I dag har jeg søgt 2 job, og har forsøgt at ramme balancen mellem opblæst og ydmyg. Jeg tjekker jobopslag 7 dage om ugen, men forsøger at begrænse opringning til arbejdsgiver og skrivning af ansøgninger, samt opdatering på Jobnet til én dag om ugen. Så der også er tid til mit deltidsjob, forberedelse og gennemførelse af evt. jobsamtaler og generel faglig orientering.
Siden april har jeg været til 10 jobsamtaler som generalist, forstander, kulturkonsulent, souschef, kulturmedarbejder, koordinator, leder, underviser i Kalundborg, København, Frederikssund, Bjerringbro, Faaborg, Ringe og Svendborg. Det er gennemsnitligt en jobsamtale hver tredie uge.
Jeg har erfaret, at der er størst sandsynlighed for at komme til samtale på de job, jeg har ringet til inden ansøgning. Ofte kan man få værdifuld viden om opgaverne eller baggrunden for stillingsopslaget, man kan adressere i sin ansøgning.
Det er ikke så tit jeg får brugbar feedback på samtalerne, som regel var der bare en anden ansøger, der havde mere erfaring, en faglig profil der passede bedre eller hvor han/hun passede bedre ind i medarbejdergruppen.
Et enkelt sted havde jeg besluttet at sige nej tak til jobbet efter en jobsamtale, fordi hele stemningen under samtalen var trykket og uvenlig, men de var så heller ikke interesserede i mig. Et andet sted kaldte de mig deres wild card, og enkelte andre steder har jeg også haft indtryk af, at jeg var kaldt til samtale for underholdningens skyld, fordi jeg har et lidt sjovere og mere farverigt CV end de er vant til.
På et tidspunkt var der en der sagde, at man skulle regne med at søge 100 job og gå til 10 jobsamtaler for at lande 1 job. Så mit næste faste fuldtidsjob burde være lige om hjørnet.
I dag 14 nye stillingsopslag. Et enkelt kvalificerede sig til at gå videre til print-og-undersøg-nærmere-bunken.