Kategori: Klummer om klima og natur

På Teknik og Erhvervsudvalgets møde d. 7. maj behandlede man punktet ’Biodiversitet i vejrabatter’, hvor et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening skal sikre mere vild flora og fauna. D. 20. maj fulgtes den glædelig beslutning op med en pressemeddelelse ’Vilde rabatter i Svendborg Kommune’. Få dage efter var dog de fleste grøftekanter over hele Svendborg Kommune blevet tæt barberet af klippemaskiner!

Mange rabatter er alt for næringsrige til de historiske blomsterarter bl.a. pga. landbrugets brug af gødning og gylle. I stedet vokser der mest brændenælde og græsser, og her kan det hjælpe at lave en forsommerslåning hvert 4.-5. år. Man kan håbe, at det er det der er sket, dog bør der ikke slås lavere end 10 cm og grøden skal fjernes, så den ikke giver mere næring.

Derefter skal grøft og rabat have fred til at komme sig, og en mangfoldighed af blåhat, gul snerre, kamille, blåklokke, gederams, røllike, perikon, cikorie og merian kan brede sig. Til glæde for vilde bier, insekter, firben, frøer, salamandere og lærker. Hvis man derefter vil slå, skal det tidligst være i september, da tidlig slåning giver færre blomster og insekter, og kun hvert 2. -3. år for at hindre buske og brombær i at tage over.

Da jeg var barn, var der masser af vilde blomster i grøftekanterne på Sydsjælland, og ofte plukkede jeg store buketter på vej hjem fra skole. Valmuernes kronblade klarede sjældent cykelturen hjem, men de øvrige gule, blå, hvide og lyslilla blomster kom i syltetøjsglas, og så legede jeg blomsterbutik ved havebordet.

Sidste sommer besluttede bl.a. Ishøj, Stevns og Herning Kommuner at give plads til flotte blomstrende grøftekanter. ’Vild Med Vilje’ er en forening, der skaber levesteder for planter, svampe og dyr, og øger vores kendskab til naturen. ’Vild Med Vilje’ indgår samarbejder med virksomheder, kommuner, foreninger og institutioner, og man kan også som privat haveejer finde inspiration på deres hjemmeside.

For få uger siden så jeg, at det store flotte lindetræ lige ved jernbaneoverskæringen i Frederiksgade var blevet fældet. Det stod muligvis i vejen for noget gravearbejde? Jeg følte en lille sorg over, at så smukt et træ måtte lade livet, og nu vil jeg ikke længere blive mødt af lindetræets søde duft i sommermånederne på vej til arbejde. Lind kan blive mindst 300 år gammelt og bliver kaldt kærlighedens og glædens træ. Lindetræet er et af de få store træer, der bliver bestøvet af insekter og ikke af vinden.

Til gengæld har jeg i hele maj kunnet glæde mig over duften fra de mange blomstrende vilde syrener, og nu er det jasminernes tur til at blomstre og dufte. Og hylden – så skal der laves hyldeblomstsaft med citron og puddersukker, og pulpen skal genbruges til hyldesnaps.

Klumme bragt i FAA 8. juni 2020

Dompap, musvit, bogfinke, grønirisk, solsort, sjældnere blåmejse, spætmejse, sumpmejse, kvækerfinke, flagspætte, næsten aldrig skovspurv, gråspurv, rødhals. Jeg nyder at sidde i køkkenet med avis og kaffe og glo ud på foderbrættet. Katten glor med og vil ud, men den er heldigvis for gammel og fed til at fange fugle. Mens jeg sidder her i ro og kan nyde min søndag en grå januar, brænder Australien, drukner mennesker i Middelhavet, lider tusinder af grise indespærret i danske stalde.

Verden er fyldt med lidelse forårsaget af menneskers jagt på profit. Men verden er også fyldt med skønhed, samhørighed og omsorg. Når vi skræller alt det ydre af, ønsker alle mennesker allermest et kærligt forhold til deres nærmeste, fremfor penge og status. Ideelt set burde vi max arbejde 25 timer om ugen, dermed ville vi blive nødt til at skrue ned for vores forbrug til glæde for kloden, og vi kunne skrue op for samvær og nærvær.

Når man ser udsendelser fra 50’erne er det slående, hvor anderledes verden var. Endnu næsten ingen plastik. Togene gik til tiden, posten var fremme på et døgn, og alligevel havde folk tid til at tale sammen også i arbejdstiden. Det er nemt at se på de gode gamle dage i et idyllisk lys, og vejen frem går ikke tilbage, men måske behøver vi ikke have så travlt. ’Belønningen’ er blot stress, fremmedgjorthed og i værste fald fortrydelse på vores sidste dag. Når man lige har haft ferie eller weekend med tid til bare at være, føles hverdagens høje tempo sært meningsløst. Det tager tid at dyrke en gulerod, at bage et brød eller strikke en sweater, men det foregår i et tempo, hvor sjælen kan følge med.

De fleste af os har indrettet os, så vi er afhængige af lønnen fra to fuldtidsjob. Men måske kan vi spare kloden for CO2 og os selv for følelsen af hamsterhjul ved at sætte vores forbrug og dermed vores behov for at arbejde i alle vinterens lyse timer ned. Mange af os bruger forbrug som trøst og belønning, når vi er trætte, udmattede og har tabt meningsfuldheden af syne efter en travl arbejdsdag. Mad, tøj, ting og sager der kun tilfredsstiller ganske kort ryger i kurven.

Man kan lade sig inspirere til at leve mere minimalistisk dvs. at fokusere på det vigtige og fjerne det overflødige. Køb mindre nyt tøj, brug det du har eller byt med veninder. Stop med at købe ting og sager, reparer det du har og praktiser én ind, én ud. Afmeld reklamer i postkassen og på email, så du ikke fristes unødigt. Skriv huskeseddel og hold dig til den. Bag dit brød selv. Spis mindre kød og flere rester. Lån bøger på biblioteket (den er svær, jeg elsker at eje bøger). Prioriter oplevelser frem for ting; gå i teateret, på udstillinger, museer og til koncerter med venner og familie. Tag toget eller cyklen på ferie i stedet for flyet.

Glo mindre på skærme og mere på fugle.

Bragt i FAA 13/1 2020

Den franske økonom Thomas Piketty er aktuel med et nyt værk om kapitalismen. Jeg har ikke selv tygget mig igennem de 1232 sider på fransk, men refererer på baggrund af en artikel i Weekendavisen. Bogen er en historisk gennemgang af, hvordan eliten altid har forsøgt at bilde de fattige masser ind, at ulighed er nødvendigt for samfundets stabilitet og opretholdelse. Han beskriver, hvordan den private ejendomsret er helliggjort. Piketty foreslår en radikal omfordeling af klodens ressourcer og værdier ved at indføre en topskat på 90% og en høj arveafgift for de rigeste. Det skal så finansiere en ’borgerarv’, så alle i 25 års fødselsdagsgave får, hvad der svarer til 900.000 kr. ’Det ville skabe en uhørt kapitalcirkulation, der ville gavne økonomien voldsomt’, siger Piketty, og fortæller at dette forslag bekymrer diverse kommentatorer. ’Den kolossale ulighed i samfundet bekymrer dem ikke. Ej heller, hvis en rig rentiersøn arver 500 millioner euro, men hvis de fattige pludselig skal forvalte en lille sum penge, får de sved på panden. Det er jo den ultimative arrogance af overformynderisk eliteliberalisme’.

På et tidspunkt viste et forskningsresultat, at penge faktisk kun gør mennesker lykkeligere til et vist punkt. Når man tjener, hvad der svarer til en halv million om året, gør penge os ikke længere mere lykkelige. Så hvorfor er grådigheden så stor? Hvorfor kan rige mennesker ikke bare dele og nedbringe uligheder, når pengene ikke gør dem lykkeligere?

En omfordeling af goderne er også en nødvendighed, hvis vi skal klimaforandringerne til livs. Vi kan ikke blive ved med at overforbruge klodens ressourcer. I front for en helt vildt hurtigtvoksende klimabevægelse står Greta Thunberg. En svensk pige, der blot ved at sige den sandhed forskere har peget på længe, og vredt insistere på, at de voksne tager ansvar, har skabt en bevægelse, der forhåbentlig kan få handling til at ske.

FN har holdt klimatopmøde i New York, og målet om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader er ikke længere en realitet. Hvis vi ikke formår at holde os under de 2 grader, fortæller en ny FN-rapport, så ’vil klimaforandringerne forøge skaderne som følge af storme og stigende vandstand i havene med en faktor på 100 og tvinge mindst 280 millioner mennesker til at flygte.’

Der ser ud til at alvoren langsomt er ved at gå op for politikere og forbrugere rundt omkring på kloden. Men grådighed og begær efter større profit får de politiske beslutninger og handlinger til at gå for langsomt. Ved at brænde fossile brændstoffer, fælde regnskovene og avle husdyr tilføjer vi store mængder drivhusgasser til dem, der findes naturligt i atmosfæren, hvilket øger drivhusgaseffekten og den globale opvarmning. Derfor er det her, vi skal sætte ind, hvis vi for alvor vil bremse op for klimaforandringerne.

Bragt i FAA 15/10 2019

Ja, jeg ved, du er træt af at høre om klima. Men vi bliver altså nødt til at tale mere om det, for problemerne går ikke over af sig selv. Vi har ikke tid til at vente på evt. nye klimateknologier, der fx kan trække CO2 ud af atmosfæren. De er alt for umodne og usikre og tiden er knap.

Danmark ligger nummer syv på listen over verdens mest CO2-udledende lande målt per indbygger. Det betyder at vi må omlægge vores forbrug og livsstil markant. I rapporten ’1,5 Degrees Lifestyles’ påvises det, at vi i Danmark og andre storforbrugende samfund må reducere vores udslip med 80-93% for at hindre, at vi kommer over målet om globale temperaturstigninger på 1,5 grader i 2050. I gennemsnit udleder en dansker 13 tons CO2 årligt, men vi skal ned under 1 ton.

Omlægning af forbrug og livsstil er en fælles opgave for politikere, virksomheder og forbrugere. Vi skal reducere og omlægge forbrug både indenfor transport, energi og spisevaner. Vælge tog i stedet for fly, køre el- og delebiler, hvis vi ikke kan klare os med cyklen, omlægge energi fra fossilt brændstof til vedvarende energi, reducere vores kød og mejeriforbrug kraftigt til fordel for plantebaserede fødevarer, genbruge, forkæle os selv og hinanden med (kultur)oplevelser i stedet for med ting. At blive bæredygtige er dog ikke blot et personligt valg, men også en samfundsopgave. Desværre har vores politikere ikke viljen til at gennemføre de ændringer der skal til, ved at regulere virksomheders produktion og borgeres forbrug. Vi har tværtimod kurs mod en global opvarmning på 4 grader i 2100.

Religionshistoriker Jens-André P. Herbener skriver 18. maj i Politiken inspireret af sin kommende bog ’Grøn samfundsrevolution’: ’ Når de livsnødvendige ændringer fra magtens top udebliver, bliver oprør fra neden en pligt’. I en nødsituation, hvor vi er på vej mod at gøre planeten helt eller delvis ubeboelig for dyr og mennesker, har befolkningen en ikkevoldelig oprørsret. Herbener skriver at forskeres opråb og børns strejker ikke er nok, men at vi må lamme nøgledele af samfundet med generalstrejker, kæmpedemonstrationer og civil ulydighed. Det er på høje tid at stoppe det uholdbare dogme om økonomisk vækst.

På onsdag har vi folketingsvalg, og her kan vi påvirke demokratisk ved at sætte X ved et parti, der ønsker alvorlige ændringer i en bæredygtig retning. Herbener har dog ikke tillid til, at de politiske magthavere træder i karakter, og ser derfor kun én udvej: ’Når de folkevalgte tjenere svigter deres folk på skæbnesvanger vis, så må folket lave ikkevoldeligt kæmpeoprør. Så må det over for magthaverne trække en streg i sandet, der giver genlyd i århundreder’.

Bragt i FAA 3/6 2019

Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug er en stærk interesseorganisation, der arbejder for at styrke konventionelle landmænds økonomiske forhold og for at gå imod begrænsninger i deres ejendomsret og produktionsforhold. I kommunikationsforums podcastserie fortæller deres kommunikationschef Christian Ingemann Nielsen (CIN) om interesseorganisationens strategi. De involverer landmænd følelsesmæssigt, og en stor del af deres kommunikation er engagerede landmænds læserbreve i lokale og regionale medier. De er kendt for at benytte en skarp og konfrontatorisk retorik. Desuden bruger de jura frem for dialog og stævner personer og organisationer, som en metode til at skræmme andre fra at tale organisationen imod. De kalder miljøorganisationerne for miljømafiaen, skønt en mafia vel er kendetegnet ved ønsket om egen berigelse, hvorimod miljøorganisationerne uegennyttigt tænker på almenvellet. CIN ser det som en del af gamet i kommunikation at sætte modstanderne i et dårligt lys.

Vores lokale engagerede landmand og klummeskribent Hans Jakob Clausen mener landbruget er blevet en prygelknabe, men den træghed landbruget har mod at bevæge sig i en grønnere retning, kan jo være forklaringen på, at de føler sig udskældte. Da højrefløjspartierne lancerede Landbrugspakken i 2015, forventede man en mindsket udledning af kvælstof i vores vandløb. Landmændene fik lov til at sprede mere gylle mod til gengæld at plante træer og lave vådområder. Men det var frivilligt, og landbruget levede ikke op til deres samfundsansvar for plante- og dyreliv i vandløbene. Resultatet er nemlig mindre end én procent af den forventede mindskning af udledt kvælstof. Vores vandløb er nu i en meget ringe forfatning.

Nogle landmænd forsøger at få særaftaler i stedet for at gå foran og vise den grønne vej. Danske sukkerrroeavlere har fx sammen med tre østeuropæiske lande fået dispensation til at benytte neonikotinoider, der er skadelige for bier og andre flyvende insekter.

Heldigvis viser de danske forbrugere, at de ønsker mere bæredygtige og giftfrie dyrkningsmetoder. Et schweizisk forskningscenter har netop udgivet en rapport med tal fra 180 lande. Her ligger Danmark højest med den økologiske andel af det samlede fødevaresalg. Hele 13,3 procent af danskernes fødevareindkøb i 2017 var økologisk.

Så kære landmænd, hvis I vælger miljø- og klimavenlige løsninger, og går foran i omlægningen af landbruget til økologisk fødevareproduktion, vil I både stige i popularitet og få glæde af det stigende marked for økologi. Ved at gå i dialog og finde gode løsninger i fællesskab tror jeg, I ville opnå meget mere forståelse end ved at køre den konfrontatoriske stil. Det ville være ægte bæredygtigt, hvis Danmark ville gå foran og overholde alle aftaler indgået med EU om natur og miljø og med FN om klimamål.

Bragt i FAA 5/3 2019

I romantikken omkring 1800 forstod man alle verdens fænomener som én sammenhængende organisme. Friedrich von Schelling skrev: “Ånden i naturen slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og bliver sig selv bevidst i mennesket, og når sin højeste udfoldelse i kunstneren”. Romantikerne fandt det problematisk, at man satte kortsigtet økonomisk vækst over hensynet til bæredygtighed. De var således foregangsmænd for økologi, som betyder, at alting hænger sammen, at alt er forbundet med alt andet.

Antropolog Cecilie Rubow m.fl. er i gang med et forskningsprojekt om transcendens-erfaringer i naturen. Hun har redigeret antologien ‘Naturens sprog’ med mange fagligheders bud på, hvad naturen kan. I naturen er vi fri for andre mennesker, for samfundet, for bebyggelse. Vi mærker vores krop. Får energi. Åbenheden, lyset, bølgernes rytme virker meditativt. Vi kalibrerer, afstemmer os med naturen, verden og de store spørgsmål. Vi får ideer, tager store beslutninger, drømmer.

Vi har alle store oplevelser i og med naturen. Her er nogle af mine: At opleve lysende morild i mødet mellem bølger og småsten på stranden en nat. At se nordlys som en rød og grøn bølgende tåge på himlen. Dugdråber fanget i et spindelvæv på en tidlig morgenvandring i mosen. En mælkebøttespire, der sprænger sig op igennem asfalt. En kylling, der hakker sig ud af æggeskallen. Hestens bløde mule. Kattens spinden. Køens tyggen drøv. Den tørre krydrede duft på strandengen. Oplevelsen af kroppen ved at bade nøgen i havet. At sidde i en skov om natten og høre natravnene. At overnatte i det fri i august og tælle stjerneskud. At betragte en svulmende bonderoseknop. At trykke på og nyde de små glatte smæld fra blæretang, snebær eller springbalsaminer. At lave pusterør af hule hyldeblomstgrene. At plukke hyben til suppe. Hyldeblomster til saft. Vilde brombær til tærter. At iagttage fugle- og dyrespor i nyfalden sne. At se egernet gemme nødder i græsplanen eller flagspætten, der kiler en nød fast i en grenspalte og hakker hul.

Det er ikke kun den rene idyl. Musvågen og uglen spiser musen. Katten spiser rødkælken. Kongeørnen tog min brors hund. Skvalderkålen overtager haven. Tidslerne overtager marken. Brombærkrat indtager et forladt hus. Krager raserer skadens rede og smider de nøgne fugleunger ud.

Hvis vi fortsat skal kunne nyde insekternes summen, en mangfoldighed af fugle og overlevelse for alle klodens mennesker, må vi stoppe med at overforbruge jordens ressourcer. En ny romantik, en bæredygtig romantik er nødvendig. Flere fænomener og digtere går i den retning: ’Bonderøven’, ’Alene i vildmarken’, Andrea Hejlskov, Olga Ravn, Bjørn Rasmussen, Theis Ørntoft, Rasmus Nikolajsen.

Vi er forbundne med naturen. Vi har en forpligtelse over for naturen. Vi ER natur.

Bragt i FAA 27/12 2018

Klummeskribent keramiker Knud Pedersen skrev så smukt her i slutningen af oktober: ’Vores livline til naturen og til hinanden er ikke kun sommerfugle, grøftekanter og levende hegn, men også poesi, filosofi og samtale’.

Vi er en del af naturen, men begrænser den med effektive dyrkningsmetoder og monokulturer, der levner meget lidt plads til dyr og insekter. Og når ulv og vildsvin søger hertil, ønsker vi at udrydde dem. Jeg er helt med på, at mange vil finde byboens eller mit natursyn romantisk. Jeg er opvokset på landet, og bor her igen med en stor have omkranset af braklagte marker, hvor jeg kan nyde fugle, pindsvin, sorte egern, ræv, dådyr og lækat. Min nabo med høns og ænder ønsker ræven bortskudt, som den jyske fårebonde ønsker ulven skudt. Det er altid trist, når man mister husdyr til naturen, men har vi mere ret til kloden end den vilde natur?

Min bror bor oppe i de svenske skove i det nordlige Wärmland, hvor der både findes ulv og bjørn. Han har netop mistet deres lille glade Jack Russell-terrier til en kongeørn. Det sker én gang årligt, at en ørn dræber en hund i Sverige. Det er naturligvis til stor sorg for ham og børnene, og hvis ikke ørnen var fredet, ville han nok føle sig fristet til at skyde den.

Men er det i sidste ende ikke en illusion, at vi kan styre naturen totalt? Vi bor i et af verdens smørhuller også vejrmæssigt set. Vi er sjældent eller aldrig udsat for orkaner, tyfoner, oversvømmelser, tørke, jordskælv, vulkanudbrud eller tsunamier af livstruende karakter. Når man er tæt på naturkræfterne fx i en storm eller ved havet, kan man opleve lidt af den ydmyghed over for naturen, vi har glemt i vores del af verden. Men ydmygheden og taknemligheden kan man også opleve i mødet med de små naturundere, hvis man giver sig tiden til at tage dem ind. Som Knud Pedersens fine beskrivelse af mødet med sommerfuglen Det Hvide C.

Ramus Nikolajsen skriver i digtet ’Sangstrup Klint 25.december 2013’ fra digtsamlingen ’Tilbage til unaturen’ om en gåtur ved havet med hunden: ’[…] Og jeg har/ en følelse af at havet,/ der hæver sig op, eller rejser/ børster, hver gang det nærmer sig/ land, er et levende væsen,/ at det ånder. Plet-Bernhard må/ have registreret noget// tilsvarende, han begynder/ i hvert fald at knurre, rejser/ sig så og går de få skridt frem/ til vandkanten og begynder/ at gø. Og det er så det, jeg/ kan ikke sige det bedre/ end Plet-Bernhard gør det her på/ stranden, hvor han gør af havet.’

Bragt i FAA 5/12 2018

Vores land er desværre ikke længere, i modsætning til hvad Lars Løkke og regeringen vil have os til at tro, førende indenfor klima og miljø. Danmark ligger som nr. 32 på listen over 40 lande, når det handler om anvendelsen af grøn elektricitet. Det er længere nede på listen end Ukraine.

Vandmiljøet er den også helt gal med. Fortielse af ændrede metoder i målingen af vandmiljøet førte til at man mente, at vandmiljøet var blevet bedre. Derfor fik landbruget lov til at gøde mere, og man afskaffede i 2016 de dyrkningsfri arealer omkring vandområder. Men det modsatte var tilfældet. Vores vandmiljø er blevet dårligere med langt mere kvælstof og fosforindhold end for 10 år siden. Kvælstof og fosfor får alger til at vokse. Det gør vandet grumset, og når algerne dør og nedbrydes opstår iltsvind, der kan føre til fiskedød. Kun to (!) ud af 119 danske vandområder lever i dag op til kravene om god økologisk standard. En fatal konsekvens af nedlæggelsen af amternes miljøafdelinger ved kommunalreformen i 2007.

Selv kraftig reduktion i mængden af gødning kan ikke redde vandmiljøet, man må tage landbrugsjord ud af drift for at rette op på udvaskningen af kvælstof og fosfor, ifølge professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet. Desværre har landbrugsorganisationerne uhørt magt, og politikerne har ikke det fornødne mod og vilje til at skære igennem og redde vores miljø.

En anden alvorlig trussel fra landbruget er de stadig nye fund af nye pesticidrester i vores drikkevandsboringer. Både sprøjtegifte og svampemidler anvendt i landbruget dræber vores honningbier og vilde bier. I Danmark er en af biernes foretrukne afgrøder raps, og de fleste rapsmarker i Danmark bliver både sprøjtet med svampemidler og flere typer af insektmidler, men de danske politikere vil ikke være med til at forbyde disse midler.

Jeg mener vi må gå drastisk og konsekvent til værks. Luk det konventionelle landbrug og omlæg til økologi NU. Hvis ikke politikerne vil redde vores drikkevand og miljø ved langt strengere lovgivning og tvangsomlægning til økologi, må vi selv handle. Bl.a. sociologen Rasmus Willig har været med til at starte folkebevægelsen Andelsgaarde. Andelsgaarde vil købe landet tilbage gård for gård, omlægge jorden bæredygtigt og gøre noget for klimaet, drikkevandet og biodiversiteten. Du kan læse mere her: http://andelsgaarde.dk/

Danmark er ikke længere førende på det grønne område, og er heller ikke længere øverst på listen over mindst korruption og lykke. Vi er overhalet af New Zealand som det mindst korrupte land, og af både Finland og Island som de lykkeligste folk.

Vi trænger i den grad til langt mere visionære ledere i Danmark. Vi ligger på en 5. plads i HDI (Human Development Index fra 2015) over verdens rigeste lande, og har dermed et stort ansvar for at gå foran.

Bragt i FAA 24/7 2018