Foreningernes udfordringer er, at der er færre medlemmer post corona og fra generationerne ml. 25-56 år
Under corona faldt mange frivillige fra i foreningerne, som måtte indstille deres aktiviteter. De frafaldne er ikke alle vendt tilbage.
I de kommende år får vi mange flere børn under 7 år og flere ældre over 70 år, hvilket også udfordrer foreningernes medlemstal. Men ikke mindst generationsforskelle gør sig gældende i forhold til de frivillige i foreningerne. Hvis vi ser på de fem generationer mellem 16 og 89 år, er der nogle særlige kendetegn, der gør sig gældende for de enkelte generationer. Generationerne ser således ud – regn med plus-minus 5 år i en generation:
1.Mellemkrigsgenerationen født før 1945 +77 år: Hjælpe og samarbejde. Videregive erfaringer.
2.Babyboomer 1945-1965 +57 år: Fællesskabet og det sociale. Stor generation.
3.Generation X 1965-1980 +43 år: Konstant tidspres. Alt er vigtigt: karriere, børn, motion, venner.
4.Generation Y 1980-1996 +27 år: Entreprenante. Fællesskab i en anden form. Ved at etablere sig.
5.Generation Z 1996- 2010 -26 år: Fællesskab, bæredygtighed, læring. I gang med uddannelse.
Mellemkrigsgenerationen, Babyboomer og Generation Z er alle fællesskabsorienterede, hvorimod Generation X og Generation Y er individualister.
Foreningernes udfordringer er, at der er færre medlemmer fra de individualistiske generationer ml. 25-56 år. Strukturen i foreningerne må derfor genovervejes, da den kan spænde ben for engagementet. Fx kan stemmedemokrati med lavt fremmøde betyde at få kan bestemme over mange. Samtidig skal vi ikke altid tale om, at vi mangler nogen. Det gør blot dem, der er med, utilfredse. Organiser gerne med arbejdsdeling, der passer til de aktive i de forskellige generationer. Det er vigtigt at de eksisterende frivillige trives i foreningen, så de bliver gode ambassadører.
Det er fra teenageårene og til midt i 20’erne, vi grundlægger vores værdisæt og vi deler kollektive fortællinger, hvorfor det er særligt vigtigt at få fat i de unge. Men de unge ønsker oftest at engagere sig på en anden måde. Deres måde. Generation Z vil ledes, når de har brug for det, også selvom det fx er kl. 23. Så hvis man skal have nye frivillige, skal det også ske på deres præmisser.
Der er tendenser i retning af flygtighed, at vi ikke længere har et livsprojekt, men ’projekt mit liv’. En anden tendens er fleksibilitet, vi engagerer os tidsafgrænset – for en bestemt, måske kortere periode. Endelig er der en tendens til, at vi har mere fokus på opgaven og ikke på sagen. Det er opgaven eller en specifik interesse, der tænder engagementet.
En løsning kan være at organisere i interessecirkler, der arbejder med bestemte emner i stedet for lokalafdelinger, der skal kunne det hele. Interessecirkler på tværs af organisationen kunne fx være kommunikation, sociale arrangementer, faglige arrangementer, koordinering, udvikling etc. I cirklerne arbejder man på konsensus, fremfor stemmeflertal. Der lægges vægt på selvledelse og på helhed; at der er plads til det hele menneske rationelt, følelsesmæssigt, intuitivt og spirituelt. At der er tid til refleksion, færre møder og fleksible arbejdstider. Formålet forrykker sig til et kollektivt formål og ikke organisationens behov for at opretholde sig selv. Man bevæger sig fra ’forudsig-og- kontrollér’ til ’mærk-og-reagér’.
Kilde: Ingerfair, konsulenthus, der arbejder med at skabe gode rammer for frivillighed https://www.ingerfair.dk/