Kategori: Dagbog for en arbejdsløs

Siden jeg blev uddannet lærer i 1991 for godt 27 år siden, har jeg haft 15 ansættelser af varighed fra 3 mdr. til godt 8 år. En del job har været tidsbegrænsede, en del har jeg selv søgt videre fra, men jeg har aldrig prøvet at blive opsagt.

6 (40%) af mine job har jeg fået gennem mit netværk, resten har jeg søgt og fået på almindelige stillingsopslag.

Frem til 2015 har jeg været så privilegeret/heldig, at det er meget få job jeg har søgt, som jeg ikke har fået. Situationen har unægteligt ændret sig noget for mig, efter jeg er blevet cand.mag.

En undersøgelse lavet af Ballisager i 2016 viser, at halvdelen af nye ansatte findes gennem ansøgninger på stillingsopslag. 20% af de ansatte findes gennem netværk.

Det viser, at ikke alt sker via netværk, så mit eget netværk er hermed tilgivet 😉

Dog er det skønt, når folk vil dele deres netværk. Én, der havde læst min dagbog på LinkedIn opfordrede mig til at tage kontakt til sin kollega i et konsulentfirma. Denne kollega sendte mig videre til et andet firma, der bedre matcher mine kompetencer og interesser. Dejligt når folk giver sig tid til at lytte og dele kontakter.

I dag var der 54 nye jobopslag, ingen gemt.

Arbejdsmarkedsforsker Janne Gleerup m.fl. har netop udgivet en bog om prekarisering. Begrebet dækker løse ansættelser; det at stillinger besættes i afgrænsede perioder under andre vilkår end dem, der gælder for overenskomstansatte.

Midlertidige ansættelser, kontraktansættelser, ansættelser på deltid bliver mere og mere udbredt både i den private og den offentlige sektor og på tværs af alle brancher i DK. Det gælder for 20% af hele arbejdsstyrken og for 23% af akademikerne.

Problemet er, at det er vanskeligere at være løst ansat i dag end tidligere, da konkurrencen er hårdere og dagpengereglerne strammere. Fx kan man kun få supplerende dagpenge i 30 uger indenfor 2 år, hvilket betyder at man kan blive nødt til at sige et deltidsjob op eller må forsøge at leve af flere deltidsjob.

I både Tyskland og USA er working poor udbredt: mennesker med 2-3 småjobs, som familien alligevel ikke kan leve af. En konsekvens af løse ansættelser er også, at der ikke bliver nogen pension.

Siden jeg blev cand.mag. i 2015 har jeg været en del af prekariatet med tidsbegrænsede ansættelser og kontraktansættelser uden pensionsopsparing. Afløst af arbejdsløshedsperioder, og som nu et deltidsjob med få ugentlige timer.

I dag har jeg søgt 5 job.

I dagens Fyns Amts Avis skriver tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, Bent Falbert, om det hovedløse i Jobcentrenes ’fortvivlede forsøg på at skaffe uegnede mennesker i arbejde’.
Han mener det er politisk ukorrekt at sige, at der findes ’en gruppe, som er bedre tjent med førtidspensionering, fordi alt andet blot fører til nye skuffelser oven i det bjerg af nederlag, de har været igennem’.

Det kan jeg ikke være uenig med ham i. Et stort antal mennesker med nedsat arbejdsevne fx pga. sygdom har været gennem urimeligt mange arbejdsprøvninger og ressourceforløb i forsøget på at udvikle eller omsætte få ressourcer til lønnet arbejde. Disse mennesker ville for manges vedkommende være bedre tjent med at få pension og fred for endeløs aktivering, og dermed mulighed for at bruge de få kræfter på meningsfuldt samvær med familie og venner.

Derimod provokerer det mig, når Bent Falbert skriver at ’Arbejdsgiverne skriger på folk, så man skal være drabeligt ukvalificeret for at gå ledig mod sin vilje’.

Det mener jeg, at jeg selv og flere dygtige arbejdsløse folk jeg kender, er omvandrende modbeviser på!

I går var der 70 nye jobopslag, 3 er gemt. I dag var der 12 nye, ingen gemt.

Efter to år på SU og godt 3 år på understøttelse en del af tiden kan det godt mærkes på økonomien. SU-lånene skal betales tilbage, så bilen er solgt og vinterstøvler og -frakke må tage en runde mere.
Overtrækket vokser langsomt, når transport til jobsamtaler fx har kostet 3-4000 kr det sidste halve år. (Fandt en paragraf, der gør det muligt for Jobcenteret at betale noget af udgiften, men det er de ikke færdige med at se på).

Økonomien er stram, men jeg er på ingen måde fattig. Tænker med gru på de lave ydelser mange mennesker på dimittendsats, kontanthjælp eller integrationsydelse må klare sig for.

Weekend er læsetid: Weekendavisen, Magisterbladet og Merete Pryds Helles: “Vi kunne alt” om opvæksten i 70’ernes parcelhus-Danmark.

Men lige nu er vejret fantastisk, så først en tur til Sydlangeland med de vilde heste og stejle klinter for at gå tur.

Der er områder, hvor man mangler faglært arbejdskraft, bl.a. fordi virksomhederne har undladt at tage lærlinge. Men vi har fortsat officielt ca. 110.000 arbejdsløse i Danmark. Dette tal er reelt langt højere, da arbejdsløse på kursus, i praktik eller løntilskud, folk der er faldet ud af dagpengesystemet, er på kontanthjælp eller i deltidsjob ikke tælles med.

53 nye jobopslag, 2 gemt

I aften ‘True Story’ om et moderne vanvittigt kvindeliv på BaggårdTeatret i Svendborg, og bagefter det legendariske Vinterbal i Ollerup Forsamlingshus.

Fibernet er i proces.
Det bliver dejligt endelig at få hurtigt stabilt internet herude på et af det Sydfynske landkorts sidste sorte pletter.
Medarbejderne kommer fra Litauen og vil ikke tale om deres løn.

I 2013 skrev Rune Engelbreth Larsen i ”Ledighed og ledighad” om det normskred, der er sket i omtalen af arbejdsløse. Og Rasmus Willig skrev i ”Kritikkens u-vending” at samfundskritik er vendt til selvkritik. Strukturelle problemer (globalisering, teknologi, økonomisk krise) gøres individuelle. Arbejdsløshed bliver den enkeltes problem.

Et bredt spekter af politikerne omtaler ledige, som mennesker med krævementalitet, som sociale bedragere og som dovne. Der opstår mistro til de ledige og deres arbejdsmoral. Dette selvom beskæftigelsesandelen, som angiver andelen af beskæftigede omregnet til fuldtidsbeskæftigede i forhold til hele befolkningen, har været stort set uforandret siden 1968, nemlig mellem 48 og 52 %.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan politikere, myndigheder og andre personer i det offentlige rum taler om fx ledige. Vi skaber ting med ord, ord får virkelige effekter. Den offentligt ansatte fungerer som en personificering af staten/kommunen/loven, og selvom h*n burde, udtaler h*n sig ikke kritisabelt om konsekvenserne af gældende politik og praksis. Konkurrencen på arbejdsmarkedet, og kravet om omstillingsparathed og positiv tænkning gør, at den offentligt ansatte holder sig under radaren.

Den negative sprogbrug smitter, og jeg må endda tage mig i at udskamme mig selv og andre arbejdsløse, da jeg på dagbogens dag ét skrev om et a-kasse-arrangement, at ”vi var lidt de tykke, gamle og handicappede, dem der bliver valgt til sidst”.

39 nye jobopslag, 2 gemt

På siden for de regionale arbejdsmarkedsråd rar-bm.dk findes masser af arbejdsmarkedsstof.

På Jobindsats.dk kan man forlyste sig med statistik af enhver art. Fx. kan jeg se, at der i min kommune er 88 ledige fra Magistrenes A-kasse og 142 ledige fra Akademikernes. Tallene for 2017 var 65 og 109, og for 2016 var det 56 og 100.

I dag har jeg haft kaffemøde (som det så populært hedder) med en tidligere studiekammerat. Vi har løst brygget på noget kursusvirksomhed.

I aften skal jeg opleve teatret Dacapo, der kombinerer konsulent- og teatermetoder. Det handler om forandringsledelse.

Mandag rykkede jeg for svar på to job, jeg søgte i september, men ikke har hørt fra. De har nu begge svaret tilbage med afslag, det ene med en beklagelse, det andet med et standardsvar og oplysning om, at der var 227 ansøgere.

Jeg har erfaret, at et indlæg på LinkedIn ikke kan ændres fra ‘forbindelser’ til ‘offentligt’. Og så har Avisen.dk spurgt om lov til at bringe min dagbog.

Der var 45 nye job, 3 er gemt.

Jævnligt bruger jeg søgeværktøjet Arbejdsmarkedsbalancen.dk, hvor man kan vælge mellem 900 jobtitler eller 22 erhvervsgrupper og kombinere med geografisk område, og så se jobmuligheder og ledige job. Her kan jeg fx se, at der for ‘akademisk medarbejder’ er ‘mindre gode jobmuligheder’ på Fyn, det betyder, at der ingen ledige job er pt. Den er dog ikke helt præcis fx skulle der være ‘gode jobmuligheder’ som museumsmedarbejder på Fyn, men når man klikker videre til Jobnet, viser det sig, at der ingen job er.

På Fyn er der ‘omfattende mangel’ på læger, sygeplejersker, tømrere, elektrikere og folkeskolelærere – særligt på specialundervisningsområdet.
Så er der kategorien ‘paradoks’, hvor der tilsyneladende er ledige samtidig med, at man mangler arbejdskraft, det gælder fx salgskonsulenter.

Hvorfor kan du ikke bare tage et job uden for dit fagområde? hører jeg af og til. Jeg har en bred generalistuddannelse, så der er mange typer af job, jeg kan søge indenfor undervisning, formidling, administration, kultur og ledelse. Men jeg har ikke specifikke faglærte kompetencer, og kan derfor ikke erstatte en læge, tømrer eller specialunderviser.

I dag har jeg lavet noget koordineringsarbejde på mit deltidsjob.

Der var 54 nye jobopslag, 3 blev gemt.

Jeg kan få øje på mindst fire ting, der kan gøre det vanskeligt at lande et job, man ellers er kvalificeret til:

Alder. 50+ kan skræmme en arbejdsgiver, selvom jeg fx først kan gå på pension som 68-årig og har 14 år tilbage på arbejdsmarkedet. Det kan være fordomme om lavere tempo, mindre fleksibilitet og uvilje mod at lære nyt. Man kan blive lidt for “egen” med alderen.

Leder. Hvis man tidligere har haft lederjob, betvivler arbejdsgiveren måske, at man vil “nøjes” med et job uden ledelsesansvar og derfor hurtigt vil videre.

Geografi. Hvis man søger job uden for Fyn fx, vil arbejdsgiveren måske betvivle, at man virkelig vil flytte efter jobbet eller kan få det til at gå op med familieliv. Hvilket jo vitterligt også kan være en udfordring.

Uddannelse/overkvalificeret. Hvis man søger ufaglærte job eller job, hvor der kræves en kortere uddannelse, er de ikke interesserede i en ansøger med en lang videregående uddannelse. De forventer vel (ofte med rette) at man hurtigt søger videre.

I dag har jeg søgt 2 job.

Der var 3 nye jobopslag i mailen, et er gemt. Og så var der to afslag, det ene var en stilling som kultur- og litteraturformidler, hvor de havde modtaget 270 ansøgninger. De skriver bl.a. “På trods af dine gode kvalifikationer og fine ansøgning, blev det desværre ikke dig der kom til samtale, men du var med i den gruppe, som vi kiggede nærmere på inden udvælgelsen. Et godt råd kunne være at målrette din ansøgning endnu mere til stillingsopslaget. “ Dejligt med lidt feedback, det sker sjældent.

Jeg har valgt at gøre min arbejdsløshedsdagbog, der kører her på FB i november, offentlig. Du er velkommen til at dele.

Den tyske filosof Axel Honneth skriver om tre anerkendelsessfærer; kærligheden, retten og solidariteten.

Kærlighedens område er familie og venner, og anerkendelse fra dem giver selvtillid.
Rettens område bygger på lighed, og de lovsikrede rettigheder fører til selvrespekt.

Den solidariske anerkendelsessfære bygger på præstation og på relationen til fællesskabet og samfundet, det giver selvværd. Deltagelse og positivt engagement bliver anerkendt og socialt værdsat i kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber.

Følelsen af at være socialt betydningsfuld i et fællesskab er begrænset for den, der står uden for arbejdsmarkedet. Hvis den enkelte føler sig krænket eller ringeagtet, som det bl.a. sker via italesættelse af ledige som dovne (eller flygtninge som uønskede), risikerer man at miste det positive forhold til sig selv.

Honneth ser anerkendelse i ren form som en naturlig reaktion på andre mennesker – anerkendelse af den vi er. Men når et samfund har endimensionelle mål, stereotyp tænkning eller har fordomme, begynder vi at se andre mennesker som livløse ting.

Ofte har de svageste grupper ikke ressourcerne til offentlig kamp, blandt andet på grund af den politiske og økonomiske individualisering af deres problem.

Der er brug for at samfund og fællesskaber viser anerkendelse og solidaritet med de svageste.

17 nye jobopslag, og endnu et afslag på en stilling – de havde endda kun fået 36 ansøgninger. Oftest er der over 100 ansøgere til de stillinger jeg søger, rekorden det sidste halve år var 330 ansøgere.

I dag har jeg bagt den ugentlige portion rugbrød.