Affektteori er et opgør med den gængse forståelse af følelser som indre. Affektteorien forstår følelser som både indre og ydre, som både kropslige og sproglige. Vores kultur er med til at bestemme hvilke følelser, der passer sig i hvilke sammenhænge og for hvilke personer.
Bestemte følelser klæber til bestemte personer og ting. Følelser oplever vi med vores krop; og netop vores sanser og de kropslige reaktioner får os til at forstå følelser som indre. Men følelser er også ydre, de er imellem os og kan nogle gange være næsten fysiske. Tænk blot på den pinlige stemning i et rum, hvor en person gør eller siger noget, der falder uden for de sociale normer. Skam er følelsen af at have gjort noget forkert, og ønsket om at skjule det. Skam intensiveres af at blive set af andre, og skammen smitter endda til de andre i rummet, der krummer tæer på den uheldiges vegne. Skam er vendt mod én selv, hvor smerte kan vendes mod andre. Skam er over egen karakter, hvor skyld er over en handling.
Følelser kan også glide til andre følelser, fx kan smerte glide til vrede, hvis en person gør eller siger noget, der sårer os. Følelser vokser, når de cirkulerer mellem personer. De kan også akkumulere bagud i tid, når de aktiverer tidligere følelser og hændelser. Eller de vokser, som angsten for den diffuse terror, der glider til det vi associerer med terror; fundamentalisme, muslimer, mellemøstligt udseende, flygtning etc. Frygt har et objekt og arbejder ved at etablere andre som frygtelige. Frygt er for noget, der ikke er der helt endnu. Angst er for noget, der slet ikke er der, det tillader angsten at akkumulere ved at samle flere og flere objekter.
Kærlighed bevæger subjekter mod bestemte andre og væk fra andre andre. Der er en tæt forbindelse mellem kærlighed og sorg. De elskede er også dem vi sørger over, de er sørgværdige. Dem vi ikke elsker, dem der er fremmede for os, de er ikke sørgværdige. Vi oplever ikke deres smerte, deres sorg eller deres menneskelighed.
Det er ikke kun i de intime relationer, at følelser glider, klæber og vokser. Ikke mindst når det gælder politik, som vi traditionelt forbinder med noget rationelt, er der altid allerede tale om følelser. Følelser er ikke bare private, men tilstede i det offentlige rum og kan have potentiale til at ændre ting.
Kønsforsker Sara Ahmed skriver, at undren kan være et redskab i feminismen (og her vil jeg definere feminisme som: enhver person, der tror på social, politisk og økonomisk lighed for alle køn). Undren er en følelsesmæssig relation til verden, og undren er en kropslig oplevelse, hvor kroppen åbner sig, når verden åbner sig for den. ”…wonder allows us to realize that what hurts, and what causes pain, and what we feel is wrong, is not necessary, and can be unmade as well as made”.
Bragt i FAA 5/8 2016