Det er nu en måned siden den første smittede dansker kom hjem fra skiferie i Østrig, og det er 11 dage siden Danmark startede sin nedlukning.
Jeg tænker skiftevis, at det hele er overdrevet, at det viser sig unødvendigt med alle de forhåndsregler, at al den aflysning, bliven hjemme, lukken grænser og hundredvis af milliarder hjælpekroner er spildte. At det hele er lidt hysterisk set i perspektivet af at 7.667 danskere blev indlagt som følge af influenza i vinteren 2010/11 og at 1.644 danskere døde af det. Pt. har vi 232 corona-indlagte og 13 døde.
Så tænker jeg det næste øjeblik, at de underdriver, at det kan udvikle sig meget værre end officielt udmeldt. Hvis vi gør, som der bliver sagt, regner man med 10 % smittede inden sommerferien og mellem 1500 og 5800 døde. Andre siger 20 % smittede og 11.000 døde, hvis 1% af de smittede dør. I Australien siger best case 20 % smittede og worst case 60 % smittede.
Konspirationsteorierne står i kø: Covid 19 er et biologisk våben udviklet af USA, af Kina, af Iran. Det er nemesis/karma/naturens straf for overforbrug, kødspisning, udnyttelse af naturens ressourcer. Det er Gud/Allahs straf for skørlevned og vantro adfærd. Sorte kan ikke blive smittet, det er en straf over vesten/de hvide. Midaldrende mænd bliver oftest ramt – det er en straf for deres privilegieblindhed og magtfuldkommenhed. Det er en boomer-remover.
Folk stjæler sprit på hospitalerne, hamstrer toiletpapir, gær og ansigtsmasker.
Men de køber også ind for karantæneramte og synger fra altanerne.
Forlag livestreamer forfattersamtaler, højskoler streamer morgensamlinger, forsamlingshuse arrangerer virtuel fællessang, yogastudier tilbyder yogaøvelser på nettet, musikere streamer koncerter. Kunst og film lægges på nettet, der er digitale kulturtilbud i massevis.
Når vi oplever følelser i et fællesskab simultant med andre, forstærkes de, det kalder sociologen Émile Durkheim ‘kollektiv opbrusen’. Det kan opleves i et religiøst fællesskab, til en fodboldkamp, en koncert eller anden aktivitet vi nyder sammen med andre mennesker. Mangel på fællesskab kan gøre os syge i længden, men vi kan måske simulere fællesskabet ved at synge, lytte til en podcast eller se en film på samme tid som vores fraværende venner og familie.
Man regner med, at der bliver dyrket meget mere sex, og at vi vil opleve et babyboom om 9 mdr.
Men omvendt også at der kommer mange skilsmisser. Ægtefæller og familier går hinanden på nerverne, når de pludselig er sammen 24/7. Det kan eskalere til vold, og kvindekrisecentrene oplever nu en tilstrømning.
Vores pensioner forsvinder op i den tynde luft, i takt med at aktiebørserne går i selvsving og i sort.
Særligt de, der bor alene oplever hudsult og mangel på hormonet oxytocin, der får os til at slappe af, føle velvære og knytte bånd til dem, vi berører. De kan end ikke snige sig til lidt kropskontakt hos frisøren eller tandlægen.
Uvisheden kan få de fleste og særligt de, der i forvejen er udfordret med et ængsteligt sind, til at gå i spåner.
Når skibet går ned, vil vi instinktivt søge sammen med dem vi elsker, kramme og kysse, men det må vi ikke. Ville vi spille musik, danse, æde, drikke og hore uhæmmet på randen af verden? Hvis vi fik lov.
Måske, men fornuften, pænheden, lydigheden sejrer. Vi gør som der bliver sagt.
Jeg har ikke mødt ind på mit arbejde i 10 dage nu, og siden da har jeg kun set min mand, og personalet i Brugsen, de 3-4 gange det har været nødvendigt at køre op og handle.
Jeg har aflyst møder med skrivegruppen og med læseklubben. Aflyst teaterforestillinger og forfatterforedrag. Aflyst yogatimer. Aflyst weekendbesøg hos datter og barnebarn. Aflyst besøg hos min bror i Sverige i påsken.
Men jeg kan arbejde hjemme og holde personalemøder på Skype. Jeg er ikke blevet fyret eller sendt hjem uden løn. Jeg laver morgengymnastik og yoga på stuegulvet, går ture i naturen, læser bøger. Jeg kan skrive og ringe med mine venner og familie.
Jeg kan gøre lidt ekstra rent og holde mig beskæftiget med at se film, strikke og bage. Alligevel kan min karantæneramte hjerne finde på at boltre sig med skræk- og lystfyldte fantasier om totalt fødevaresammenbrud, hvordan vi må samle ramsløg, brændenælde- og mælkebøtteskud. Oprense brønden og hejse vand op derfra, og når elektriciteten forsvinder, koge det i en jerngryde i masseovnen. Hvordan min dygtige mand vil udplante de allerede forspirede grøntsager. Skrækscenarier inspireret af zombiefilm, hvor sultne aggressive horder vil storme vores matrikel og stjæle vores mad. Vi må dræbe fasaner og rådyr (og indtrængende naboer) i fælder…
Men corona-virussen er god for klimaet, der flyves og produceres meget mindre.
En virus kan få regering og folketing til at handle, lukke arbejdspladser og grænser, selvom det får økonomiske konsekvenser i hundrede-milliarder-klassen. Tænk, hvis man så på klimakrisen med samme alvor og handlekraft. Dette kan være vores generalprøve, vi kunne fortsætte på samme måde efter corona – men med levende kultur og masser af kys og kram.
22. marts 2020
