Fred
Krigene og katastroferne gør mig stum.
Hvad kan vi sige? Hvad kan vi gøre? Når jeg ikke engang kan holde ud at tænke på det.
Krigsindustri – at det overhovedet findes.
Mette og Zelenskyj i et F16 fly – så upassende. Smil og leg i en dræbermaskine.
Gaza. Over 50% er børn. Børn for fanden!
Hvor er medfølelsen? Hvor er sorgen?
Hvor går en pacifist hen?
Hvor er Fredsbevægelsen?
Mette vil have undersøgt om man kan dømmes for terrorsympati ved at gå med i våbenhvile-demonstrationer for Gaza.
Er det nu kriminelt at bede om fred?
Tørke, skovbrande, oversvømmelser.
Havet er dødt og vi opfostrer fortsat millioner af grise for at slå dem ihjel.
Hvorfor er politikernes svar altid vækst og troen på teknologiske fix?
Kapitalisme sucks. Forbrug sucks.
Og alderen. Den skræmmer mig. Vores korte tid på jorden.
Hvis man kan tro på evigheden, føler man sig ikke spærret inde i tiden. Spærret inde i tanken om at skulle have så meget som muligt ud af livet.
Men jeg kan ikke tro.
Kvantemekanikken fortæller os om forbundethed. At alt er forbundet.
Forbundethed på tværs af rum og tid. Forbundethed mellem alt levende. Grænserne er udviskede.
Jeg mærker koen, jeg mærker fuglen, jeg mærker havet.
Dette ved jeg er sandt. Vi er forbundet med alt levende.
Vi er afhængige og ansvarlige for hinanden og vores planet. En sommerfugls vingeslag i Brasilien kan som bekendt udløse en tornado i Texas.
I kunsten, naturen og fællesskaberne glemmer vi os selv. Det er der vi er mest lykkelige.
De sultne børn i Afrika bliver ikke mætte af, at jeg ikke spiser op.
Og palæstinensernes lidelser stopper ikke, fordi jeg holder op med at feste og elske.
Så spis, fest og elsk mens du kan.
Hold fred også med dem, der har såret dig.
Hold fred med eksen, naboen, kollegaen.
Fred og håb starter i det nære. Starter nu, starter her.
