I romantikken omkring 1800 forstod man alle verdens fænomener som én sammenhængende organisme. Friedrich von Schelling skrev: “Ånden i naturen slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og bliver sig selv bevidst i mennesket, og når sin højeste udfoldelse i kunstneren”. Romantikerne fandt det problematisk, at man satte kortsigtet økonomisk vækst over hensynet til bæredygtighed. De var således foregangsmænd for økologi, som betyder, at alting hænger sammen, at alt er forbundet med alt andet.
Antropolog Cecilie Rubow m.fl. er i gang med et forskningsprojekt om transcendens-erfaringer i naturen. Hun har redigeret antologien ‘Naturens sprog’ med mange fagligheders bud på, hvad naturen kan. I naturen er vi fri for andre mennesker, for samfundet, for bebyggelse. Vi mærker vores krop. Får energi. Åbenheden, lyset, bølgernes rytme virker meditativt. Vi kalibrerer, afstemmer os med naturen, verden og de store spørgsmål. Vi får ideer, tager store beslutninger, drømmer.
Vi har alle store oplevelser i og med naturen. Her er nogle af mine: At opleve lysende morild i mødet mellem bølger og småsten på stranden en nat. At se nordlys som en rød og grøn bølgende tåge på himlen. Dugdråber fanget i et spindelvæv på en tidlig morgenvandring i mosen. En mælkebøttespire, der sprænger sig op igennem asfalt. En kylling, der hakker sig ud af æggeskallen. Hestens bløde mule. Kattens spinden. Køens tyggen drøv. Den tørre krydrede duft på strandengen. Oplevelsen af kroppen ved at bade nøgen i havet. At sidde i en skov om natten og høre natravnene. At overnatte i det fri i august og tælle stjerneskud. At betragte en svulmende bonderoseknop. At trykke på og nyde de små glatte smæld fra blæretang, snebær eller springbalsaminer. At lave pusterør af hule hyldeblomstgrene. At plukke hyben til suppe. Hyldeblomster til saft. Vilde brombær til tærter. At iagttage fugle- og dyrespor i nyfalden sne. At se egernet gemme nødder i græsplanen eller flagspætten, der kiler en nød fast i en grenspalte og hakker hul.
Det er ikke kun den rene idyl. Musvågen og uglen spiser musen. Katten spiser rødkælken. Kongeørnen tog min brors hund. Skvalderkålen overtager haven. Tidslerne overtager marken. Brombærkrat indtager et forladt hus. Krager raserer skadens rede og smider de nøgne fugleunger ud.
Hvis vi fortsat skal kunne nyde insekternes summen, en mangfoldighed af fugle og overlevelse for alle klodens mennesker, må vi stoppe med at overforbruge jordens ressourcer. En ny romantik, en bæredygtig romantik er nødvendig. Flere fænomener og digtere går i den retning: ’Bonderøven’, ’Alene i vildmarken’, Andrea Hejlskov, Olga Ravn, Bjørn Rasmussen, Theis Ørntoft, Rasmus Nikolajsen.
Vi er forbundne med naturen. Vi har en forpligtelse over for naturen. Vi ER natur.
Bragt i FAA 27/12 2018