Arbejdsmarkedsforsker Janne Gleerup m.fl. har netop udgivet en bog om prekarisering. Begrebet dækker løse ansættelser; det at stillinger besættes i afgrænsede perioder under andre vilkår end dem, der gælder for overenskomstansatte.
Midlertidige ansættelser, kontraktansættelser, ansættelser på deltid bliver mere og mere udbredt både i den private og den offentlige sektor og på tværs af alle brancher i DK. Det gælder for 20% af hele arbejdsstyrken og for 23% af akademikerne.
Problemet er, at det er vanskeligere at være løst ansat i dag end tidligere, da konkurrencen er hårdere og dagpengereglerne strammere. Fx kan man kun få supplerende dagpenge i 30 uger indenfor 2 år, hvilket betyder at man kan blive nødt til at sige et deltidsjob op eller må forsøge at leve af flere deltidsjob.
I både Tyskland og USA er working poor udbredt: mennesker med 2-3 småjobs, som familien alligevel ikke kan leve af. En konsekvens af løse ansættelser er også, at der ikke bliver nogen pension.
Siden jeg blev cand.mag. i 2015 har jeg været en del af prekariatet med tidsbegrænsede ansættelser og kontraktansættelser uden pensionsopsparing. Afløst af arbejdsløshedsperioder, og som nu et deltidsjob med få ugentlige timer.
I dag har jeg søgt 5 job.