I et samfund må der være en vis grad af enighed om grundlæggende værdier og normer. Det er den materiale almendannelse med til at sikre. Det kan fx være ved hjælp af en kanon, der betyder målestok, regel, rettesnor. Det har særligt højreorienterede politikere i de sidste godt 10 år været optaget af. De venstreorienterede er ofte mere optagede af den formale dannelse, altså vores evne til at tænke, reflektere, være kritiske, finde løsninger og handle. Men i praksis vil det materiale og formale ofte været blandet sammen, da dannelse både handler om viden, holdning og handling.
I 1994 tog Bertel Haarder initiativ til udarbejdelse af Dansk litteraturs kanon, der bestod af en kort kanon på 20 værker og en lang på mange flere. Den blev revideret i 2004, hvor noget af den blev obligatorisk undervisning i folkeskole og gymnasier.
I 2006 udgav kulturminister Brian Mikkelsen en Kulturkanon med 12 værker indenfor hver af områderne: arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, film, litteratur, musik – opdelt i partiturmusik og populærmusik, scenekunst, som et udvalg af eksperter var kommet frem til som de bedste eller rigtigste.
I 2008 udkom en Demokratikanon udgivet af Undervisningsministeriet, som bestod af en liste over 35 begivenheder, som havde betydning for udvikling af det danske folkestyre. Det var fx Jyske Lov, Den amerikanske forfatning, Grundloven, Kvindebevægelsen og Murens fald, altså både nationale og internationale begivenheder.
I 2016 var Bertel Haarder igen på spil og tog initiativ til Kulturministeriets udarbejdelsen af en Danmarkskanon, der skulle finde frem til de 10 værdier, der kunne beskrive den danske nutidige og fremtidige kultur. Alle havde mulighed for at komme med deres bud, men til sidst var det et udvalg, der bestemte hvilke værdier, der skulle med.
De 10 værdier blev frisind, kønsligestilling, velfærdssamfundet, tillid, det danske sprog, foreningsliv og frivillighed, hygge, den kristne kulturarv, frihed, lighed for loven. Læs mere her: https://www.danmarkskanon.dk/
På Zanzibar Højskolen diskuterer vi, hvad vi forstår ved værdierne. Afspejler værdierne det Danmark eleverne kender? Er værdierne en realitet, en nostalgi om gamle dage eller en fremtidsdrøm? Synes de der mangler nogle værdier? Fremmer diskussion af national identitet integration eller skaber det konflikt? Hvordan ville deres værdikanon se ud?
Kanoner er med tiden blevet folkeligt. Der udarbejdes kanonlister over sangfugle, ølsorter, vine, idrætspræstationer osv., ligesom der sammensættes kommunale og regionale kanoner. Kanonfænomenet harmonerer da også med den neoliberale interesse for evaluering og rangordning. Kanoner kan skabe gode diskussioner, men bagsiden er at man kan glemme alt det, der ikke er kanoniseret.
Bragt i FAA 4/10 2017