Resumé

Kan litteraturen alt? Narrativ og affektiv analyse af samtalen i læsegrupper.

Formålet med dette speciale er at vise, hvad samtalen om litteratur bidrager med til læseoplevelsen. Gennem deltagerobservation undersøgte jeg to læsegrupper, én der praktiserer ’guidet fælles læsning’ under ledelse af en læsegruppeleder, og en ’almindelig’ selvstyret læsegruppe. Derudover interviewede jeg fire deltagere om litteraturens betydning i deres liv og om deres oplevelse af deltagelsen i læsegruppen.

Specialet bygger på den antagelse at den enkelte fortolker og skaber mening i hændelser gennem sproget og fortællingen. Derfor undersøgte jeg materialet med begreber fra narratologi. For at forstå samspillet på læsegruppemøderne, supplerede jeg undersøgelsen med en affektanalyse af hvilke følelser, der cirkulerede og akkumulerede, og hvad de gjorde. Jeg inddrog også deltagelsesteori, og sammenbandt materialet og analyserne ved at se læsegruppedeltagelsen som et oplevelsesdesign, der både rummer fortællinger, følelser og deltagelse.

Jeg argumenterer for at litteraturens og samtalens funktion i læsegrupperne bekræfter tre nyere definitioner på litteratur: at litteraturen giver adgang til andre verdener, at den udvider sproget, og at den giver anledning til at diskutere eksistentielle temaer.

Specialet viser at den enkeltes erfaringer og fortællinger bidrager til den fælles refleksion og fortolkning af den læste litteratur i læsegrupperne. Specialet argumenterer for at mening forhandles i dialog mellem det personlige og det sociale. Det sociale, det kulturelle, det historiske og det individuelle er spundet sammen.

Jeg argumenterer for at litteraturen og samtalerne i læsegrupperne kan føre til en større forståelse for andre mennesker, miljøer og tider, men det sker ikke altid. Når den skildrede verden er for fremmed for læsegruppedeltagernes vante forestillinger, lykkes det ikke at indleve sig i den Anden, og læsegruppedeltagerne reproducerer i stedet et privilegeret hvidt blik på andre kulturer.

Analysen viser at deltagerne får et sprog for sansninger, følelser og tanker, både gennem litteraturen og gennem de øvrige læsegruppedeltageres formuleringer. Samtalen har ofte karakter af en fælles association.

Specialet viser at læsegruppemødet tilbyder et rum og en anledning til at tale om eksistentielle temaer og nuancere forståelsen af dem. Deltagerne investerer sig selv og deres personlige fortællinger i læsegruppen, og diskuterer etiske valg foranlediget af den læste litteratur.

Gennem analysen viser jeg at rollerne i læsegrupperne forhandles, udfordres og justeres verbalt og følelsesmæssigt, ved at man markerer sig som fx ’sjov’, ’belæst’ eller ’udglattende’, eller ved at man trækker sig. Rolleforhandlingerne og følelserne er med til at bestemme, hvad og hvordan der kan tales i grupperne. Anerkendelse, skam, kærlighed, sorg, fællesskab og undren er nogle af de følelser der i særlig grad cirkulerer, akkumulerer og smitter i læsegrupperne. Når det fælles fokus rettes mod at lytte til teksten og hinanden, opstår en særlig åbenhed og intensitet, der forstærkes af den aktive deltagelse.

Jeg konkluderer at læsegruppedeltagelsen forandrer sanseligt og følelsesmæssigt, den forundrer ved at udfordre forventninger og vante tanker, og den har potentiale til at forvandle ved at ændre forståelsen af én selv og af verden. Læsegruppedeltagelsen skaber betydning gennem fortællinger, følelser og deltagelse, og derfor har det værdi at fortælle de små subjektive historier i fællesskabet.

Hvis du er interesseret i at læse mit kandidatspeciale i Kultur og Formidling, så send en besked under kontakt.