Vi talte sidst
lidt om forskellen på den materiale
og den formale
dannelse. I realiteten er der ofte en sammenblanding af et bestemt indhold, man
skal kende, og nogle bestemte kvaliteter, man skal besidde, for at kunne tale
om dannelse.
I et samfund må
der være en vis grad af enighed om grundlæggende værdier og normer. Det er den
materiale almendannelse med til at sikre. Det kan fx være ved hjælp af en kanon, det betyder
målestok, regel, rettesnor. Det har særligt højreorienterede politikere i de
sidste godt 10 år været optaget af. De venstreorienterede er ofte mere optagede
af den formale dannelse, altså vores evne til at tænke, reflektere, være
kritiske, finde løsninger og handle. Men i praksis vil det materiale og formale
ofte været blandet sammen, da dannelse både handler om viden, holdning og
handling.
I 1994 tog Bertel
Haarder initiativ til udarbejdelse af Dansk litteraturs kanon, der bestod af en kort
kanon på 20 værker og en lang på mange flere. Den blev revideret i 2004, hvor
noget af den blev obligatorisk undervisning i folkeskole og gymnasier.
I 2006 udgav
kulturminister Brian Mikkelsen en Kulturkanon med 12 værker indenfor hver af områderne:
arkitektur
billedkunst
design og kunsthåndværk
film
litteratur
musik – opdelt i partiturmusik og populærmusik
scenekunst
som udvalg af eksperter
var kommet frem til som de bedste eller rigtigste.
I 2008 udkom en
Demokratikanon
udgivet af Undervisningsministeriet, som bestod af en liste over 35
begivenheder, som havde betydning for udvikling af det danske folkestyre. Det
var fx Jyske Lov, Den amerikanske forfatning, Grundloven, Kvindebevægelsen og
Murens fald, altså både nationale og internationale begivenheder.
I 2016 var Bertel
Haarder igen på spil og tog initiativ til Kulturministeriets udarbejdelsen af
en Danmarkskanon,
der skulle finde frem til de 10 værdier, der kunne beskrive den danske nutidige
og fremtidige kultur. Alle havde mulighed for at komme med deres bud, men til
sidst var det et udvalg, der bestemte hvilke værdier, der skulle med.
Det
er de 10 værdier, vi skal se på og debattere i dag.
Frisind
Kønsligestilling
Velfærdssamfundet
Tillid
Det danske sprog
Foreningsliv og frivillighed
Hygge
Den kristne kulturarv
Frihed
Lighed for loven
Kanoner er med tiden blevet
folkeligt. Der udarbejdes kanonlister over sangfugle, ølsorter, vine,
idrætspræstationer osv., ligesom der sammensættes kommunale og regionale
kanon’er. Kanonfænomenet harmonerer da også med tidens stigende interesse for
evaluering og rangordning.
Samtalemenu:
Diskuter
hver af de 10 danske værdier
Hvad
forstår I ved værdierne?
Afspejler
værdierne det Danmark I kender?
Er
værdierne en realitet, en nostalgi om gamle dage eller en fremtidsdrøm?
Synes
I der mangler nogle værdier?
Fremmer diskussion af national
identitet integration eller skaber det konflikt?
Hvordan ville jeres værdikanon se ud?
Højskolesamling på Zanzibarhøjskolen efteråret 2017
Forrige gang tog vi lidt hul på det her med dannelse. At det handler om viden, holdning og handling. Om respekt for historien, helheden og den anden.
Denne gang vil
jeg fortælle lidt om, hvordan man har forstået dannelse forskelligt op igennem
historien.
Man kan tale om
materiale menneske-
og dannelsessyn, som handler om at dannelse har et bestemt indhold. Og man kan tale om formale menneske- og
dannelsessyn, hvor dannelse mere er personlige kvaliteter, som evnen til at tænke, udtrykke sig,
løse problemer og tænke kritisk.
I antikken (c. 400 f.Kr.), i oldtidens Grækenland havde man nogle særlige idealer for overklassen. Det blev til et dannelsesbegreb, der handlede om at være god til de syv frie kunster: Det er altså det materiale syn på dannelse.
Grammatik
Retorik
(veltalenhed)
Dialektik
(indsigt i ideernes verden gennem skærpelse af tænkning og dialog – Platon)
Aritmetik
(tallære)
Geometri
Astronomi
Musik
(I den græske
mytologi er der ni muser, der hver beskytter en videnskab og inspirerer
kunstnere:
Erato for kærlighedsdigtning, hymner, elskovsdigte.
Disse idealer
og denne dannelse overtog kirken gennem hele middelalderen og tilføjede fromhed, som et ideal.
Disse idealer
blev afløst af humanismen
(fra ca. 1500 e. Kr.), hvor dannelse var opdragelse til det, der vedrører
mennesket i modsætning til det guddommelige og det animale. Det var især sprog
og kultur, det vi stadig i dag kalder humaniora på universiteterne:
Historie
Litteratur
Kunst
Filosofi
Grundtvigs tid
kalder vi for Nationalromantikken
(ca. 1800 e. Kr.) og her var der i dannelsen vægt på
Modersmål
National historie
Litteratur
Folk og folkelighed
= det levende, det fælles, det almindelige
I denne periode
levede også filosoffen Hegel (1770-1831), der fremhævede at vi mennesker ikke
kun er natur, vi former og danner tingene omkring os, deraf ordet dannelse.
Så kommer vi
frem til det nutidige
dannelsesbegreb. Nu er vi ovre i det mere formale.
Forskellen på
dannelse og uddannelse er at uddannelse
er specifikke kvalifikationer, som retter sig imod bestemte job,
hvorimod dannelse er almene
kompetencer, der vedrører alle mennesker uanset valg af uddannelse og
job.
Dannelse
handler om hvad, det vil sige at være menneske. Dannelse er en proces, det er
ikke noget vi bliver færdige med. Man taler også om almendannelse eller demokratisk dannelse. Med almen mener man:
at
det skal være alment udbredt i befolkningen, dvs. dannelse for alle.
at
det skal handle om alle sider af en person: kognitivt, følelsesmæssigt,
socialt, fysisk, kommunikationsmæssigt etc, dvs. alsidig dannelse
at det skal være af almindelig
interesse, vedkomme alle, dvs. almindelig/fælles dannelse
at
forstå at vi er født ind i en kultur med bestemte værdier, normer, verdens- og
livssyn, dvs. kritisk
kultur-historisk dannelse
at
udvikle evne og vilje til aktivt at deltage i fællesskaber, hvor der træffes
beslutninger, dvs. politisk
dannelse.
Almen eller
demokratisk dannelse handler altså om, at vi bliver i stand til at forstå og reflektere
over vores forhold til os selv, medmennesker, natur og samfund.
Dannelse hænger
sammen med tre evner (Klafki):
Selvbestemmelse,
som er evnen til og muligheden for at bestemme over sig selv (religion, etik,
erhverv).
Medbestemmelse,
som er muligheden og ansvaret for at udforme vores fællesskab og samfund
(kultur, politik).
Solidaritet,
som er evnen til at gøre en indsats for de mennesker, der ikke har
selvbestemmelse og medbestemmelse (politisk, økonomisk undertrykkelse).
Dannelse er
således både en væremåde,
en tænkemåde og en handlemåde. Altså en
helhed: at handle og leve, som man tænker. At have mod til at tænke selv og til
at handle.
Dannelse er at
være i dialog med
andre, at åbne sig for det anderledes og det fremmede, og derigennem berige sig
selv og sin verden, og finde et fællesskab.
Nogle taler derudover
om hjertets dannelse
(fænomenologisk tilgang – det subjektive og sansede, som verden fremstår for
mig) – at forstå med hjertet. Viden og kærlighed hænger sammen, for at forstå
noget, skal vi elske det. Den lille Prins: ”Kun med hjertet kan vi se rigtigt”.
Forståelse af det etiske (det gode), det æstetiske (det skønne) og de dybe
eksistentielle spørgsmål (liv, død, mening) kan ikke altid udtrykkes i vores
almindelige sprog, men kræver poesi eller kunst, eller blot stilhed og nærvær.
Nogle taler om
dannelse som en social
norm, det er det man kan se i det ydre som viden, smag, livsførelse og
adfærd.
Samtalemenu:
Prøv at sætte
jeres egne ord på, hvordan I forstår dannelse?
Foretrækker I
den materiale dannelse (et bestemt indhold/viden, der skal læres fx geometri,
grammatik, astronomien) eller den formale dannelse (personlige kvaliteter, der
skal opøves fx kritisk tænkning, finde løsninger) eller en kombination?
Er dannelse
noget indre eller noget ydre?
Hvordan skal
man være for at være dannet?
Hvordan skal
man tænke for at være dannet?
Hvordan skal
man handle for at være dannet?
Har I oplevelser med hjertets dannelse, hvor I kan ”se” med hjertet, opleve noget sandt, smukt eller værdifuldt gennem kunst eller stilhed, som er svært at udtrykke med ord?
Højskolesamling på Zanzibarhøjskolen efteråret 2017
Der er almindelige faser at gennemgå, uanset om du rejser i få måneder eller er immigrant eller flygtning. Ikke alle gennemgår alle faser, måske oplever du kun fase 1-3, eller kun fase 6.
Fase:
Rejsefeber inden afrejsen. Du forbereder
rejsen praktisk og følelsesmæssigt. Interesserer dig for det nye sted. Siger
farvel. Ængstelse for at rejse hjemmefra, og glæde ved at skulle opleve nyt.
Fase:
Turistfasen/eventyret. Alt er nyt og
spændende, du er begejstret og nysgerrig. Selv alle de mærkelige ting er sjove,
og du suger indtryk til dig hele tiden. Du iagttager mest passivt – fra få uger
til måneder og år.
Fase:
Tilvænning. Fra passiv iagttager til
aktiv deltager i den nye kultur. Begynder at forstå regler og normer. Tænker
tanker på det fremmede sprog. Lyst til at tilegne sig den nye verden.
Fase:
Kulturchok/krise. Angst for at miste
sin gamle verden. Det hele er ikke nyt længere, men irriterende og anderledes.
Du forstår det ikke, og kan ikke finde din plads i det. Du kan opleve
frustration, at alle misforstår dig, føle hjemve. Maden, sproget, varmen,
trafikken, forholdet til tid eller det at skulle være sammen med andre
mennesker hele tiden kan være udfordrende. Følelse af utryghed eller angst,
fordi den nye kulturs ord, fagter, mimik og vaner er svære at aflæse. Du kan
føle dig modløs, irritabel, oversensitiv, trækker dig, bliver fjendtlig overfor
den nye kultur, mistænksom, overbekymret, utålmodig. Du kan føle ligegyldighed,
meningsløshed og opleve en identitetskrise. Det kan være uforståeligt både for
dem derhjemme og for de nye.
Fase:
På vej til at blive multikulturel.
Det begynder at give mening igen og glæden genfindes. Du forstår bedre, hvad
der foregår og kan være dig selv i det. Finder ro i hverdagen med de andre, de
mange indtryk og oplevelser. Du kan grine af det, der måske irritererede dig
før. Du føler dig hjemme og tilrette. Erkender at du er fremmed det nye sted på
godt og ondt, og sådan vil det altid være. Du stopper med at ville være noget,
du aldrig kan blive, og finder ud af at det kan være en styrke at være fremmed.
Du udvikler en 3. Kultur ved bevidst at udvælge og sammensætte værdier fra både
den gamle og den nye kultur.
Fase:
Omvendt kulturchok. Hvis/når du
vender hjem efter lang tid oplever du, at du har ændret dig. Du føler dig
fremmed i din egen kultur, føler dig ikke hjemme. Du synes, der er sket så lidt
derhjemme, alt er det samme, og ingen forstår det store eventyr, du har været
ude på. Det er tomt uden de andre. Der opstår en længsel efter at komme ud
igen.
Der
er 5 bjælker over kulturkløften, og
hvis du er bevidst om forskellene i alle dimensioner, gør det processen nemmere:
Den
verbale dimension, fx ironi.
Den
nonverbale dimension, fx kropssprog, afstand, berøring, gestik, øjenbevægelser.
Verdensbilled-dimensionen
fx kapitalistisk eller kommunistisk.
Den
sociale dimension fx status mellem mennesker, forholdet til tid.
Den
individuelle dimension fx udadvendt, spontan.
Hvis du er i
kulturchok/krise:
Tænk
at intet er rigtigt eller forkert, bare anderledes. Vær tålmodig med dig selv.
Tag én dag ad gangen. Vid at det går over igen. Involver dig i det, der sker
omkring dig. Hold dig beskæftiget. Fokuser på det positive. Forsøg at have det
sjovt. Bevar din humoristiske sans – historien kan blive god, selvom oplevelsen
er hård. Kulturchok kan være en værdifuld oplevelse, der giver dig et bredere
perspektiv, en dybere indsigt i dig selv og en større tolerance for andre
mennesker. Tænk på Kierkegaard: ” Det er ikke den ydre verden og dens
tilskikkelser, men måden vi forholder os til den, der er det egentlige i
livet”. Din holdning til/fortolkning af de kulturelle forskelle er vigtig for,
hvordan det går: vær empatisk, åben, fleksibel, tolerant. Din evne til at
håndtere stærke følelser af frustration, utålmodighed og ensomhed, og din
humoristiske sans vil få dig igennem.
Særligt om hjemve:
Hjemve
er en følelse af længsel og savn efter det kendte og
vante, når man befinder sig i nye omgivelser. Sorg og tristhed over at være
adskilt fra ting, mennesker, steder, vaner m.m., som man holder af og sætter
pris på. Det kan komme til udtryk som: At blive draget mod det kendte og
trygge, fx lyst til at ringe hjem og at ville hjem. Lyst til at isolere sig og
lukke sig inde i sig selv. Tristhed, men svært ved at sætte ord på sine
følelser. At miste lysten til at spise. Hjemve kan både opstå, fordi
man ikke trives, og man kan også begynde at mistrives, fordi man har hjemve.
Det kan du gøre:
Sig ja til aktiviteter eller tag selv initiativ. Åbn dig op og
fortæl andre omkring dig om dine følelser. Skriv dagbog. Hjælp dig selv til
positiv tænkning, fx ved at finde 10 ting om dagen, du sætter pris på ved dit
ophold. Tag én dag ad gangen – fokusér ikke på hele opholdet på én gang. Gør
tiltag for at finde dig til rette, fx indrette dit værelse med personlige ting.
Gør en stor indsats for at lære nogle mennesker at kende. Skær ned på kontakten
til hjemlandet.
Gruppearbejde:
Giv
eksempler på dit møde med en anden kultur, der har givet misforståelser/du har
undret dig over?
Hvilke
ting er gode i den danske kultur?
Hvilke ting er gode i andre kulturer du har mødt?
Højskolesamling på Zanzibarhøjskolen efteråret 2017
At være på
højskole og at være ude at rejse handler om dannelse.
At blive dannet
som menneske, både som individ, i det lokale fællesskab og i den globale
verden.
Det handler om
at blive oplyst, altså at få viden.
Det handler om hvilke værdier, man vælger at leve efter, altså om holdning. Og det handler
om aktivt at tage del i fællesskabet og demokratiet, altså om handling.
I faget Selvindsigt skal du kende dig selv. I faget Kulturforståelse skal du forstå det sociale fællesskab du indgår i hjemme og her. I Miljøkendskab skal du forstå, hvordan du indgår i naturen, miljøet og den globale verden.
Derudover er der Projekter og Hands On Zanzibar, hvor I faktisk kan handle, tage aktivt del og gøre en forskel.
Der er Morgensang, fordi sproget, poesien og sangen er særlige bærere af kultur- og fordi det sætter gang i endorfinerne at synge sammen, får os til at føle fællesskab og gør os glade.
Der er Sport, Dykning og Yoga, fordi vi ikke kun er ånd, men også sanselige kroppe, der skal bevæge sig og lege og lære, og også have god mad.
Vi har også Mediefag, fordi formidlingen af vores viden, holdninger og handlinger er vigtig.
Højskolen har
nogle fysiske rammer og bygger på nogle ideer om dannelse, som betyder at vi
skal have respekt for
historien, for helheden
og for den anden/hinanden.
Men vi laver
skolen sammen – personale, lærere og ikke mindst jer elever. Det er vores
skole, det er jeres skole og det er jeres indstilling, jeres initiativer, der
kommer til at præge opholdet under sloganet: Vi skal have det sjovt. Det skal være ligeværdigt. Og det skal
give mening for
alle. Overskrifterne er indsigt
og udsyn i os selv,
hinanden og verden.
Med Kierkegaard
vil jeg sige: ”Det er ikke den ydre verden og dens tilskikkelser, men måden vi
forholder os til den, der er det egentlige i livet”. Det er altså vores
indstilling til tingene, vores livssyn, der er afgørende for, hvor meget vi får
ud af livet, og her konkret ud af højskoleopholdet. Vi kan også tale om indflydelsescirkelen
og bekymringscirkelen. Vi skal koncentrere os, om det vi kan gøre noget ved.
Hvis det fx regner kan vi vælge at ligge under dynen og surmule eller vi kan
vælge at gå ud og hoppe i vandpytter og have det sjovt. Det er vores måde at
forholde os til det der sker, der er det egentlige i livet, det vigtige i
livet.
Her fredag mødes vi alle sammen et par timer til Højskolesamling. Her får I et oplæg, der på den ene eller anden måde handler om dannelse. I får mulighed for at debattere og tage stilling til forskellige emner. Efter frokost mødes vi allesammen igen og holder elevmøde, hvor der er mulighed for at tale om stort og småt, der påvirker vores hverdag sammen.
Her første gang vil jeg tale om Højskoletanken.
Det kræver lidt
historie, så vi flyver lige tilbage til Danmark i 1783, hvor Nikolaj Frederik Severin Grundtvig blev født. På
det tidspunkt var der enevælde i Danmark. Det havde der været siden 1660, og
det betød at kongen havde al magt, både den lovgivende, den udøvende og den
dømmende.
De fleste
danskere boede på landet og der var stadig stavnsbånd, som betød at bønderne ikke ejede deres jord, gård, redskaber eller dyr selv.
De var ejet af godsejeren. Bonden lejede sig ind på gården ved at betale en
afgift af gårdens indtjening, og samtidig arbejdede han på godsejerens jord.
Bonden kunne ikke frit vælge at flytte og arbejde for en anden godsejer. I 1788 blev stavnsbåndet ophævet, og det skabte mulighed for
at bønderne og deres børn selv kunne vælge arbejdsgiver, og dermed kunne få
større frihed og indflydelse på løn, arbejdsvilkår osv.
Den økonomiske frihed gav bønderne
mulighed for at købe deres egne gårde, men der fandtes stadig husmænd og
daglejere, der var fattige og som ikke ejede jord selv. Fra 1814 indførtes skolepligt for alle
danske børn fra 7 år til konfirmationsalderen, og fra 1830’erne kan alle
danskere læse. Før da var det forbeholdt kirkens folk og adelen, som havde
særlige privilegier. Det at kunne læse har en enorm betydning for folks
mulighed for viden.
Men vi skal
tilbage til Grundtvig. Hans far var præst, og Grundtvig selv skrev mange salmer,
I kender sikkert mange af dem fx ”Morgenstund har guld i mund”, Dejlig er den
himmel blå”, ”Nu falmer skoven trindt om land”, og den vi har sunget i dag ”Er
lyset for de lærde blot”. Kristendommen var vigtig for Grundtvig, men alligevel
sagde han: ”menneske først og kristen så”. Grundtvig havde altså større fokus
på, hvad det vil sige at være menneske, end på hvad det vil sige at være kristen.
”Et jævnt og muntert,
virksomt liv på jord” var hans ideal for menneskelivet. Det kan vi oversætte
til , at vi ikke skal stræbe efter rigdom, men både have det sjovt og udrette
noget, vi skal være flittige og gøre en forskel.
5. juni 1849
vedtages Grundloven.
På det tidspunkt er den Europas mest demokratiske grundlov. Grundloven betyder
at kongen ikke længere er enevældig og at adelen mister sine privilegier, den indfører
ytrings-, trykke-, forenings-, og forsamlingsfrihed, men det er kun 15% af
befolkningen, der får stemmeret. Det er først i 1915 at også kvinder, fattige og forbrydere får stemmeret.
Grundtvig sidder med i den grundlovsgivende forsamling, men stemmer ikke for
Grundloven, da han går ind for et folkestyre, som han ikke mener kan lade sig
gøre med opdelingen i Folketing og Landsting, hvor det stadig vil være den
privilegerede overklasse, der kan få mest indflydelse i Landstinget. Senere
forsvarer han dog Grundloven. Grundtvig taler om ”Frihed for Loke, såvel som
for Thor”, altså frihed
for alle, uanset om de er høj eller lav, rig eller fattig. Han talte også for
et samfund, ”hvor få har for meget,
og færre for lidt”. Altså en større lighed.
Med stavnsbåndets
ophævelse og grundlovens sikring af foreningsfriheden, kommer der gang i
andelsbevægelserne, som var småbønder der gik sammen i kooperativer og lavede
mejerier og slagterier i fællesskab. Også FDB, Brugsen, som nu hedder Coop var
en del af andelsbevægelsen, et indkøbsfællesskab.
Det som vi er
mest interesserede i her er Grundtvigs skolesyn. Grundtvig bliver kaldt
folkehøjskolerne fader.
Højskole for hvem?
Grundtvig talte om ”skolen
for livet”, hvor alle
samfundsklasser kunne mødes og blive oplyst uden at aflægge eksamen. Højskoletanken
bygger på gensidig respekt mellem ”læg” og ”lærd”, altså ligeværdighed mellem
den uuddannede og den uddannede. Grundtvig lagde vægt på fællesskabet, det at vi
kan mødes som mennesker, at vi kan blive genkendt og genkende os selv i
hinanden trods forskelligheder, at vi kan være tilstede som mennesker.
Undervisning i hvad?
Den første højskole blev
åbnet i Rødding i 1844 og dengang var det særligt bondebørnene, der kom på højskole.
Karlene gik på højskole om vinteren og pigerne gik om sommeren. Der blev
undervist i myter og historie, men også i kvægsygdomme og teknikker til
forbedring af landbruget. Det var altså både dannelse og uddannelse.
Grundtvig talte om det historisk-poetiske. Han så mennesket som et væsen af ånd, og
han forstod ånd som den historiske kraft fra forfædrene, derfor skal historien fortolkes og formidles. Vi skal til
stadighed kaste nyt og kritisk lys over fortiden, have sans for tvetydigheder
og samtidig respekt for, hvad vores forfædre har overladt os af inspiration,
håb og visdom.
Vores
forestilling om fremtiden
er ifølge Grundtvig også afgørende og styrende for os. Fremtiden er med til at skabe vores liv her og
nu, og et andet ord for skabelse er poiesis. Derfor mente han, at undervisning
og oplysning altid skal have både en historisk og en skabende – eller poetisk –
dimension. Vi kan ikke gå direkte til historien eller fremtiden, fordi de ikke
eksisterer lige nu, derfor må vi benytte en genvej – og en sådan genvej er fortællingen og
digtningen. Myter og eventyr fandt
Grundtvig vigtige, fordi de fortæller om nogle grundlæggende betingelser for
det at være menneske. Menneskelivet og samfundslivet struktureres af de
fortællinger, vi fortæller. Også mange nutidige forfattere siger, at
det at læse og skrive litteratur handler om at forske i og undersøge
menneskelivet.
Hvordan skal der undervises?
Grundtvig taler om lys
og liv. Lys som i
oplysning, altså viden, dannelse og uddannelse, og liv som folkeliv,
menneskeliv, åndsliv og oplivelse.
Grundtvig talte
om ”det levende ord”. Med det mener han det talte ord, det frie ord, dialogen, det personlige møde og samtalen om den virkelighed, vi er i. Vi skal tage
aktivt del i livet og samfundet. Engagere os.
Jeg kan godt lide begrebet undren,
som en tilgang til livet. Undren er at være nysgerrig og åben, at se med nye øjne, at leve og opleve som
for første gang.Undren er den måde børn møder verden: uspoleret, frisk,
fantasifuld, og med appetit.
Det er ikke kun folkehøjskolerne, men hele den danske tradition med
oplysningsforbund, forsamlingshuse og gymnastik- og foredragsforeninger, der opstod
som en udløber af Grundtvigs idéer om folk og oplysning.
Grundtvig
levede i næsten 90 år til 1872.
Nu skal vi have
gang i det levende ord, så nu er det jer, der skal tale sammen og debattere. I
får en samtalemenu med nogle emner, der tager udgangspunkt i mit oplæg. Det er
store emner, så I når sikkert ikke at tale om det hele, men vælg det ud, der
giver mest energi og samtale. I taler sammen i grupper af ca. 8, og I skal
vælge én der tager noter og bagefter fortæller for os alle sammen, hvad I har
talt om til fælles opsamling her om 30 min.
Samtalemenu om
højskolen:
Ved I, hvornår
jeres oldeforældre levede og hvad de lavede?
På hvilke
måder, var deres hverdag anderledes end jeres?
Hvad betyder
historien, jeres egen og Danmarks eller verdens for jer?
Hvad betyder
det for jer at I har ytrings- og trykkefrihed?
Kender I nogle
danske højskoler og hvad man laver der?
Hvilke
associationer får I på ordet fællesskab?
Hvad betyder
det for jer?
Hvad forstår I
ved lighed og frihed?
Hvad forstår I
ved udtrykket ”frihed under ansvar”?
Hvad tænker I,
når I hører ordene lys og liv?
Hvad er en
dialog?
Hvordan forstår
I undren?
Hvordan kan I være med til at skabe fremtiden?
Højskolesamling på Zanzibarhøjskolen efteråret 2017
