, sammenhold og lederskab, evne til at reflektere over og løse konflikter. Natureksponering øger indre ønsker (personlig vækst, intimitet og fællesskab) og mindsker ydre ønsker (penge, image, berømmelse). Natureksponering øger også deltagernes generøsitet.

Der er således utroligt mange fordele forbundet med at opholde sig i naturen, om end der er mange sammenhænge forskningen endnu ikke med sikkerhed har kortlagt. Mange mennesker har heldigvis fået øjnene op for naturens kvaliteter og vi ser en vækst i interesse for fx kajak- og vandreture, glamping, sanketure og vinterbadning.

Vi kan alle få store og små oplevelser i og med naturen. Dugdråber fanget i et spindelvæv på en tidlig morgenvandring i mosen. En mælkebøttespire, der sprænger sig op igennem asfalt. Hestens bløde mule. Kattens spinden. Køens tyggen drøv. Den tørre krydrede duft på strandengen. Oplevelsen af kroppen ved at bade nøgen i havet. At overnatte i det fri i august og tælle stjerneskud. At betragte en svulmende blomsterknop. At trykke på og nyde de små glatte smæld fra blæretang, snebær eller springbalsaminer. At lave pusterør af hule hyldeblomstgrene. At plukke hyben til suppe. Hyldeblomster til saft. Vilde brombær til tærter. At iagttage fugle- og dyrespor i nyfalden sne.

Men naturen er ikke kun den rene idyl. Musvågen og uglen spiser musen. Katten spiser rødkælken. Skvalderkålen overtager haven. Tidslerne overtager marken. Brombærkrat indtager et forladt hus. Krager raserer skadens rede og smider de nøgne fugleunger ud.

Hvis vi fortsat skal kunne nyde insekternes summen, en mangfoldighed af fugle og overlevelse for alle klodens mennesker, må vi stoppe med at overforbruge jordens ressourcer. En ny romantik, en bæredygtig romantik er nødvendig.

Vi er forbundne med naturen. Vi har en forpligtelse over for naturen. Vi ER natur.

Naturen inviterer til fællesskaber på tværs af alder, køn og etnicitet. Gå ud og grib dem.

Kilder:

https://friluftsraadet.dk/files/media/document/Forskningsoversigt_kort%20version.pdf

https://en.wikipedia.org/wiki/Nature_connectedness

Cecilie Rubow, Mickey Gjerris m.fl.: Naturens sprog – historier fra virkeligheden om fortryllelse

https://faa.dk/debat/min-mening-en-ny-baeredygtig-romantik

Et psykologisk perspektiv på menneskets motivation for frivilligt arbejde.

Psykologien peger på at der er behov, der skaber menneskets indre motivation. Vi er skabt til at være aktive og engagerede. Vi har behov for at styre vores eget liv, at lære og skabe nye ting, og at gøre noget bedre for os selv og verden. Når vi er opslugte, får vi disse behov opfyldt, så er vi fuldt engagerede, fuldstændigt fordybet i udfordringerne og i en flowtilstand. Vi udfører en aktivitet for selve oplevelsens skyld og handlingen giver energi. Motivationen for at være frivillig hentes således i selvbestemmelsen, vores trang til at blive dygtigere og i at være en del af noget der rækker ud over os selv.

Der er særligt tre dimensioner, der understøtter vores indre motivation. Den første dimension er, at vi oplever opgaven som meningsfuld, hvilket sker når vi kan inddrage forskellige færdigheder, når det færdige resultat af indsatsen er synlig, og når indsatsen positivt påvirker andre, altså har betydning. Den anden dimension handler om at have et vist ansvar, som fordrer selvbestemmelse og metodefrihed. Dette kommer dog an på typen af opgave, da det for mere rutineprægede opgaver har betydning for vores motivation, at opgaven er standardiseret, så opgaven bliver overskuelig og let tilgængelig. Den tredje dimension er feedback, at vi oplever at vores indsats har en positiv betydning for andre, og at vi får anerkendelse.

Vi har endvidere et medfødt behov for at være en del af noget. Dette taler frivilligheden også ind i, da vi i fællesskabet får dækket de motiverende behov for at høre til, at bidrage med noget og have indflydelse.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) har spurgt de frivillige, hvad der motiverer, og det korrelerer fint med psykologiens forståelse af vores behov og indre motivation:

At gøre en forskel (for 85% af de frivillige er det vigtigt).

At det er sjovt (for 73% af de frivillige er det vigtigt).

At være del af et fællesskab (for 63% af de frivillige er det vigtigt).

For at fastholde de frivilliges motivation og engagement må vi have for øje, at de frivillige bliver motiveret af, at deres indsats er meningsfuld. Derfor er det vigtigt, at de får indflydelse, da opgaver vi selv er med til at definere, bliver mere meningsfulde for os.

Frivillige skal have mulighed for at bruge deres kompetencer, så de kan bruge sig selv, da vi føler os motiverede, når der er overensstemmelse mellem, det vi kan, og det vi gør.

Frivillige skal have mulighed for at være en del af et fællesskab og have oplevelsen af at høre til.

Frivillige har brug for anerkendelse for at bevare motivationen.

Kilde: CFSA Frivilligrapport 2016-18 og andre artikler på frivillighed.dk

Frivilligt arbejde som fx affaldsindsamling har en positiv effekt på vores fysiske og mentale sundhed.

Når man som frivillig er ude at samle affald, får man både motion og frisk luft, men ikke blot den fysiske sundhed, men også den mentale tilgodeses. Affaldsindsamling kan nemlig rumme flere faktorer, som er helt centrale for vores velbefindende. Statens Institut for Folkesundhed beskæftiger sig bl.a. med mental sundhed, og de arbejder ud fra tre budskaber, som forskningen viser, er med til at fremme mental sundhed. Det er at gøre noget aktivt, at gøre noget sammen, og at gøre noget meningsfuldt.

Affaldsindsamling i naturen kan opfylde alle tre, og så er det i det hele taget godt for den mentale sundhed at opholde sig i naturen. Det er således ikke kun godt for natur og miljø, når man som frivillig giver grøftekanten, skovbunden eller strandbredden en kærlig hånd. Dét at samle affald kan også gavne den mentale sundhed.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed