Jeg har stillet mig selv den opgave i november måned at skrive dagbog her på FB/IG/LinkedIn om livet som arbejdsløs. Inspirationen kommer fra en studiekammerat, der overvejer at skrive en arbejdsløsheds-julekalender.
I denne uge har jeg søgt 5 job som leder, koordinator, kommunikationsansvarlig, kulturskaber og bibliotekar i foreninger, museer, kommune, og jeg har venligt afslået at søge to job, jeg er blevet opfordret til at søge. Det ene var som afdelingsleder på en specialskole på Lolland, men jeg har hverken erfaring med børneskole eller specialundervisning. Det andet var som forstander et sted, hvor jeg ikke lever op til kravene om at beherske tysk og at have kendskab til det tysk-danske grænseområde.
Jeg har ringet til et af de to steder, jeg var til jobsamtale hos i sidste uge; generalist i en styrelse, 100+ ansøgere, 5 til samtale, men det ville tage et par dage yderligere inden de kunne melde tilbage. Ok, så fik jeg da signaleret, at jeg fortsat er interesseret i jobbet, men mon ikke grunden til at de ikke kan sige ja eller nej er, at de er ved at forhandle kontrakt på plads med en anden kandidat? Det andet sted; forstander på højskole, 45 ansøgere, 7 til første samtale meddelte i fredags, at jeg ikke var gået videre til personlighedstest og 2. samtale. Feedbacken lød på at andre indtog rummet og styrede samtalen bedre, havde større erfaring fra området, havde klarere visioner.
Jeg har holdt møde (transportudgifterne betalt, men ikke transporttiden), talt i telefon (min egen, jeg har ikke arbejdstelefon) og skrevet mails (på min egen pc hjemmefra, jeg har ikke arbejds-pc og arbejdsplads) med frivillige, kommunal koordinator, leder og kolleger i 7 1/2 time for den forening, hvor jeg er ansat med dette ugentlige timetal.
Jeg har deltaget i et arrangement med min a-kasse, hvor vi mødte to humanister og hørte om, hvordan de havde fået job uden for deres fagfelt, en arkæolog var blevet eventmaker på universitetet og en historiker var ansat i turismebranchen. Desuden fortalte en museumsinspektør om partnerskaber med erhvervslivet, og om hvordan ansøgere skal skrive sig selv og deres kompetencer ind i den virksomhed de søger. Generelt handlede det om netværk, netværk, netværk. Udadvendthed, kaffemøder, elevatorpitch, mænge sig med de rigtige, og oversætte sine kompetencer til virksomhedernes behov. Dertil en god portion vedholdenhed, tilfældigheder og held. Ikke så meget nyt under solen, men spændende at se Forskerparken i Odense. Over sandwichen med rigeligt hvidt brød var der tid til lidt jobsøgningssnak med andre humanister uden job. Vi var lidt de tykke, gamle og handicappede, dem der bliver valgt til sidst. Trætte og bitre, ikke så opløftende. Efterfølgende har jeg downloadet, udfyldt, scannet og sendt ansøgning om delvis befordringsgodtgørelse til a-kassen.
Jeg har på Jobnet på nettet vinget af, at jeg har tjekket job, opdateret min joblog og booket tid til opfølgende jobsamtale med jobrådgiveren i næste uge, under trusler/påmindelser om, at hvis jeg udelader at booke tid, kan det få konsekvenser for mine dagpenge.
Jeg har svaret på henvendelse fra kæresten til en studiekammerat på LinkedIn, der gerne vil mødes til sparring om job eller selvstændig virksomhed.
Jeg har dagligt tjekket mails fra Jobindex, LinkedIn, a-kassen, job-i-staten og andre jobagenter fra virksomheder, foreninger og kommuner med stillingsopslag indenfor de brancher jeg ønsker og er kvalificeret til job indenfor (bibliotek, forskning, institutions- og skoleledelse, kommunikation og journalistik, kultur, voksenuddannelse, akademisk og politisk arbejde) og inden for de ønskede geografiske områder (Storkøbenhavn, Nordsjælland, Region Sjælland, Fyn, Sydjylland, og også andre steder og lande, hvis det er særligt spændende).
I dag var der forslag om 56 nye job, efter at have læst dem alle var 2 så interessante, at jeg printede jobannoncen ud til evt. senere ansøgning.
Som det arbejdende folk har vi ledige, arbejdsløse, arbejdssøgende, arbejdsfrie også fritid. Jeg går en tur og nyder de røde rønnebær mod den blå himmel. Bagefter skal der tændes op i masseovnen og læses. Lige nu er det Anne-Cathrine Riebnitzskys “Orkansæsonen og stilheden”, der har flere parallelle handlingsforløb og personer, hvis liv flettes ind i hinanden.