Forfatter: Lone

Kulturpsykologi/kulturchok. 2. Højskolesamling

Der er almindelige faser at gennemgå, uanset om du rejser i få måneder eller er immigrant eller flygtning. Ikke alle gennemgår alle faser, måske oplever du kun fase 1-3, eller kun fase 6.

  1. Fase: Rejsefeber inden afrejsen. Du forbereder rejsen praktisk og følelsesmæssigt. Interesserer dig for det nye sted. Siger farvel. Ængstelse for at rejse hjemmefra, og glæde ved at skulle opleve nyt.
  • Fase: Turistfasen/eventyret. Alt er nyt og spændende, du er begejstret og nysgerrig. Selv alle de mærkelige ting er sjove, og du suger indtryk til dig hele tiden. Du iagttager mest passivt – fra få uger til måneder og år.
  • Fase: Tilvænning. Fra passiv iagttager til aktiv deltager i den nye kultur. Begynder at forstå regler og normer. Tænker tanker på det fremmede sprog. Lyst til at tilegne sig den nye verden.
  • Fase: Kulturchok/krise. Angst for at miste sin gamle verden. Det hele er ikke nyt længere, men irriterende og anderledes. Du forstår det ikke, og kan ikke finde din plads i det. Du kan opleve frustration, at alle misforstår dig, føle hjemve. Maden, sproget, varmen, trafikken, forholdet til tid eller det at skulle være sammen med andre mennesker hele tiden kan være udfordrende. Følelse af utryghed eller angst, fordi den nye kulturs ord, fagter, mimik og vaner er svære at aflæse. Du kan føle dig modløs, irritabel, oversensitiv, trækker dig, bliver fjendtlig overfor den nye kultur, mistænksom, overbekymret, utålmodig. Du kan føle ligegyldighed, meningsløshed og opleve en identitetskrise. Det kan være uforståeligt både for dem derhjemme og for de nye.
  • Fase: På vej til at blive multikulturel. Det begynder at give mening igen og glæden genfindes. Du forstår bedre, hvad der foregår og kan være dig selv i det. Finder ro i hverdagen med de andre, de mange indtryk og oplevelser. Du kan grine af det, der måske irritererede dig før. Du føler dig hjemme og tilrette. Erkender at du er fremmed det nye sted på godt og ondt, og sådan vil det altid være. Du stopper med at ville være noget, du aldrig kan blive, og finder ud af at det kan være en styrke at være fremmed. Du udvikler en 3. Kultur ved bevidst at udvælge og sammensætte værdier fra både den gamle og den nye kultur.
  • Fase: Omvendt kulturchok. Hvis/når du vender hjem efter lang tid oplever du, at du har ændret dig. Du føler dig fremmed i din egen kultur, føler dig ikke hjemme. Du synes, der er sket så lidt derhjemme, alt er det samme, og ingen forstår det store eventyr, du har været ude på. Det er tomt uden de andre. Der opstår en længsel efter at komme ud igen.

Der er 5 bjælker over kulturkløften, og hvis du er bevidst om forskellene i alle dimensioner, gør det processen nemmere:

  1. Den verbale dimension, fx ironi.
  2. Den nonverbale dimension, fx kropssprog, afstand, berøring, gestik, øjenbevægelser.
  3. Verdensbilled-dimensionen fx kapitalistisk eller kommunistisk.
  4. Den sociale dimension fx status mellem mennesker, forholdet til tid.
  5. Den individuelle dimension fx udadvendt, spontan.

Hvis du er i kulturchok/krise:

Tænk at intet er rigtigt eller forkert, bare anderledes. Vær tålmodig med dig selv. Tag én dag ad gangen. Vid at det går over igen. Involver dig i det, der sker omkring dig. Hold dig beskæftiget. Fokuser på det positive. Forsøg at have det sjovt. Bevar din humoristiske sans – historien kan blive god, selvom oplevelsen er hård. Kulturchok kan være en værdifuld oplevelse, der giver dig et bredere perspektiv, en dybere indsigt i dig selv og en større tolerance for andre mennesker. Tænk på Kierkegaard: ” Det er ikke den ydre verden og dens tilskikkelser, men måden vi forholder os til den, der er det egentlige i livet”. Din holdning til/fortolkning af de kulturelle forskelle er vigtig for, hvordan det går: vær empatisk, åben, fleksibel, tolerant. Din evne til at håndtere stærke følelser af frustration, utålmodighed og ensomhed, og din humoristiske sans vil få dig igennem.

Særligt om hjemve:

Hjemve er en følelse af længsel og savn efter det kendte og vante, når man befinder sig i nye omgivelser. Sorg og tristhed over at være adskilt fra ting, mennesker, steder, vaner m.m., som man holder af og sætter pris på. Det kan komme til udtryk som: At blive draget mod det kendte og trygge, fx lyst til at ringe hjem og at ville hjem. Lyst til at isolere sig og lukke sig inde i sig selv. Tristhed, men svært ved at sætte ord på sine følelser. At miste lysten til at spise. 
Hjemve kan både opstå, fordi man ikke trives, og man kan også begynde at mistrives, fordi man har hjemve.


Det kan du gøre:

Sig ja til aktiviteter eller tag selv initiativ. Åbn dig op og fortæl andre omkring dig om dine følelser. Skriv dagbog. Hjælp dig selv til positiv tænkning, fx ved at finde 10 ting om dagen, du sætter pris på ved dit ophold. Tag én dag ad gangen – fokusér ikke på hele opholdet på én gang. Gør tiltag for at finde dig til rette, fx indrette dit værelse med personlige ting. Gør en stor indsats for at lære nogle mennesker at kende. Skær ned på kontakten til hjemlandet.

Gruppearbejde:

Giv eksempler på dit møde med en anden kultur, der har givet misforståelser/du har undret dig over?

Hvilke ting er gode i den danske kultur?

Hvilke ting er gode i andre kulturer du har mødt?

Højskolesamling på Zanzibarhøjskolen efteråret 2017

Højskoletanken. 1. Højskolesamling

At være på højskole og at være ude at rejse handler om dannelse.

At blive dannet som menneske, både som individ, i det lokale fællesskab og i den globale verden.

Det handler om at blive oplyst, altså at få viden. Det handler om hvilke værdier, man vælger at leve efter, altså om holdning. Og det handler om aktivt at tage del i fællesskabet og demokratiet, altså om handling.

I faget Selvindsigt skal du kende dig selv. I faget Kulturforståelse skal du forstå det sociale fællesskab du indgår i hjemme og her. I Miljøkendskab skal du forstå, hvordan du indgår i naturen, miljøet og den globale verden.

Derudover er der Projekter og Hands On Zanzibar, hvor I faktisk kan handle, tage aktivt del og gøre en forskel.

Der er Morgensang, fordi sproget, poesien og sangen er særlige bærere af kultur- og fordi det sætter gang i endorfinerne at synge sammen, får os til at føle fællesskab og gør os glade.

Der er Sport, Dykning og Yoga, fordi vi ikke kun er ånd, men også sanselige kroppe, der skal bevæge sig og lege og lære, og også have god mad.

Vi har også Mediefag, fordi formidlingen af vores viden, holdninger og handlinger er vigtig.

Højskolen har nogle fysiske rammer og bygger på nogle ideer om dannelse, som betyder at vi skal have respekt for historien, for helheden og for den anden/hinanden.

Men vi laver skolen sammen – personale, lærere og ikke mindst jer elever. Det er vores skole, det er jeres skole og det er jeres indstilling, jeres initiativer, der kommer til at præge opholdet under sloganet: Vi skal have det sjovt. Det skal være ligeværdigt. Og det skal give mening for alle. Overskrifterne er indsigt og udsyn i os selv, hinanden og verden.

Med Kierkegaard vil jeg sige: ”Det er ikke den ydre verden og dens tilskikkelser, men måden vi forholder os til den, der er det egentlige i livet”. Det er altså vores indstilling til tingene, vores livssyn, der er afgørende for, hvor meget vi får ud af livet, og her konkret ud af højskoleopholdet. Vi kan også tale om indflydelsescirkelen og bekymringscirkelen. Vi skal koncentrere os, om det vi kan gøre noget ved. Hvis det fx regner kan vi vælge at ligge under dynen og surmule eller vi kan vælge at gå ud og hoppe i vandpytter og have det sjovt. Det er vores måde at forholde os til det der sker, der er det egentlige i livet, det vigtige i livet.

Her fredag mødes vi alle sammen et par timer til Højskolesamling. Her får I et oplæg, der på den ene eller anden måde handler om dannelse. I får mulighed for at debattere og tage stilling til forskellige emner. Efter frokost mødes vi allesammen igen og holder elevmøde, hvor der er mulighed for at tale om stort og småt, der påvirker vores hverdag sammen.

Her første gang vil jeg tale om Højskoletanken.

Det kræver lidt historie, så vi flyver lige tilbage til Danmark i 1783, hvor Nikolaj Frederik Severin Grundtvig blev født. På det tidspunkt var der enevælde i Danmark. Det havde der været siden 1660, og det betød at kongen havde al magt, både den lovgivende, den udøvende og den dømmende.

De fleste danskere boede på landet og der var stadig stavnsbånd, som betød at bønderne ikke ejede deres jord, gård, redskaber eller dyr selv. De var ejet af godsejeren. Bonden lejede sig ind på gården ved at betale en afgift af gårdens indtjening, og samtidig arbejdede han på godsejerens jord. Bonden kunne ikke frit vælge at flytte og arbejde for en anden godsejer. I 1788 blev stavnsbåndet ophævet, og det skabte mulighed for at bønderne og deres børn selv kunne vælge arbejdsgiver, og dermed kunne få større frihed og indflydelse på løn, arbejdsvilkår osv. Den økonomiske frihed gav bønderne mulighed for at købe deres egne gårde, men der fandtes stadig husmænd og daglejere, der var fattige og som ikke ejede jord selv. Fra 1814 indførtes skolepligt for alle danske børn fra 7 år til konfirmationsalderen, og fra 1830’erne kan alle danskere læse. Før da var det forbeholdt kirkens folk og adelen, som havde særlige privilegier. Det at kunne læse har en enorm betydning for folks mulighed for viden.

Men vi skal tilbage til Grundtvig. Hans far var præst, og Grundtvig selv skrev mange salmer, I kender sikkert mange af dem fx ”Morgenstund har guld i mund”, Dejlig er den himmel blå”, ”Nu falmer skoven trindt om land”, og den vi har sunget i dag ”Er lyset for de lærde blot”. Kristendommen var vigtig for Grundtvig, men alligevel sagde han: ”menneske først og kristen så”. Grundtvig havde altså større fokus på, hvad det vil sige at være menneske, end på hvad det vil sige at være kristen. ”Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord” var hans ideal for menneskelivet. Det kan vi oversætte til , at vi ikke skal stræbe efter rigdom, men både have det sjovt og udrette noget, vi skal være flittige og gøre en forskel.

5. juni 1849 vedtages Grundloven. På det tidspunkt er den Europas mest demokratiske grundlov. Grundloven betyder at kongen ikke længere er enevældig og at adelen mister sine privilegier, den indfører ytrings-, trykke-, forenings-, og forsamlingsfrihed, men det er kun 15% af befolkningen, der får stemmeret. Det er først i 1915 at også kvinder, fattige og forbrydere får stemmeret. Grundtvig sidder med i den grundlovsgivende forsamling, men stemmer ikke for Grundloven, da han går ind for et folkestyre, som han ikke mener kan lade sig gøre med opdelingen i Folketing og Landsting, hvor det stadig vil være den privilegerede overklasse, der kan få mest indflydelse i Landstinget. Senere forsvarer han dog Grundloven. Grundtvig taler om ”Frihed for Loke, såvel som for Thor”, altså frihed for alle, uanset om de er høj eller lav, rig eller fattig. Han talte også for et samfund, ”hvor få har for meget, og færre for lidt”. Altså en større lighed.

Med stavnsbåndets ophævelse og grundlovens sikring af foreningsfriheden, kommer der gang i andelsbevægelserne, som var småbønder der gik sammen i kooperativer og lavede mejerier og slagterier i fællesskab. Også FDB, Brugsen, som nu hedder Coop var en del af andelsbevægelsen, et indkøbsfællesskab.

Det som vi er mest interesserede i her er Grundtvigs skolesyn. Grundtvig bliver kaldt folkehøjskolerne fader.

Højskole for hvem?

Grundtvig talte om ”skolen for livet”, hvor alle samfundsklasser kunne mødes og blive oplyst uden at aflægge eksamen. Højskoletanken bygger på gensidig respekt mellem ”læg” og ”lærd”, altså ligeværdighed mellem den uuddannede og den uddannede. Grundtvig lagde vægt på fællesskabet, det at vi kan mødes som mennesker, at vi kan blive genkendt og genkende os selv i hinanden trods forskelligheder, at vi kan være tilstede som mennesker.

Undervisning i hvad?

Den første højskole blev åbnet i Rødding i 1844 og dengang var det særligt bondebørnene, der kom på højskole. Karlene gik på højskole om vinteren og pigerne gik om sommeren. Der blev undervist i myter og historie, men også i kvægsygdomme og teknikker til forbedring af landbruget. Det var altså både dannelse og uddannelse.

Grundtvig talte om det historisk-poetiske. Han så mennesket som et væsen af ånd, og han forstod ånd som den historiske kraft fra forfædrene, derfor skal historien fortolkes og formidles. Vi skal til stadighed kaste nyt og kritisk lys over fortiden, have sans for tvetydigheder og samtidig respekt for, hvad vores forfædre har overladt os af inspiration, håb og visdom.

Vores forestilling om fremtiden er ifølge Grundtvig også afgørende og styrende for os. Fremtiden er med til at skabe vores liv her og nu, og et andet ord for skabelse er poiesis. Derfor mente han, at undervisning og oplysning altid skal have både en historisk og en skabende – eller poetisk – dimension. Vi kan ikke gå direkte til historien eller fremtiden, fordi de ikke eksisterer lige nu, derfor må vi benytte en genvej – og en sådan genvej er fortællingen og digtningen. Myter og eventyr fandt Grundtvig vigtige, fordi de fortæller om nogle grundlæggende betingelser for det at være menneske.  Menneskelivet og samfundslivet struktureres af de fortællinger, vi fortæller. Også mange nutidige forfattere siger, at det at læse og skrive litteratur handler om at forske i og undersøge menneskelivet.

Hvordan skal der undervises?

Grundtvig taler om lys og liv. Lys som i oplysning, altså viden, dannelse og uddannelse, og liv som folkeliv, menneskeliv, åndsliv og oplivelse.

Grundtvig talte om ”det levende ord”. Med det mener han det talte ord, det frie ord, dialogen, det personlige møde og samtalen om den virkelighed, vi er i. Vi skal tage aktivt del i livet og samfundet. Engagere os.

Jeg kan godt lide begrebet undren, som en tilgang til livet. Undren er at være nysgerrig og åben, at se med nye øjne, at leve og opleve som for første gang. Undren er den måde børn møder verden: uspoleret, frisk, fantasifuld, og med appetit.

Det er ikke kun folkehøjskolerne, men hele den danske tradition med oplysningsforbund, forsamlingshuse og gymnastik- og foredragsforeninger, der opstod som en udløber af Grundtvigs idéer om folk og oplysning.

Grundtvig levede i næsten 90 år til 1872.

Nu skal vi have gang i det levende ord, så nu er det jer, der skal tale sammen og debattere. I får en samtalemenu med nogle emner, der tager udgangspunkt i mit oplæg. Det er store emner, så I når sikkert ikke at tale om det hele, men vælg det ud, der giver mest energi og samtale. I taler sammen i grupper af ca. 8, og I skal vælge én der tager noter og bagefter fortæller for os alle sammen, hvad I har talt om til fælles opsamling her om 30 min.

Samtalemenu om højskolen:

Ved I, hvornår jeres oldeforældre levede og hvad de lavede?

På hvilke måder, var deres hverdag anderledes end jeres?

Hvad betyder historien, jeres egen og Danmarks eller verdens for jer?

Hvad betyder det for jer at I har ytrings- og trykkefrihed?

Kender I nogle danske højskoler og hvad man laver der?

Hvilke associationer får I på ordet fællesskab?

Hvad betyder det for jer?

Hvad forstår I ved lighed og frihed?

Hvad forstår I ved udtrykket ”frihed under ansvar”?

Hvad tænker I, når I hører ordene lys og liv?

Hvad er en dialog?

Hvordan forstår I undren?

Hvordan kan I være med til at skabe fremtiden?

Højskolesamling på Zanzibarhøjskolen efteråret 2017

Den karantæneramte hjerne

Det er nu en måned siden den første smittede dansker kom hjem fra skiferie i Østrig, og det er 11 dage siden Danmark startede sin nedlukning.

Jeg tænker skiftevis, at det hele er overdrevet, at det viser sig unødvendigt med alle de forhåndsregler, at al den aflysning, bliven hjemme, lukken grænser og hundredvis af milliarder hjælpekroner er spildte. At det hele er lidt hysterisk set i perspektivet af at 7.667 danskere blev indlagt som følge af influenza i vinteren 2010/11 og at 1.644 danskere døde af det. Pt. har vi 232 corona-indlagte og 13 døde.

Så tænker jeg det næste øjeblik, at de underdriver, at det kan udvikle sig meget værre end officielt udmeldt. Hvis vi gør, som der bliver sagt, regner man med 10 % smittede inden sommerferien og mellem 1500 og 5800 døde. Andre siger 20 % smittede og 11.000 døde, hvis 1% af de smittede dør. I Australien siger best case 20 % smittede og worst case 60 % smittede.

Konspirationsteorierne står i kø: Covid 19 er et biologisk våben udviklet af USA, af Kina, af Iran. Det er nemesis/karma/naturens straf for overforbrug, kødspisning, udnyttelse af naturens ressourcer. Det er Gud/Allahs straf for skørlevned og vantro adfærd. Sorte kan ikke blive smittet, det er en straf over vesten/de hvide. Midaldrende mænd bliver oftest ramt – det er en straf for deres privilegieblindhed og magtfuldkommenhed. Det er en boomer-remover.

Folk stjæler sprit på hospitalerne, hamstrer toiletpapir, gær og ansigtsmasker.

Men de køber også ind for karantæneramte og synger fra altanerne.

Forlag livestreamer forfattersamtaler, højskoler streamer morgensamlinger, forsamlingshuse arrangerer virtuel fællessang, yogastudier tilbyder yogaøvelser på nettet, musikere streamer koncerter. Kunst og film lægges på nettet, der er digitale kulturtilbud i massevis.

Når vi oplever følelser i et fællesskab simultant med andre, forstærkes de, det kalder sociologen Émile Durkheim ‘kollektiv opbrusen’. Det kan opleves i et religiøst fællesskab, til en fodboldkamp, en koncert eller anden aktivitet vi nyder sammen med andre mennesker. Mangel på fællesskab kan gøre os syge i længden, men vi kan måske simulere fællesskabet ved at synge, lytte til en podcast eller se en film på samme tid som vores fraværende venner og familie.

Man regner med, at der bliver dyrket meget mere sex, og at vi vil opleve et babyboom om 9 mdr.

Men omvendt også at der kommer mange skilsmisser. Ægtefæller og familier går hinanden på nerverne, når de pludselig er sammen 24/7. Det kan eskalere til vold, og kvindekrisecentrene oplever nu en tilstrømning.

Vores pensioner forsvinder op i den tynde luft, i takt med at aktiebørserne går i selvsving og i sort.

Særligt de, der bor alene oplever hudsult og mangel på hormonet oxytocin, der får os til at slappe af, føle velvære og knytte bånd til dem, vi berører. De kan end ikke snige sig til lidt kropskontakt hos frisøren eller tandlægen.

Uvisheden kan få de fleste og særligt de, der i forvejen er udfordret med et ængsteligt sind, til at gå i spåner.

Når skibet går ned, vil vi instinktivt søge sammen med dem vi elsker, kramme og kysse, men det må vi ikke. Ville vi spille musik, danse, æde, drikke og hore uhæmmet på randen af verden? Hvis vi fik lov.

Måske, men fornuften, pænheden, lydigheden sejrer. Vi gør som der bliver sagt.

Jeg har ikke mødt ind på mit arbejde i 10 dage nu, og siden da har jeg kun set min mand, og personalet i Brugsen, de 3-4 gange det har været nødvendigt at køre op og handle.

Jeg har aflyst møder med skrivegruppen og med læseklubben. Aflyst teaterforestillinger og forfatterforedrag. Aflyst yogatimer. Aflyst weekendbesøg hos datter og barnebarn. Aflyst besøg hos min bror i Sverige i påsken.

Men jeg kan arbejde hjemme og holde personalemøder på Skype. Jeg er ikke blevet fyret eller sendt hjem uden løn. Jeg laver morgengymnastik og yoga på stuegulvet, går ture i naturen, læser bøger. Jeg kan skrive og ringe med mine venner og familie.

Jeg kan gøre lidt ekstra rent og holde mig beskæftiget med at se film, strikke og bage. Alligevel kan min karantæneramte hjerne finde på at boltre sig med skræk- og lystfyldte fantasier om totalt fødevaresammenbrud, hvordan vi må samle ramsløg, brændenælde- og mælkebøtteskud. Oprense brønden og hejse vand op derfra, og når elektriciteten forsvinder, koge det i en jerngryde i masseovnen. Hvordan min dygtige mand vil udplante de allerede forspirede grøntsager. Skrækscenarier inspireret af zombiefilm, hvor sultne aggressive horder vil storme vores matrikel og stjæle vores mad. Vi må dræbe fasaner og rådyr (og indtrængende naboer) i fælder…

Men corona-virussen er god for klimaet, der flyves og produceres meget mindre.
En virus kan få regering og folketing til at handle, lukke arbejdspladser og grænser, selvom det får økonomiske konsekvenser i hundrede-milliarder-klassen. Tænk, hvis man så på klimakrisen med samme alvor og handlekraft. Dette kan være vores generalprøve, vi kunne fortsætte på samme måde efter corona – men med levende kultur og masser af kys og kram.

22. marts 2020

Katastrofer og delfiner

Coronavirussen truer med at få Europas sundhedsvæsen og økonomi til at kollapse. De smittedes antal stiger og stiger. Det affødte håndtryksforbud sætter tildelingen af nye statsborgerskaber på hold. Vi øver fodtryk, men det rækker ikke til et dansk pas.

De græske kystvagter skyder, med det øvrige EUs velsignelse, gummikugler mod både med syriske flygtninge på flugt fra de fortsatte krigsrædsler. Den håbløse situation i Syrien ser blot ud til at blive værre og værre.

Klimarådet kommer med konstruktive forslag til at nå klimamålene i 2030, men klimaminister Dan Jørgensen og øvrige socialdemokrater er fodslæbende og vil ikke vedtage afgifter, der kan genere landmænd, industri eller forbrugere. Hvordan forestiller man sig, at vi nogensinde skal kunne ændre noget, hvis det intet må koste?

De største græshoppesværme i 70 år er på vej til at skabe sultkatastrofe i østafrika, hvor afgrøder barberes ned på ingen tid.

Den vådeste februar herhjemme nogensinde har sat marker og huse under vand flere steder i landet.

Det kan være lidt svært at få øje på lyspunkter i denne tid fyldt med små og store katastrofer.

Men fuglene fløjter deres forårssange i haverne, uanfægtet af menneskenes katastrofer, og er i gang med at finde mager og bygge reder.

Vi får øje på, hvor glade vi er for vores frihed til at bevæge os frit, for at kunne køre med offentlig transport, gå på arbejde og til koncerter og arrangementer, når vi lyster.

Vi vender os mod hinanden og mod naturen, når det spidser til og vi behøver trøst og mod. Folk søger sammen (men undgår knus), og hjælper fx de karantæneramte med indkøb.

Jeg er så privilegeret, at jeg arbejder i Frederiksgade og derfor går over på Frederiksøen og får en daglig dosis havluft, mågeskrig og en foranderlig himmel; vild, grå, lyserød eller gemt i dis og gus. Om eftermiddagen går jeg ud på molen og skimter efter delfinen, og får lidt luft i lungerne og blæst i kinderne. Det er ret hyggeligt, som vores delfin i Svendborgsund får alle mulige til at falde i snak. Fremmede mennesker mødes på kajen, skimter efter den legesyge og samtaler om glædessprederen. Bedstefar med barnebarnet ved hånden, en gruppe unge mænd med en joint på omgang, ham med kasketten og klirrende flasker i posen, hende med veninden under armen. Børn, arbejdende og pensionister har fået et samtaleemne, der får smilene frem og gør dagen lidt lettere.

Delfinens smilende ansigt smitter og minder os om, at vi vil hinanden det godt.

Bragt i FAA 16. marts 2020

Lørdag på Strøget

En citrongul 2CV gør det ud for stadeplads for appelsinsælgeren. Lyden af en obo-spillende pige lægger en sentimental tone over dyrebutikken, hvor en skræmt lækat går nervøst frem og tilbage bag glasset. I blomsterbutikken står et strittende abetræ midt i udstillingsvinduet. Jeg køber fem aromatiske limefrugter fra 2CV’en, presser dem lidt og snuser ind. Ville gerne slippe lækatten løs, så den kunne gemme sig i opstillingen af bregner under abetræet. Pigen skingrer nu citrongule toner fra sin obo. Jeg vil drikke kold fadøl og spise frisk chili denne sommervarme lørdag på Strøget.

Jeg HAR faktisk læst Ulysses

Da jeg en dag i starten af marts besøgte min bog-pusher i Litteraturhuset, talte hun med en kunde om, hvorvidt James Joyce’s Ulysses ville være et godt køb som fødselsdagsgave til dennes mand.

Jeg blandede mig i samtalen og fortalte at jeg for et par år siden, da jeg var ledig, havde sat mig for at læse Ulysses. Selvom jeg normalt er en hurtig læser, tog det mig 2 mdr. at komme igennem bogen. Boghandleren var imponeret over at møde et menneske, der rent faktisk havde læst den, da det åbenbart er mere almindeligt at SIGE, at man har læst bogen.

I Ulysses følger vi annonceagent Bloom og forfatteren Stephen Dedalus gennem én dag i Dublin, d. 16. juni 1904 (nu kaldet Bloomsday). Ulysses udkom i 1922, jeg læste Karsten Sand Iversens oversættelse fra 2014.


Under min læsning tog jeg noter. De følger her for de, der måtte være interesserede.

1. kapitel:

Irerne Stephen Dedalus (forfatter) og Mulligan (forfatter/medicinstuderende?) og englænderen Haine (forfatter) bor i et tårn i Dublin. Intellektuelle, frisk tone. Spiser morgenmad, bader, aftaler at drikke senere. De er ateister. Stephen Dedalus’ mor nyligt død, han ville ikke bede for hende.

2. kapitel:

Stephen Dedalus er i sin klasse. Frisk, vellidt. Får betaling af inspektøren. Inspektøren beder ham forsøge at bringe et brev i avisen om muligheden for at bekæmpe mund- og klovsyge hos kvæget. Inspektøren bryder sig ikke om jøderne. Stephen Dedalus mener blot, de er købmænd som de kristne. Højstemt lærd sprog. Referencer til de gamle grækere.

3. kapitel:

Stream of consciousness, mens Stephen Dedalus går langs stranden på vej mod avisen. Tænker på tanten og onklens hus, på sin tid i Paris. Opremsende, springende, sammensatte adjektiver: blodblomstret, frøgrønne, hestenæseborede, basiliskøjet. Lydord. Skønt eksempel s. 50: ’Den nye luft hilste ham, harpede i vilde nerver, vind af vild luft af frø af lys’.

4. kapitel:

Leopold Bloom laver morgenbakke til konen Molly, sangerinde. Fodrer katten, steger nyre, skider. Læser brev fra den 15 årige datter Milly, der er i fotobranchen? Dødfødt søn, der kunne have været 11 år nu. Der er brev til Molly fra elskeren Boylan.

5. kapitel:

Gå hjem og vug Knausgård! Joyce er hypnotiserende! Ufuldendte sætninger, ingen subjekter. Suggestivt. Bloom går gennem byen på vej til en begravelse, henter et brev fra en elskerinde. På apoteket efter mandelolie-blanding til konens hud, køber citronsæbe for at gå i hammam senere.

6. kapitel:

I vogn på vej til begravelsen sammen med Stephen Dedalus far. Begravelsen. Blooms far begik selvmord med gift.

7. kapitel:

Bloom er på avisen med annonce for kunde. Livlig aktivitet. Stephen Dedalus kommer med artiklen om mund- og klovsyge. Alle beslutter at gå på pub, undtagen Bloom. Stephen fortæller på vejen om to liderlige gammeljomfruer.

8. kapitel:

Bloom går gennem byen. Samtaler med folk han kender. Mindes tidligere tider med Molly og datteren. Spiser en gorgonzola-sandwich med sennep og oliven og drikker vin til.

9. kapitel:

Bloom på biblioteket. Skal mødes med elskerinden? Stephen, John Eglinton, McBest diskuterer Hamlet på biblioteket. De diskuterer om Hamlet er selvbiografisk.

10. kapitel:

Vi møder et mylder af personer gennem byen.

11. kapitel:

Lydord. Hele kapitlet resumeret på de to første sider, udfoldes derefter. Vi er på værtshus. To flirtende barpiger. Stephen Dedalus spiller klaver og synger. Mange drikker. Bloom spiser lever og bacon. Får ståpik. Skriver brev til sin elskerinde Martha. Han har købt en bog til Molly. Skøn beskrivelse af samleje.

12. kapitel:

Skøn beskrivelse af en kæmpe, en stor mand. Øldrikken. En Joe og et ’jeg’? Bloom kommer også, er lærd og kontrær, trættende. Taler om dødsstraf og om hunde. Ordrablen. Om Irlands stolte steder s. 355. Foragt for jøden Bloom, der hævder sin forfulgthed. Fantasifulde, rablende associerende sidefortællinger.

13. kapitel:

Skrevet som en romantisk roman eller novelle. Over-sensibelt. Tre unge møer med længsel, den ene veksler blikke med Bloom. Gerti er en halt skønhed. Store romantiske fantasier, kroppenes længsel. Bloom fantaserer erotisk.

14. kapitel:

På værtshus, en fødende kvinde, den vordende far, diverse studentikose/halvlærde værtshusgæster. Deres snak om sex og svangerskab etc.

15. kapitel:

Et grotesk skuespil. I gaden. Diverse aktører, kostumer, tider. En filmisk fantasi (inden filmen?). Syret. Kostumestykke. Hund bliver til død mand. Blooms utroskab. Bloom og især Stephen drikker sig fulde i horehuset.

16. kapitel:

Bloom og Stephen går igennem natten. Får kaffe på en kuskestue for at blive ædru. Bloom tager Stephen med hjem.

17. kapitel:

Spørgsmål og svar, videnskabelige. Bloom 38 år og Stephen 22 år kommer til Blooms hus og sætter sig i køkkenet og drikker kakao. Går i haven, ser på stjerner og fru Blooms silhuet mod gardinet. Urinerer. Stephen afslår at overnatte. Går. Bloom klæder sig af, tænker over en landejendom, han ønsker sig – dagdrømmer før søvnen, s. 721: ’den automatiske beretning til ham selv af en fortælling vedrørende ham selv eller fredfyldt genkendelse af fortiden vanemæssigt udført før natlig tilbagetrækning’. Han ved, hun er ham utro med forskellige elskere. De boller? s. 738: ’ han kyssede hendes plumpe slugtende fugtende lugtende rumpes meloner’. Han er ikke far til sin datter? De har ikke haft fuldbyrdet samleje i 10 år (siden sønnens fødsel), de har ikke haft samleje i 9 mdr. (siden datterens menstruation – nu er hun 15 år). Han tilgiver hendes utroskab – accepterer.

18. kapitel:

Mollys stream of consciousness uden punktummer! Hun fantaserer om Stephen. Hun får menstruation.

Startede på Ulysses midt i april 2016 og afsluttede inden Bloomsdag d. 16. juni.

To måneders hæsblæsende læsning. Fantastisk sprog. Ind imellem vanskeligt. Mange henvisninger. Mange bipersoner. Men sproget, det rablende, fantasien, sanseligheden. Så fedt! Især kap. 3, kap. 5, kap.11, kap. 12, kap. 13, kap. 15 (dog meget langt – svært at komme igennem), kap. 17 og kap. 18.

Hvis du selv har fået mod på at give dig i kast med Ulysses, ved jeg den kan fås i Litteraturhuset i Svendborg.

Skrevet i foråret 2016 og foråret 2020. Bragt som anbefaling i https://www.facebook.com/litteraturhusetsvendborg/

Kan litteraturen alt? Kandidatspeciale SDU 2015

Resumé

Kan litteraturen alt? Narrativ og affektiv analyse af samtalen i læsegrupper.

Formålet med dette speciale er at vise, hvad samtalen om litteratur bidrager med til læseoplevelsen. Gennem deltagerobservation undersøgte jeg to læsegrupper, én der praktiserer ’guidet fælles læsning’ under ledelse af en læsegruppeleder, og en ’almindelig’ selvstyret læsegruppe. Derudover interviewede jeg fire deltagere om litteraturens betydning i deres liv og om deres oplevelse af deltagelsen i læsegruppen.

Specialet bygger på den antagelse at den enkelte fortolker og skaber mening i hændelser gennem sproget og fortællingen. Derfor undersøgte jeg materialet med begreber fra narratologi. For at forstå samspillet på læsegruppemøderne, supplerede jeg undersøgelsen med en affektanalyse af hvilke følelser, der cirkulerede og akkumulerede, og hvad de gjorde. Jeg inddrog også deltagelsesteori, og sammenbandt materialet og analyserne ved at se læsegruppedeltagelsen som et oplevelsesdesign, der både rummer fortællinger, følelser og deltagelse.

Jeg argumenterer for at litteraturens og samtalens funktion i læsegrupperne bekræfter tre nyere definitioner på litteratur: at litteraturen giver adgang til andre verdener, at den udvider sproget, og at den giver anledning til at diskutere eksistentielle temaer.

Specialet viser at den enkeltes erfaringer og fortællinger bidrager til den fælles refleksion og fortolkning af den læste litteratur i læsegrupperne. Specialet argumenterer for at mening forhandles i dialog mellem det personlige og det sociale. Det sociale, det kulturelle, det historiske og det individuelle er spundet sammen.

Jeg argumenterer for at litteraturen og samtalerne i læsegrupperne kan føre til en større forståelse for andre mennesker, miljøer og tider, men det sker ikke altid. Når den skildrede verden er for fremmed for læsegruppedeltagernes vante forestillinger, lykkes det ikke at indleve sig i den Anden, og læsegruppedeltagerne reproducerer i stedet et privilegeret hvidt blik på andre kulturer.

Analysen viser at deltagerne får et sprog for sansninger, følelser og tanker, både gennem litteraturen og gennem de øvrige læsegruppedeltageres formuleringer. Samtalen har ofte karakter af en fælles association.

Specialet viser at læsegruppemødet tilbyder et rum og en anledning til at tale om eksistentielle temaer og nuancere forståelsen af dem. Deltagerne investerer sig selv og deres personlige fortællinger i læsegruppen, og diskuterer etiske valg foranlediget af den læste litteratur.

Gennem analysen viser jeg at rollerne i læsegrupperne forhandles, udfordres og justeres verbalt og følelsesmæssigt, ved at man markerer sig som fx ’sjov’, ’belæst’ eller ’udglattende’, eller ved at man trækker sig. Rolleforhandlingerne og følelserne er med til at bestemme, hvad og hvordan der kan tales i grupperne. Anerkendelse, skam, kærlighed, sorg, fællesskab og undren er nogle af de følelser der i særlig grad cirkulerer, akkumulerer og smitter i læsegrupperne. Når det fælles fokus rettes mod at lytte til teksten og hinanden, opstår en særlig åbenhed og intensitet, der forstærkes af den aktive deltagelse.

Jeg konkluderer at læsegruppedeltagelsen forandrer sanseligt og følelsesmæssigt, den forundrer ved at udfordre forventninger og vante tanker, og den har potentiale til at forvandle ved at ændre forståelsen af én selv og af verden. Læsegruppedeltagelsen skaber betydning gennem fortællinger, følelser og deltagelse, og derfor har det værdi at fortælle de små subjektive historier i fællesskabet.

Specialeskrivning marts 2015.

Hvis du er interesseret i at læse mit kandidatspeciale i Kultur og Formidling, så send en besked under kontakt.

Kollektiv anonym historie

Mette Moestrup  fik idéen til Kollektivt, anonymt under en rejse til Argentina, hvor hun læste en ordbog over et næsten uddødt sprog. Hun oversatte ordene til dansk og satte dem i alfabetisk rækkefølge og lagde dem på nettet, hvor enhver kunne skrive videre.

Dette er et uddrag af mit bidrag.

Arm.. Hvis din mor havde spist ferietabletter, blev du snydt for rigtige arme.

Berøre.. Hvis man ikke kan lide det, hedder det befamle.

Bide.. Bidet – men det er mest for franskmænd.

Binde sammen.. Da jeg var barn brugte vi selvbindergarn til det meste.

Bitter.. Chokoladen skal være bitter, og grapefrugten, men nu giver den brystkræft.

Blive vred…Hun blev altid vred, når hun burde blive ked af det. Derfor fik hun aldrig hvad hun havde brug for.

Bror.. Min bror er det eneste menneske, der har oplevet at være barn af de samme forældre.

Det regner.. Regn er en sommerskylle man kan stå midt i og kysse vådt og dybt og længe.

Dukke.. Han nikkede til bolden, men det havde været smartere at dukke sig. Det var en kroketkugle.

Efterlade.. Vi har snart ingen verden at efterlade.

Efterår.. Efterår er kastanier i lommen, lus i håret og mus i huset.

Elske.. Glæde er pligt.

En masse.. I hobetal, i lange baner, i mængder!

Finger.. Fingrene har allesammen navne, det er surt at være tå.

Flyve.. Nogle nætter er til flyvedrømme,  andre til fald.

Fløjte.. Jeg forstod ikke hvorfor vi skulle fløjte, når vi plukkede jordbær.

Flå.. Hyæner og gribbe slås om det sårede dyr. De flår kødet af i store blodige lunser.

Forår.. Jeg hader når han allerede i december siger, at han kan mærke forår i luften.

Frossen.. Mod nord stod det kolde Niflheim, hvor grumme storme stred i mørket.

Fætter.. Fætre er kusiner i Sverige.

Glas.. Jeg samler havslebet glas på stranden.

Græde.. Engang græd jeg altid uden lyd, det var før jeg besluttede at min lykke ikke skulle være afhængig af ham.

Grøn.. Mine dunkindede, guldhårede døtre ønsker sig grønne tæpper.

Han.. Engang foretrak jeg høn, men nu er jeg vild med hanner.

Havmåge.. Dengang der endnu var færger, snuppede en måge en sårskorpe på min brors finger.

Hikke.. Vil du virkelig holde op med at hikke, spurgte han og slog hende hårdt på kinden.

Hjerne.. Hjernen er en kopi af blomkål og valnød.

Hjerte.. I hjertegryden er det vigtigt at huske lidt enebær, æblegele og blåskimmel.

Håndflade.. Min mand har store gode hænder.

Hår.. Jeg så engang en smuk mørk kvinde med grå striber i sit lange bølgede hår. Siden har jeg glædet mig.

I overmorgen.. Forventningens glæde er dog den største, sagde Kierkegård og lod kusken vende om og køre tilbage.

Is.. Min tunge sad tit fast i sodavandsis eller frosne vandrør, da jeg var barn.

Ja.. Ja er nemmere end nej.

Jaloux.. Galden flyder grøn af sporet.

Jordbær.. Noget tyggegummi dufter mere af jordbær end jordbær.

Jordskælv.. Sad i en lerklinet hytte i Kenya under mit første jordskælv.

Kindben.. Kindben er vist ikke noget for fisk og høns.

Knæhase.. Hvad hedder det tilsvarende sted på albuen?

Komme.. Man skal ikke spise kommenskringler i et køkken med mus.

Kvinde.. Jeg voksede op med bevidstheden om at en kvinde uden mand er som en fisk uden cykel.

Kvæg.. Urokse, bison, skotsk højland, Galloway, alle tygger de drøv.

Kød.. Vi bør passe på vores klode ved at spise mindre kød.

Laks.. Lakseopdrætterens datter spiste aldrig laks. Og svinebondens datter spiste aldrig gris.

Læbe.. Tykke bløde negerlæber er de bedste at kysse.

Løfte op.. Vi trænger til en mental tur i helikopteren.

Løgn.. Vi vælger hver især hvilken løgn, der skal være vores sandhed.

Løgner.. Lad ikke løgnen stå i vejen for den gode historie.

Låne.. Synes du jeg stjæler, når jeg låner dine ord?

Male.. Hun maler sig tit op i et hjørne.

Mand.. Styrke og afslappethed i lækker indpakning.

Morgen.. Morgenknald er de bedste.

Morter.. Heksen i russiske eventyr flyver i en morter.

Moskito… Jeg kendte engang en afrikansk dreng, der blev kaldt Moskito fordi han var så lille. Nu er han en mand, kører lastbil og hedder Tony.

Mund.. Stik ikke noget i fissen, du ikke vil tage i munden.

Mælk.. Den søde duft af spædbarn på modermælk, får mine bryster til at spænde.

Orm.. Jeg står på lur og påtaler strengt, når legekammeraterne ikke vasker hænder. Hader deres børneorm.

Pande.. På nogle drenge vokser frontallapperne først sammen i tyverne.

Plukke fjer.. Nogle gæs bliver plukket levende, så gror der nye dynedun ud.

Regn.. Finregn, grøderegn, plaskregn, ruskregn, sjaskregn, skylregn, slagregn, småregn, styrtregn, støvregn, øsregn.

Riger.. Mit kongerige for en boltsaks.

Skæl….Har du spist havregryn til morgen, spurgte hun, da skællene dryssede på hans sweater.

Skør.….Sømændene fik skørbug inden citronen blev opfundet.

Slå…Slåen snerper munden sammen, men er god på snaps.

Smuk….Gråden er en smuk smerte, der forlader kroppen.

Snegl…Pigerne fanger snegle, mærker dem med neglelak og lader dem løbe om kap. Nogle gange glemmer de dem i solen.

Struds…En frodig krop, smukke øjne og ingen hjerne. Min fars yndlingsdyr er strudsen.

Sort…Æblesort og menneskesort?

Spejl..Angsten for at en ukendt kigger tilbage.

Spil…Pik eller guitar, kort eller bold, fræk eller for galleriet.

Støvle..Guldøl, snaps og citronvand og så skulle du sikre dig at sidemanden ikke kunne bunde.

Svane…Da min mand var dreng reddede han en svane fri af isen. Men den spredte ond stemning i stuen.

Svigerdatter…Min datter præsenterede mig for min svigerdatter. Nu håber jeg min søn bringer mig en svigersøn.

Syfilis…Det var behandlingen med kviksølv, der tvang hende til at leve af østers og champagne.

Synge..At synge befrier sjælen.

Sø..En svensk veninde kan ikke lide at bade i havet, hun savner sin sø.

Tabt…Nogle har bare tabt på forhånd.

Tristhed…En grundtone eller en lystfyldt lidelse.

Tænke…Jeg er for tynd til at tænke, min hjerne kræver fedt.

Tæmme…Tamme dyr er lamme.

Tæppe..Her kan du altid få en kop varm suppe og et tæppe.

Tæt på.…Tæt på jernspurv, musvit, gulspurv, dompap, rødhals, skovspurv og katten.

Udenfor…Udenfor er husets bedste rum.

Vind…Kuling og storm er bedst. Det giver mig lyst til at elske.

Økse.…Jeg er bange for mig selv sammen med økser.

Øre….Abrikoser, som at bide i en øreflip.

Lone Kramer 2008

Kutteren. Masterclass med Kristina Stoltz

Det er sent, men lunt og ikke rigtig mørkt. Jeg har drukket et glas vin på Kammerateriet, de har lukket nu, der var kun få mennesker i byen i aften. Jeg smider sandalerne og borer tæerne ned i sandet ved loungeområdet ved molen. Lytter til den klukkende lyd af vandet, der langsomt og i en ganske lidt varierende rytme slår mod bolværket. Jeg kan ikke se vandmændene dernede, men ved at de svæver tæt i det let olierede vand. Jeg tænker på sidst jeg var her, hvor en kvinde kaldte mig til sig, åbnede spænderne på sin kuffert, som hun havde fyldt med sand og småbitte skibe foldet af papir. Hun fortalte om længslen efter sin elskede, som hun sad og ventede på, han var på havet, og kom aldrig tilbage. Kvinden var her ikke nu, men det var Kristina Stoltz som havde bedt mig fortælle om havnen i Svendborg og om en kutter, der kom ind. Jeg tænkte på Kresten, der var fisker på Lyø og gift med min farmors søster. Hun var hans anden kone og blev mor for hans børn, men fik ikke sine egne. Kresten smuglede cigaretter i sin fiskekutter, de udvekslede smugler varerne syd for øen under dække af,  at de var ude at lyse ål om natten. De spiste mange ål i den periode efter anden verdenskrig.

Det er længe siden jeg har været på havet, måske ikke siden dengang jeg stadig var lykkelig med min første mand, og vi havde lånt en folkebåd af hans kammerat, der havde været telegraf på Grønland og ikke var så sart over båden. Det er jo ingen altertavle, sagde han, og så lånte vi den en hel sommer. Eller var vi egentlig lykkelige? Jeg havde mistet vores første barn i 13. Uge og var nu gravid med den næste, men turde ikke glæde mig, for tænk, hvis den nu heller ikke ville leve. Han havde lige mistet sin mor, hun tog sit eget liv, og jeg var ked af, at jeg havde hånet ham over at han ringede til hende hver uge, jeg som ikke selv havde et nært forhold til mine forældre. Jeg forstod det ikke. At han var hengiven, en voksen søn, der tog ansvar for deres relation. Men på fotoene fra den sommer ser vi unge, solbrændte og lykkelige ud. Vi havde vores brødre med på skift, om min sagde han,  at han havde et sundt kraftigt pis, når han ladede vandet over rælingen. Hans nevø kunne ikke lide mig, det blev jeg stødt over, det var skamfuldt, men han kunne slet ikke lide kvinder, der talte til hans far.

Jeg har efterladt min mobil hjemme, det er frigørende at ingen ved, hvor jeg er eller kan få fat i mig. Det nærmest synger og bobler i mig over denne stjålne frihed. Nu kommer en kutter ind, jeg har kunnet høre den dunkende totaktsmotor længe i den stille nat. Den kommer nærmere og nærmere, den klassiske silhuet med træstyrhuset på det lille skib, der er ikke noget lys i masten eller i styrhuset. Det er usædvanligt at den sejler mod denne del af havnen. Da den er næsten fremme ved sandstykket, hvor jeg sidder med de bare ben svævende over vandoverfladen slukker motoren. En type i sydvest, skipperskæg og lakridspibe træder ud af styr huset, samler en trosse op og kaster den mod mig og råber grib. Det når jeg akkurat, kommer på benene og forsøger at binde en knude om en pullert, der på molen, men rebet er tungt og stift, og jeg kender kun til kællingeknuder og råbåndsknob. Han er helt tæt på nu, springer i land, tager rebet fra mig, trækker båden tæt til molen og slår hurtigt rebet om pullerten. Han tager min hånd, siger kom, står skrævende med et ben på kutteren og et på molen. Han tager mig om livet og løfter mig over på båden, som om jeg ingenting vejer. Jeg beslutter at give efter, at give slip på kontrol, at være afslappet, nærværende  og vidunderlig. Han peger på et par fiskekasser, der ligger med bunden i vejret. Jeg sætter mig og han løsner fortøjringen, går ind i styrehuset, starter den dunkende motor og vender ud mod Svendborg Sund igen. Vi sejler længe i tavshed, men på et tidspunkt kommer vi ind under land, måske er det Skarø, Hjortø, jeg ved det ikke. Verden er så forandret set  fra havet. Blot hav og hav og smalle striber af land. Alt er fladt. Han kaster ankeret og lader os drive og duve langsomt rundt. Han tænder med ferme bevægelser op i en smedejernsgrill, ordner et par endnu levende fisk fra hyttefadet. Finder citron, løg og frisk chili. Fra hyttefadet henter han også to flasker øl, åbner med tænderne og rækker mig den ene. Synkront lægger vi nakken tilbage og drikker grådigt. Bare hælder det kolde øl direkte i halsen. Det har jeg ellers aldrig kunnet, skal altid synke små slurke ad gangen. Men nu kan jeg alt, også bøvse med stor lyd og åben mund. Jeg griner befriet og han griner med, dybt og mørkt og trygt fra den store sweaterklædte mave. Vi spiser de grillede fisk med fingrene, aldrig har jeg været så sulten, og aldrig har noget smagt så lækkert. Han fejer grill og skærebræt til side og breder en pressenning ud på dækket. Vi lægger os, jeg i hans arm. Vi kigger op på himlen, der er overstrøet af stjerner, jo længere vi ser, jo flere kommer der.

Da Jeg vågner er det blevet lyst . Fiskeren er ingen steder at se, men jeg har hans sweater over mig. Jeg fryser og vil gerne hjem nu. Min mand må være bekymret,  og jeg er ikke sikker på at jeg har lyst til mere frihed. Jeg ved ikke hvordan man starter kutteren og beslutter at springe i havet og svømme i land, der er ikke så langt og der må vel bo nogen på øen, der kan få mig over på Fynsiden.

Da jeg gennemblødt og rystende af kulde når op til en mindre gård, får jeg et tæppe om mig og bondemanden sejler mig tilbage til Svendborg Havn i sin lille motorbåd. Jeg går op til en veninde, får tørt tøj og kaffe.  Spørg ikke, siger jeg. Min mand lægger ikke mærke til noget usædvanligt, da han henter mig, men siden har jeg haft en heftig trang til lakridspiber.

April 2019