Flygtninge og humanisme

Mange mennesker fra Afrika, Mellemøsten og Asien flygter fra blodige krige, politiske og personlige forfølgelser, fattigdom og naturkatastrofer. I takt med de accelererende menneskeskabte klimaforandringer vil der blive stadig flere flygtninge. Dertil kommer mennesker der ’bare’ søger lykken og håbet om bedre økonomiske kår for dem selv og deres familier, som fx også over 300.000 danskere, svarende til en tiendedel af befolkningen, der fra 1850 til 1914 sammen med 35 millioner europæere rejste til Amerika.

Vi bør som et af verdens rigeste lande tage vores del af ansvaret for disse flygtningestrømme. Lige nu hober flygtninge og immigranter sig op i Spanien, Italien og Grækenland. Det er på høje tid at landene i EU realiserer en fair fordeling af de mange flygtninge i Sydeuropa.

Desværre går Danmark den helt forkerte vej ved at lukke grænser og end ikke modtage de blot 500 årlige kvoteflygtninge under FN. Dertil kommer en horribel mængde af lovgivning, der udelukkende har til formål at gøre livet og integrationen svær for flygtninge og efterkommere, der allerede er i landet.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har åbent erkendt at hun ’går til kanten af konventionerne’. Der laves alle mulige juridiske krumspring og spidsfindigheder for at gå under radaren for diskrimination ved fx at kalde burkaforbuddet for et maskeringsforbud eller ved at lade bestemte postnumre bestemme hårdere straffe. På den måde forsøger man at genere den muslimske befolkningsgruppe maksimalt uden at overtræde internationale konventioner.

Burkaforbud, tvangsvuggestuer, obligatorisk svinekød i institutioner, dobbelt straframme i udsatte boligområder, ingen tolkebistand hos lægen efter 3 år i Danmark for blot at nævne enkelte af de seneste krumspring for at genere minoriteter i Danmark. Dertil kommer de 98 stramninger på udlændingeområdet den nuværende regering har indført.

Vi kan ikke længere bryste os af at være en civilisation, der viser overskud, retsind, tolerance, åbenhed og humanisme ved at sikre minoriteter lige rettigheder uanset religion, etnicitet eller kulturel baggrund. Vi er åbenbart for smålige, usikre og dovne til at overbevise de nytilkomne om vores demokratiske og humanistiske værdier. Dermed opgiver vi ikke blot, som antropolog Dennis Nørmark påpeger, en hel minoritetsgruppe, men også os selv.

Ofte fremføres økonomien som det store problem, men en gruppe franske økonomer har set på asylansøgeres følgevirkninger på den samlede økonomi i 15 europæiske lande fra 1985 til 2015. De konkluderer at flygtninge ikke er en økonomisk byrde, snarere tværtimod.

Uanset om vi ser gennem økonomiske eller humanistiske briller kan man prøve at udskifte ordet flygtning eller muslim med fx svensker, jøde, kvinde eller rødhåret, og høre om det vi siger, lyder rimeligt.

Bragt i FAA 15/8 2018