Kategori: Dagbog for en arbejdsløs

Det er skamfuldt at være arbejdsløs, og at skrive om det er grænseoverskridende. Arbejdsløs smager af fiasko, og det er lidt som når ens børn nu igen har lus. Det er meget almindeligt, men man taler helst ikke højt om det, selvom vi ved, at åbenheden er nødvendig for bekæmpelsen.

Jeg er ikke ude på at vække medynk, men vil gerne pege på nogle af de vilkår og fordomme der eksisterer for arbejdsløse.

I nyhedsmedierne kan vi læse og høre at arbejdsløsheden er faldende. At der er mangel på arbejdskraft. At det er de unge og ikke dem på min alder, der er ledige.

Selv gode venner betvivler, om jeg nu også søger nok, gør mig umage nok, vil det nok. De kan jo læse, hvor fremragende det går med fald i ledigheden.

Men en ting er statistik, en anden ting er at være en af de mange uden for arbejdsmarkedet. Det vender jeg tilbage til senere, når jeg skriver om beskæftigelsesbalancen, arbejdsudbud og anerkendelse.

Skam er følelsen af at have gjort noget forkert, og ønsket om at skjule det. Skam intensiveres af at blive set af andre, og skammen smitter endda til de andre i rummet, der krummer tæer på den uheldiges vegne. Skam er vendt mod én selv, skam er over egen karakter, hvor skyld er over en handling. Skammen eksisterer i kraft af (forestillingen om) den andens blik/dom.

Jeg konfronterer skammen, tager en for holdet, fordi der er nogen der må gøre det. Fordi det er urimeligt at skulle føle skam over strukturelle forhold.

87 nye stillingsopslag, 3 gemt.

Datteren laver differentialregning og jeg har genopdaget 80’er spillet Minestryger.
God lørdag.

Jobcenterbesøg i dag. Det er altid en overvindelse, og noget der bare skal overstås.
Det er desværre ikke her, jeg får ny inspiration og energi til min jobsøgning. Medarbejderne er sat til at udmønte den kontrol og mistillid beskæftigelseslovgivningen dikterer. Proceskrav om at søge minimum 2 job om ugen, tjekke Jobnet hver uge, samtale hver 3.mdr., praktik inden 3 mdr.’s ledighed, hvis man er under 30 og over 50 år, max. 2 ugers kursus, regler for løntilskud etc. Som tidligere ansat i Jobcenteret kunne jeg have bedt om at blive flyttet til en anden kommunes jobcenter, det ved jeg at tidligere arbejdsløse kolleger har valgt, men jeg står det igennem.

Der er mange søde mennesker ansat i Jobcenteret, men der er ikke altid tale om et ligeværdigt møde, hvor medarbejderen har indsigt i ens fagområde og jobmuligheder. ’Du virker så fjendtlig’, fik jeg at vide til en af mine første samtaler. Jeg beherskede mig, men var rasende over, at der blev kommenteret på mine følelser. Det er ydmygende nok i forvejen at skulle gennemføre disse kontrolbesøg. Jeg bliver spurgt, om jeg søger bredt nok fagligt og geografisk, når medarbejderen ved selvsyn på min joblog kan se, at jeg søger alt fra afløser for sosu-hjælper til socialchef fra Skive til Helsingør!

Da jeg et par måneder efter min første arbejdsløshedsperiode udtrykte undren over, at jeg endnu ikke var kommet i job med mine kompetencer og erfaringer, svarede medarbejderen ’Hvad havde du regnet med?’ Et temmelig flabet svar, der kommenterede det faktum, at jeg havde sagt mit teamlederjob op for at tage en kandidatuddannelse på SU. En beslutning jeg havde truffet, fordi den beskæftigelseslovgivning, jeg skulle administrere, lå for langt fra mine værdier og mit menneskesyn om tillid, ligeværdighed og mennesker som selvstyrende.

Jeg må trøste mig med, at jeg er med til at holde folk i arbejde. Vi spiller begge vores roller, så vi kan vinge af, at vi har overholdt reglerne.

(Hvis du også har oplevet frustrerende møder med beskæftigelseslovgivning og Jobcenter, så nøjes med at give dette opslag et like. Jeg magter ikke at min side skal blive en brækspand af kommentarer om dårlige oplevelser 😉)

48 nye jobopslag, 4 så interessante/relevante ud.

I aften kommer yngste datter hjem. Hun er veganer, så vi skal have fyldte butternutsquash af egen avl.

I dag har jeg deltaget i et kursus om ‘Mangfoldighedsrekruttering’ arrangeret af Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Jeg deltog sammen med to af mine søde kolleger fra den forening, hvor jeg er deltidsansat i 7 1/2 time ugentligt som koordinator.

39% af danskerne udfører frivilligt arbejde her og nu, og mere end 60% har gjort det på et tidspunkt. Undersøgelser viser at motivationen for at udføre frivilligt arbejde er at gøre en forskel, at have det sjovt og at indgå i et fællesskab.

Kurset blev holdt på Mødecenter Odense på Buchwaldsgade. Her var jeg i en årrække ansat i 90’erne på Byhøjskolen og i Team 17:48. Jeg mødes stadig med fire kolleger herfra til spisning en gang om måneden.

85 nye jobopslag, 2 gemt. Et afslag på en stilling som koordinator – de havde modtaget 134 ansøgninger.

I aften skal jeg høre Folkemusikgruppen Basco og skønne Jullie Hjertland i Vor Frue Kirke i Svendborg.

De sidste tre år har jeg hver tredje uge skrevet en klumme til Fyns Amts Avis. Det er ulønnet, men sjovt og holder min skrivemuskel i gang. Jeg skriver ofte om kultur, miljø, beskæftigelse, integration, og hvad der lige optager mig af politisk og samfundsmæssigt aktuelt stof. Denne gang skriver jeg om denne dagbog om at være arbejdsløs. Læs med d. 13/11 i FAA.
Som ‘løn’ modtager jeg et abonnement på avisen og en årlig middag med ledsager sammen med de øvrige 15 klummeskribenter.

I dag var der 78 nye jobopslag, et blev gemt.

Jeg er glad for mit lokale bibliotek i Stenstrup, hvor jeg henter bestilte bøger. Jeg skal igang med at læse ‘Der der’ af Tommy Orange om de oprindelige folk i Amerika og erindring.

I aften skal jeg i Teater Momentum i Odense og se ‘Paradis – en krigskabaret’. Jeg er anmelder på Kulturkongen.dk, så hver uge modtager jeg en nyhedsmail, hvor jeg kan byde ind på film, teater, bøger, musik og udstillinger. Hvis jeg bliver udtrukket, får jeg to billetter til det ønskede arrangement mod at anmelde det. På den måde har jeg set mange spændende teaterforestillinger gratis. Og så er det både sjovt og god skrivetræning at skrive anmeldelser.

I dag var jeg inde at følge virksomheder og læse opdateringer på LinkedIn. Jeg har ikke været så aktiv der, men det er jo et erhvervsorienteret socialt medie, så jeg må hellere give det en chance.

I dag var der 79 nye jobopslag, 1 blev gemt. Og så var der et afslag på et museumsjob, hvor de havde modtaget 90 ansøgninger. Lige nu har jeg så 9 ansøgninger ude.

Litteraturinfo: Jeg læser ‘Fædre, sønner, mødre, døtre’ en antologi med mange interessante tekster om familierelationer fra 2000-tallet.

I dag har jeg søgt 2 job, og har forsøgt at ramme balancen mellem opblæst og ydmyg. Jeg tjekker jobopslag 7 dage om ugen, men forsøger at begrænse opringning til arbejdsgiver og skrivning af ansøgninger, samt opdatering på Jobnet til én dag om ugen. Så der også er tid til mit deltidsjob, forberedelse og gennemførelse af evt. jobsamtaler og generel faglig orientering.

Siden april har jeg været til 10 jobsamtaler som generalist, forstander, kulturkonsulent, souschef, kulturmedarbejder, koordinator, leder, underviser i Kalundborg, København, Frederikssund, Bjerringbro, Faaborg, Ringe og Svendborg. Det er gennemsnitligt en jobsamtale hver tredie uge.

Jeg har erfaret, at der er størst sandsynlighed for at komme til samtale på de job, jeg har ringet til inden ansøgning. Ofte kan man få værdifuld viden om opgaverne eller baggrunden for stillingsopslaget, man kan adressere i sin ansøgning.

Det er ikke så tit jeg får brugbar feedback på samtalerne, som regel var der bare en anden ansøger, der havde mere erfaring, en faglig profil der passede bedre eller hvor han/hun passede bedre ind i medarbejdergruppen.

Et enkelt sted havde jeg besluttet at sige nej tak til jobbet efter en jobsamtale, fordi hele stemningen under samtalen var trykket og uvenlig, men de var så heller ikke interesserede i mig. Et andet sted kaldte de mig deres wild card, og enkelte andre steder har jeg også haft indtryk af, at jeg var kaldt til samtale for underholdningens skyld, fordi jeg har et lidt sjovere og mere farverigt CV end de er vant til.

På et tidspunkt var der en der sagde, at man skulle regne med at søge 100 job og gå til 10 jobsamtaler for at lande 1 job. Så mit næste faste fuldtidsjob burde være lige om hjørnet.

I dag 14 nye stillingsopslag. Et enkelt kvalificerede sig til at gå videre til print-og-undersøg-nærmere-bunken.

I perioden fra august 2015, hvor jeg blev kandidat i Kultur og Formidling og til juli 2017, hvor jeg blev ansat som viceforstander på en højskole i Afrika, søgte jeg 180 job. I løbet af de to år var jeg vikar på en højskole, i praktik som kulturkonsulent, i New Zealand, Australien og Mexico i 3- ugers ansættelser som underviser, jeg tog grundkursus i Photoshop og InDesign, blev uddannet Social Media Manager, var frivillig læseguide og deltog i iværksætterforløb, temadage med a-kassen, adskillige samtaler med jobrådgivere i Jobcenteret og a-kassen. (Desuden hørte jeg podcasts og strikkede sygt mange karklude, hvilket ingen der har inviteret mig til mad, fest eller fødselsdag i den periode vil være i tvivl om).

Siden midt i januar 2018, da jeg blev nød til at afslutte mit job i Afrika og vende hjem for at redde mit ægteskab(da et parforhold fordelt på to kontinenter viste sig at være for svært) har jeg søgt 94 job. Jeg genbruger aldrig en ansøgning, den bliver skrevet fra bunden hver gang. CV’et derimod er svært at gøre nyt 250 gange, så der har jeg ca 5 standard CV’er jeg tilpasser jobbet.

I dag var der blot 2 nye jobopslag, ingen blev gemt.

Weekendavisen er læst, så nu tager jeg til yoga og får ny energi til krop og sjæl.

Jeg hørte et sted at erhvervsmanden Asger Aamund ikke kunne drømme om at gå på strømpesokker i sit eget hjem. Han er altid ulasteligt klædt.

På sådan en lørdag nusser jeg rundt i nattøj og uldsokker. Men for at internalisere den professionelle skarpe formidler/leder er det måske nødvendigt altid at være iført mascara, blazeren og skoene med hårde hæle. Tror bare ikke jeg orker det.

Stillingsopslagene tikker også ind selvom det er weekend, og selvfølgelig løber jeg dem igennem. Det kunne jo være at JOBBET gemte sig i dagens mail. I dag var der 59 nye jobs i mailboksen, 3 blev printet til nærmere granskning. Jeg er en struktureret natur, så jeg har på mit skrivebord en mappe med to charteks. På det ene står der “har søgt” og deri ryger alle søgte opslag og fjernes igen i takt med afslagene. På det andet står “vil søge” og her er de stillingsopslag, jeg har fundet interessante, printet og ordnet efter ansøgningsdato.

I dag besøger jeg en veninde i Roskilde. Hun er cand.mag. i tysk og dansk og har i mange år undervist på en gymnasiel uddannelse. Efter “normaliseringen” af lærernes arbejdstid er der blevet mindre tid til forberedelse, og undervisningsforløbene bliver derfor ikke altid så nye og spændende, som hun kunne ønske sig. Hun har besluttet at lægge al sin arbejds- og forberedelsestid på gymnasiet, så hun har styr på timeforbruget og fri, når hun kommer hjem. De skriftlige opgaver skal jo rettes og så er der andet, der ikke nås. Det fører til stress, når opgaver og tid ikke modsvarer hinanden. Derfor er hun gået ned i tid, så hun nu har en hverdag fri om ugen.

Flere andre venner og bekendte i forskellige kommunale og regionale job klager over mindre tid til at nå de samme opgaver, fordi dokumentationskravene, kompleksiteten og sagsbunkerne er steget. Ofte er opgaverne også blevet kedeligere med mindre plads til selvstændighed og kreativitet i opgaveløsningen. Uhyggeligt mange er ikke rigtigt glade i deres job, men “holder ud” til efterlønsalderen. Nogle bliver i perioder sygemeldte med stress eller depression. Samtidig føler de sig forlegne over at nævne presset og utilfredsheden med jobbet, når der sidder en arbejdsløs i selskabet. Tænk hvis vi kunne dele de job, der er.

I dag var der 54 nye job i mailbunken, 5 er blevet printet til nærmere undersøgelse af virksomhederne og evt jobsøgning.

Og øv, så fik jeg afslag på den stilling i en styrelse, jeg var til samtale på i sidste uge. De sagde at de desværre ikke kunne sige noget konstruktivt, for min ansøgning var god og samtalen og gennemgang af casen gik godt. Det var mere helhedsindtrykket, der gjorde at de havde valgt en anden. Det er jo lidt svært at stille noget op med. Og ja, der var jo kun ét job, så der var kun én af os 5, der var nået frem til samtale og casegennemgang, der kunne blive den heldige.

Derudover yderligere et afslag at gå til weekend på. Et litteraturformidlerjob, hvor de havde fået 133 ansøgninger. Et standardafslag: “Vi må desværre meddele dig, at vi ikke kan gøre brug af dine kvalifikationer i denne omgang. Ud fra en samlet vurdering af ansøgerne til stillingen, har vi valgt en anden til stillingen.”

Om lidt forbereder vi en curry, som vi spiser efter at have været en tur omkring domkirken, for i aften lokker Roskilde med stemningsfuld lysfest, når mørket falder på.

Jeg har stillet mig selv den opgave i november måned at skrive dagbog her på FB/IG/LinkedIn om livet som arbejdsløs. Inspirationen kommer fra en studiekammerat, der overvejer at skrive en arbejdsløsheds-julekalender.

I denne uge har jeg søgt 5 job som leder, koordinator, kommunikationsansvarlig, kulturskaber og bibliotekar i foreninger, museer, kommune, og jeg har venligt afslået at søge to job, jeg er blevet opfordret til at søge. Det ene var som afdelingsleder på en specialskole på Lolland, men jeg har hverken erfaring med børneskole eller specialundervisning. Det andet var som forstander et sted, hvor jeg ikke lever op til kravene om at beherske tysk og at have kendskab til det tysk-danske grænseområde.

Jeg har ringet til et af de to steder, jeg var til jobsamtale hos i sidste uge; generalist i en styrelse, 100+ ansøgere, 5 til samtale, men det ville tage et par dage yderligere inden de kunne melde tilbage. Ok, så fik jeg da signaleret, at jeg fortsat er interesseret i jobbet, men mon ikke grunden til at de ikke kan sige ja eller nej er, at de er ved at forhandle kontrakt på plads med en anden kandidat? Det andet sted; forstander på højskole, 45 ansøgere, 7 til første samtale meddelte i fredags, at jeg ikke var gået videre til personlighedstest og 2. samtale. Feedbacken lød på at andre indtog rummet og styrede samtalen bedre, havde større erfaring fra området, havde klarere visioner.

Jeg har holdt møde (transportudgifterne betalt, men ikke transporttiden), talt i telefon (min egen, jeg har ikke arbejdstelefon) og skrevet mails (på min egen pc hjemmefra, jeg har ikke arbejds-pc og arbejdsplads) med frivillige, kommunal koordinator, leder og kolleger i 7 1/2 time for den forening, hvor jeg er ansat med dette ugentlige timetal.

Jeg har deltaget i et arrangement med min a-kasse, hvor vi mødte to humanister og hørte om, hvordan de havde fået job uden for deres fagfelt, en arkæolog var blevet eventmaker på universitetet og en historiker var ansat i turismebranchen. Desuden fortalte en museumsinspektør om partnerskaber med erhvervslivet, og om hvordan ansøgere skal skrive sig selv og deres kompetencer ind i den virksomhed de søger. Generelt handlede det om netværk, netværk, netværk. Udadvendthed, kaffemøder, elevatorpitch, mænge sig med de rigtige, og oversætte sine kompetencer til virksomhedernes behov. Dertil en god portion vedholdenhed, tilfældigheder og held. Ikke så meget nyt under solen, men spændende at se Forskerparken i Odense. Over sandwichen med rigeligt hvidt brød var der tid til lidt jobsøgningssnak med andre humanister uden job. Vi var lidt de tykke, gamle og handicappede, dem der bliver valgt til sidst. Trætte og bitre, ikke så opløftende. Efterfølgende har jeg downloadet, udfyldt, scannet og sendt ansøgning om delvis befordringsgodtgørelse til a-kassen.

Jeg har på Jobnet på nettet vinget af, at jeg har tjekket job, opdateret min joblog og booket tid til opfølgende jobsamtale med jobrådgiveren i næste uge, under trusler/påmindelser om, at hvis jeg udelader at booke tid, kan det få konsekvenser for mine dagpenge.

Jeg har svaret på henvendelse fra kæresten til en studiekammerat på LinkedIn, der gerne vil mødes til sparring om job eller selvstændig virksomhed.

Jeg har dagligt tjekket mails fra Jobindex, LinkedIn, a-kassen, job-i-staten og andre jobagenter fra virksomheder, foreninger og kommuner med stillingsopslag indenfor de brancher jeg ønsker og er kvalificeret til job indenfor (bibliotek, forskning, institutions- og skoleledelse, kommunikation og journalistik, kultur, voksenuddannelse, akademisk og politisk arbejde) og inden for de ønskede geografiske områder (Storkøbenhavn, Nordsjælland, Region Sjælland, Fyn, Sydjylland, og også andre steder og lande, hvis det er særligt spændende).

I dag var der forslag om 56 nye job, efter at have læst dem alle var 2 så interessante, at jeg printede jobannoncen ud til evt. senere ansøgning.

Som det arbejdende folk har vi ledige, arbejdsløse, arbejdssøgende, arbejdsfrie også fritid. Jeg går en tur og nyder de røde rønnebær mod den blå himmel. Bagefter skal der tændes op i masseovnen og læses. Lige nu er det Anne-Cathrine Riebnitzskys “Orkansæsonen og stilheden”, der har flere parallelle handlingsforløb og personer, hvis liv flettes ind i hinanden.