Kategori: Klummer om klima og natur

Lone Bellings klumme om bæredygtig dannelse i en 5. Kl. fik mig til at tænke på børns intuitive empatiske reaktion på deres omverden. Da min søn gik i 0.kl. og jeg hentede ham efter skole, var der en dag en større dreng, vi ikke kendte, der havde slået sig ved leg i skolegården, og hans kammerater var løbet efter hjælp på lærerværelset. ’Mor du skal gå hen og trøste ham’, forlangte min søn.

Empatien strækker længere end til andre mennesker, også dyr er omfattet af børns umiddelbare empati. Da min søn var fem år, spiste vi kanin hos en veninde. Da han hørte, hvad vi havde på tallerkenen, begyndte han at græde og sagde: ’Jeg spiser ikke bløde dyr’.

Jeg er selv datter af en husmand og er vokset op på et lille landbrug, som man ikke ser mere. Min far havde 25 malkekøer, der gik i løsdrift, som var en ny metode dengang i 1970’erne. Derudover havde han 10 søer med pattegrise. Lidt kalve, høns, gæs, ænder, duer. Vi børn havde geder, ponyer og kaniner, og så var der familiens hund og en håndfuld katte.

Det hørte med til livet på landet, at vi spiste de kalve, grise og høns, som vi havde kælet med, da de var små. Men indimellem krævede det tårer, hvide løgne og en vis fortrængning i forvandlingen fra dyr til kød. Jeg har et par stærke oplevelser af følelsesmæssig samhørighed med dyrene fra min barndom. Normalt blev malkekøernes kalve taget fra deres mor, straks de var født. Den første råmælk fik kalven i en sutteflaske, men så skulle koen producere mælk til mejeriet, og vi lærte kalven at drikke komælkserstatning af en spand, mens den med sin ru tunge suttede vores fingre. Da jeg var 8-10 år, havde en ko kælvet ude på marken, og min far opdagede det først efter et døgn og fjernede så kalven. Koen stod i to døgn på det sted, hvor kalven var taget fra den, og brølede så hjerteskærende, at jeg syntes min far var verdens ondeste mand. Den længselsfulde brølen, var så forskellig fra den måde køerne brølede på, når de ville malkes eller fodres.

Lugten af gødning i grisestalden var ikke behagelig, men så fuldstændig anderledes end den voldsomme stank fra de grise, der skrigende blev gennet op i ladbilen på vej til slagteriet. De svedte angstens sved.

Dyrene kunne give trøst og glæde, som når jeg var ked af det og krøllede mig sammen med hunden i hundekurven, eller når geden hvilede hovedet i mit skød eller ponyens bløde mule nussede mig i håret.

Min yngste datter er veganer og har været det i tre år. De gode grunde er mange: sundhed, dyrevelfærd og klima. I Politiken søndag kom 301 danske forskere med et opråb: Tag klimaet alvorligt nu. Læs evt. ’Om at spise dyr’ af Jonathan Safran Foer.

Selv spiser jeg stadig af og til kød, men dybest set burde vi ikke spise kød af den indlysende grund, som vi desværre aflærer, når vi vokser op: af intuitiv empati med et andet levende væsen.

Bragt i FAA 17/5 2018

Det er titlen på psykologen Svend Brinkmanns seneste lille bog. Her undersøger han det at gå glip af noget, som en nødvendighed for at håndtere nuværende og fremtidige samfundskriser.

Overforbrug, uhæmmet vækst, udpining af naturens ressourcer og øget global ulighed er en realitet. Derfor må vi ifølge Brinkmann balancere vores forbrug og gøre en dyd ud af nødvendigheden.

I sin bog opstiller han fem argumenter for at gå glip. Det politiske argument handler om vores fælles liv på kloden. Vi må leve bæredygtigt, så vi ikke fortsætter med at nedslide og udpine naturens ressourcer. Vi må gøre op med idealet om at have, gøre, opleve og forbruge mere. Den moderne forbrugerkapitalisme skaber behov og begær, den gode borger/forbruger stiller sig aldrig tilfreds, men vil konstant have mere. I virkeligheden har mennesket brug for ganske lidt for at leve et godt liv, men vi underkaster os det endeløse slid for at kunne forbruge. I et samfund må vi hele tiden afveje den individuelle frihed mod fællesskabets bedste, som også er klodens bedste. Samfundsmæssige problemer bør løses politisk og ikke privatiseres til den enkelte, Brinkmann foreslår fx at momsen sænkes på økologiske fødevarer, at der lægges afgifter på fossile brændstoffer og at skattesystemet er progressivt.

De næste fire argumenter for at gå glip handler mere om individuelle indstillinger til livet. Det eksistentielle argument er ikke at ville det hele, men at livet får den største fylde, når det leves med opmærksomhed på noget bestemt. Det er spørgsmålet om, hvad man bør kere sig om i livet; at finde det, der har dyb eksistentiel betydning.

Det etiske argument handler om forholdet til andre og ærefrygt for det at verden findes. Om at være lidt tilbageholdende og lære at lytte til andre. Man kan også kalde det at have karakter: at modstå, at vælge fra, at sige nej. Et etisk forpligtet liv er at ville gå glip af noget, for at være der for konkrete andre.

Det psykologiske argument handler om at opøve selvkontrol, at være taknemmelig for det, man har. Det er ikke det at realisere sine egne ønsker, men tætte sociale relationer og forpligtende fællesskaber, der skaber lykke. Problemet er ikke at vi ikke er lykkelige hele tiden, men at vi tror vi skal være lykkelige uafbrudt.

Det sidste argument er det æstetiske, at der kan være skønhed i det enkle, og dyb glæde forbundet med at gå glip af noget. Gør ikke alt i livet til valgsituationer, forpligt dig, lad være med at sammenligne så meget, lev med begrænsninger. Brinkmann skriver, at det at gå glip ikke er en tom øvelse i askese, men for at sikre, at der er nok til alle. Og så tilføjer han, at vi skal være mådeholdne med måde. Gør mindre, men gør det grundigere.

Bragt i FAA 25/4 2018

Det er titlen på en lille bog af den norske filosof Arne Johan Vetlesen og den danske sociolog Rasmus Willig. Emnet er klimakrisen, og hvad vi skal svare vores børn, når de spørger, hvordan fremtiden ser ud.

Forfatterne skriver, at vi må gøre op med forestillingen om, at den personlige frihed er det højeste gode, der trumfer alle andre moralske værdier og principper. Vi har udnyttet naturen som et middel til menneskelige formål, men i sidste ende er vi mere afhængige af naturen end omvendt. Derfor bliver vi nødt til at handle for at stoppe ødelæggelsen af klima og miljø.

Fortsat brug af fossile brændstoffer og CO2- udledning fører til temperaturstigning. Ved 2 graders stigning smelter fx isbræerne i Himalaya og dermed fjernes tilgangen til vand for godt en mia. mennesker. Det industrielle landbrug og særligt kødproduktionen har medført tilbagegang i biodiversiteten, og er en af de største farer for kloden. I Danmark, der er det mest intenst dyrkede land i Europa, dyrkes foder på 81% af arealet og kun menneskeføde på 10%. I Norge koster det to kilo foderfisk at opdrætte et kilo laks.

Arters uddøen, isområders afsmeltning og forurening skyldes kapitalismen, neoliberalismen, forbrugerismen. Jo større magt din stilling og dine ressourcer giver dig, desto større ansvar. Jo større viden om, hvor skadelig en praksis er, desto større er ansvaret for at indstille den. Men vi fortsætter vores overforbrug af klodens ressourcer i håbet om et teknologisk fix, der kan løse problemet for os. I en globaliseret verden kan vi ikke længere bilde os ind, at vores valg er lokale og private. De valg vi træffer her og nu har konsekvenser andre steder i verden eller for fremtiden. Forfatterne skriver, at vi må være ulydige og gøre noget andet end det, de herskende magter dikterer.

Hold op med at spise kød, benyt den kollektive trafik, drop flyrejser. Spar på vand, varme og el. Spis økologisk og lokalt. Gør det i en periode og se hvad der sker. Man bliver gladere og mere optimistisk, lover forfatterne. At leve i overensstemmelse med sine værdier er ikke at give afkald, men at opnå en dybere tilfredsstillelse. Det er, når vi er i splid med os selv, at vi bliver ulykkelige. Der er ingen reel frihed forbundet med forbrug. Når flere lægger deres liv om følger politikere og markeder med, og vi vil have en chance for at rette op på de enorme kriser.
 
Vi må stå sammen mod den forløjede samfundsmodel, der er baseret på fortsat økonomisk vækst. Vores kærlighed til kloden og vores raseri over ødelæggelsen må føre til aktiv modstand. Med Obamas ord til klimatopmødet i Paris: ”Vi er den første generation, som mærker effekten af klimaforandringer, og vi er den sidste, som kan gøre noget ved problemet.”

Bragt i FAA 3/4 2018

Dannelse er, når vi reflekterer over viden og kultur, tager stilling og handler. Dannelse involverer det hele menneske med fornuft, følelser, intuition, sanser, æstetik og relationer. Der skal være plads til undren, nysgerrighed, engagement og mod til at sætte sig selv i spil i samtalen. Åbenhed i mødet med andre og med det fremmede fører til større selverkendelse. Og det fører til selvstændige og demokratiske borgere. Dannelse handler altså om etik, værdier, refleksioner om mødet mellem naturvidenskab og humaniora (og står som modvægt til den økonomiske nyttetænkning).

Globaliseringen betyder at vi udveksler kapital, varer, ideer, information og mennesker hen over landegrænser og kontinenter, og det fører til gensidig afhængighed lande og folk imellem. Produktion, kapital og arbejdskraft er ikke længere bundet sammen af sted og stat.

Vi mennesker er tæt forbundet med naturen, men vores overforbrug har ført til kriser: finansielle, klimamæssige, fødevare- og råstofmæssige. For at løse de kriser må vi samarbejde globalt. De kan ikke løses ved kun at tænke lokalt, nationalt og lukke grænserne. Der er brug for kritisk tænkning, kommunikation, samarbejde, kreativitet, motivation, og at mestre teknologi. Det kræver aktiv deltagelse i samfundet og ansvar for fællesskabet.

Der er tre dimensioner i bæredygtighed: Miljøet, det sociale og økonomien. Fattigdom og ulighed kan ikke løses uden at medtænke forholdet til natur og miljø, og vi kan ikke løse klima- og miljøkriser uden at tage vare på den stigende ulighed.

Vi må opøve globale kompetencer, som både inkluderer det faglige, etiske, relationelle og handlende. På Zanzibar Højskolen inddrager vi aktuelle globale problemstillinger, og vi træner interkulturel dannelse ved atøve god kommunikation med folk med anden kulturel baggrund. Eleverne udvider egen horisont ved at se verden med andres øjne. Vi forbereder til handling ved atfokusere på kreativitet, åbenhed og nytænkning, og ved at træne samarbejde og projektarbejde.

FN besluttede i 2016 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. De skal frem mod 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten. Der er masser at tage fat på, og vi har brug for engagerede unge globale medborgere til at løfte opgaven. Hvordan mindsker vi ulighed? Hvad kan vi gøre ved den globale opvarmning? Hvad skal vi med biodiversitet? Hvordan skaffer vi energi? Hvad betyder vores forbrug for kloden? Hvordan renser vi verdenshavene for plasticsuppen? Hvordan sikrer vi rent drikkevand? Tilbage til stenalderen eller udvikling af ny teknologi? Er veganisme svaret? Er økologi? Hvordan kan vi være med til at gøre en forskel?

Blev inspireret til at tale om de 17 verdensmål her: http://heleverdeniskole.dk/de-17-maal/

Bragt i FAA 27/10 2017