Hvad vil vi med det offentlige?

Erik Bonnerup, der tilbage i firserne var departementschef i Finansministeriet, og var med til at indføre new public management for at modernisere og effektivisere den offentlige sektor, mener i dag, at det har slået fejl. Ledelse er blevet erstattet med regler, medarbejderne har mistet gejsten, og borgerne får en ringere service.

De offentligt ansattes engagement og faglighed kvæles af dokumentationskrav, detailstyring og kontrol, uanset om vi taler sundhedsvæsen, folkeskole, ældrepleje eller jobcenter. Varme hænder er blevet erstattet af kolde med fokus på budgetstyring. Jurister og økonomer udtænker i en lind strøm nye detaljerede regler, som frontmedarbejderne skal håndhæve, selvom reglerne ikke handler om respekt for det enkelte menneske.

Professor i offentlig organisation og ledelse Kurt Klaudi Klausen taler om tre fundamentale og modsatrettede størrelser, som gælder i alle organisationer, nemlig stat, marked og civilt samfund. Staten styres af politik, magt og regler. Markedet styres af penge og kontrakter. Det civile samfund styres af etik og moral. Det offentlige er forskelligt fra andre organisationer, da det skal løse komplicerede problemer og opgaver, som er samfundsmæssigt og politisk bestemt. Det offentlige skal udnytte sine ressourcer effektivt, men det er ikke en forretning. Der er tale om opgaver, som samfundet har valgt at løse til fordel for os alle, selvom det ikke kan svare sig i økonomisk kortsigtet forstand. Vi trænger til flere at det civile samfunds værdier i det offentlige, og til mindre stat og regulering, og mindre markedstænkning.

Da mennesket er et socialt individ, knyttes vi til organisationer gennem tillid. Derfor er det så vigtigt at politikere viser tillid til de offentlige institutioner, at ledelsen viser tillid til sine medarbejdere og omvendt, og i sidste ende at borgerne kan have tillid til institutionerne. Institutionerne får legitimitet gennem borgernes tiltro, og det sker når oplevelsen svarer til forventningerne, og man oplever lydhørhed og respekt.

Rigidt regelrytteri er det modsatte af lydhørhed og respekt. Medarbejderen bliver demotiveret, når hun ikke kan få lov at bruge sin faglighed, men i stedet skal leve op til proceskrav og dokumentation, der ofte ikke bruges til noget. Borgeren føler sig ikke mødt og bliver ikke lyttet til, men skal passes ind i skemaer, strukturer og regler, hvor den enkeltes ønsker, behov og ressourcer drukner.

Vi må tilbage til det levende møde mellem mennesker, hvor engagerede og dygtige medarbejdere, uanset om det er sygeplejersken, folkeskolelæreren eller socialrådgiveren, har lov til at bruge sin hjerne, sit hjerte og sine hænder til at løse borgerens behov, i stedet for at følge rigide regler, udfylde skemaer og kontrollere. Vi må have respekten for fagligheden og for borgeren tilbage.

Bragt i FAA 29/8 2016