Da Storbritanniens forsvarsminister under Anden Verdenskrig foreslog, at de skulle skære kulturbudgettet væk, så der blev råd til at føre krigen, svarede Churchill: ”Men der skal jo også være noget at forsvare”.
Kultur er ikke blot flødeskum. Kultur handler om vores værdier, om hvad vi kommer fra, om hvem vi er, hvem vi gerne vil være og hvem vi kan blive.
Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson siger: ”Mit bedste bud på en bedre verden er den samlende, forhåbningsfulde kraft, der udtrykkes gennem kunst og kultur verden over”. Kulturdeltagelse er en grundlæggende rettighed ifølge artikel 27 i FN’s Menneskerettighedserklæring. Kunst og kultur kan udtrykke vores håb, ideer og følelser, den kan røre, provokere og inspirere os til et aktivt engagement i verden.
Som svar på frygten for, at indvandring og globalisering vil svække vores danske værdier, vil Bertil Haarder have befolkningen til at udarbejde og stemme om en Danmarkskanon over vores immaterielle værdier. Men den koreanske økonom Ha-Joon Chang gør os opmærksom på, at vi ikke skal frygte, at det er indvandring og globalisering, der eroderer vores værdier. ”Det er forretningseliten og finanssektoren, som bør tage æren for Europas misere. De har skabt utrygheden”. Han peger på vores velfærdsstat, som vores mest unikke og stærkeste værdi.
I Italien vil man modvirke terrorisme og radikalisering ved at opruste på bløde områder, på kulturen. Regeringen har valgt at alle unge bosat i Italien, uanset om de er italienske statsborgere, og som fylder 18 år i 2016, får 500 euro, som skal bruges på kulturoplevelser, live-optræden, biograffilm, bøger og seværdigheder efter eget valg.
I Svendborg vil Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget i aften se på vores lokale kulturkanon. Politikerne havde inden processen med en kulturkanon ikke rigtig gjort sig klart, hvad formålet skulle være, eller hvad den skal bruges til. At dømme ud fra debatmødet om kulturkanonen på biblioteket i forrige uge, lader der dog til at være enighed om, at kulturkanonen ikke skal være statisk, men at debatten om vores kultur og værdier skal holdes i kog.
Carsten Thau, professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, betegner en kulturkanon som vores kollektive erindring, en pille mod demens. Han sagde på debatmødet, at en kulturkanon med tiden i sig selv kommer til at være kanoniserende, da den vil afspejle det, vi anser for vigtigst og mest kendetegnende for byen og kommunen. Derfor var der også flere på mødet, der frygtede at det, der ikke kommer med i kanonen, bliver glemt. Lad os håbe at kulturkanonen vil pege udad i verden, at den vil åbne op frem for at lukke os om os selv.
Med blot 50.000 kr. afsat årligt til kulturkanonen bliver der brug for fantasi til at gøre kanonen kendt, holde debatten levende og inspirere til at bruge den.
Bragt i FAA 12/10 2016
Anekdoten om Churchill
Det er dejligt at vide, at klummerne bliver læst, og at der er vågne læsere. Således Claus Wittrup der i søndags ganske rigtigt gør opmærksom på, at det i anekdoten om Churchill, der ikke vil bruge kulturpengene på krigen, ikke kan have været hans forsvarsminister, der foreslog det, da Churchill selv havde begge titler. Nu er en anekdote netop ikke fakta, men en pointerende fortælling, der ofte overleveres mundtligt og derfor kan ændre form over tid.
Jeg har undersøgt sagen nærmere og en medarbejder fra The Churchill Centre siger i 2012, at der ikke er fundet bevis for, at Churchill har sagt, at det var kulturen, de kæmpede for. At en anekdote er genfortalt mange gange og mange steder gør den ikke faktuelt sand, men at det, som Claus Wittrup skriver, skulle være ammestuesnak, kan jeg ikke finde bevis for, da det hovedsageligt er mænd, der har genfortalt anekdoten i flere årtier.
Da Claus Wittrup ikke gad læse min klumme til ende, vil jeg her komme med min korte pointe: at kunst og kultur er samfundets fundament og håb.
Af Lone Kramer