Coronavirussen truer med at få Europas sundhedsvæsen og økonomi til at kollapse. De smittedes antal stiger og stiger. Det affødte håndtryksforbud sætter tildelingen af nye statsborgerskaber på hold. Vi øver fodtryk, men det rækker ikke til et dansk pas.
De græske kystvagter skyder, med det øvrige EUs velsignelse, gummikugler mod både med syriske flygtninge på flugt fra de fortsatte krigsrædsler. Den håbløse situation i Syrien ser blot ud til at blive værre og værre.
Klimarådet kommer med konstruktive forslag til at nå klimamålene i 2030, men klimaminister Dan Jørgensen og øvrige socialdemokrater er fodslæbende og vil ikke vedtage afgifter, der kan genere landmænd, industri eller forbrugere. Hvordan forestiller man sig, at vi nogensinde skal kunne ændre noget, hvis det intet må koste?
De største græshoppesværme i 70 år er på vej til at skabe sultkatastrofe i østafrika, hvor afgrøder barberes ned på ingen tid.
Den vådeste februar herhjemme nogensinde har sat marker og huse under vand flere steder i landet.
Det kan være lidt svært at få øje på lyspunkter i denne tid fyldt med små og store katastrofer.
Men fuglene fløjter deres forårssange i haverne, uanfægtet af menneskenes katastrofer, og er i gang med at finde mager og bygge reder.
Vi får øje på, hvor glade vi er for vores frihed til at bevæge os frit, for at kunne køre med offentlig transport, gå på arbejde og til koncerter og arrangementer, når vi lyster.
Vi vender os mod hinanden og mod naturen, når det spidser til og vi behøver trøst og mod. Folk søger sammen (men undgår knus), og hjælper fx de karantæneramte med indkøb.
Jeg er så privilegeret, at jeg arbejder i Frederiksgade og derfor går over på Frederiksøen og får en daglig dosis havluft, mågeskrig og en foranderlig himmel; vild, grå, lyserød eller gemt i dis og gus. Om eftermiddagen går jeg ud på molen og skimter efter delfinen, og får lidt luft i lungerne og blæst i kinderne. Det er ret hyggeligt, som vores delfin i Svendborgsund får alle mulige til at falde i snak. Fremmede mennesker mødes på kajen, skimter efter den legesyge og samtaler om glædessprederen. Bedstefar med barnebarnet ved hånden, en gruppe unge mænd med en joint på omgang, ham med kasketten og klirrende flasker i posen, hende med veninden under armen. Børn, arbejdende og pensionister har fået et samtaleemne, der får smilene frem og gør dagen lidt lettere.
Delfinens smilende ansigt smitter og minder os om, at vi vil hinanden det godt.
Bragt i FAA 16. marts 2020