En langsom og en hurtig tekst

En langsom opvask

Hun rejste sig med et suk. Kroppen føltes tung, musklerne var bløde og ville ikke rigtigt lystre. Hun stod og svajede lidt, mens hun holdt fast om bordkanten med begge hænder, bøjede nakken og trak vejret dybt. Hun rettede sig op og samlede de fire blomstrede middagstallerkener i en bunke. Skrabede efterladte fedtkanter, kartoffelpil og sovs over på den ene tallerken og samlede de øvrige underneden. Lagde knive og gafler øverst på stablen og bar den hen til vasken. Åbnede køkkenlågen under vasken og skabede affaldet i den gule Netto-pose, der fungerede som skraldepose i ophænget på indersiden af lågen. Hun gik tilbage til spisebordet tog de tre resterende kartofler fra skålen og lagde dem direkte på nederste hylde i køleskabet ved siden af bakken med gulerødder og posen med skyllet salat. Hun bar støbejernspanden hen til vasken, tændte for det varme vand og ventede til det begyndte at dampe, så skrubbede hun grundigt de sortbrændte frikadellerester af det varme jern med skuresvampens hårde blå side. Hun slukkede for vandet og tørrede panden med to stykker sammenfoldet køkkenrulle inden hun stillede den til tørre på grydelappen, som trængte til at blive vasket, så hun nu. Hun tog baljen under vasken og fyldte den med dampende varmt vand fra hanen, puttede et par dråber opvaskemiddel i og startede med at drukne de fire vandglas i baljen. Vandet var for varmt at stikke fingrene i, så hun tog en ren klud fra midterste skuffe til højre og dyppede den i opvaskevandet. Hun pressede forsigtigt det overskydende vand af kluden. Det brændte under neglene. Med kluden tørrede hun komfuret og fliserne af for små fedtstænk og lidt irgrønt kartoffelvand, der var kogt over og tørret ind på komfurets hvide porcelæn. Hun satte den blå opvaskebakke på kanten af vasken og slog køkkenvinduet op. Luften var kold og frisk og dampen fra opvaskebaljen søgte i en horisontal bevægelse ud ad vinduet. Hun lukkede et øjeblik øjnene, lænede kroppen mod køkkenbordets kant og åndede den kølige luft fra vinduet ned i lungerne. Så trak hun glassene op ad vandet og polerede dem ét for ét med glasstykket og stillede dem på den øverste hylde bag glaslågen. Hun væltede bestikket og tag-tingene i baljen og børstede omhyggeligt hvert stykke for sig på begge sider, inden hun lagde det på bakken. Hun satte forsigtigt tallerkenstakken i baljen, så sæbevandet ikke skvulpede over kanten og så tørrede hun bestikket, knive og gafler for sig, og lagde i de rette rum i bestik-skuffen. Hun tænkte at hun ikke længere orkede at servere og dække bord og varte op og tage ud og vaske op. Alle andre i familien havde så travlt, nåede knap nok at sluge maden, før de var ude af døren igen. Det var faktisk længe siden måltidet havde været et hyggeligt samlingspunkt, selvom hun gjorde sig umage med borddækningen og dagligt prøvede at opdrage både mand og drenge til at være hjemme klokken seks, så de kunne spise sammen. Siden ikke andre end hun selv tilsyneladende værdsatte det fælles måltid, kunne hun ligeså godt indrette sig og ikke lade sig skuffe af deres uengagerede spisen. Fremover ville hun lade gryderne stå på komfuret, så kunne hver enkelt tage en tallerken og spise hvor og hvornår han skulle have lyst. Bagefter kunne han så vaske sit eget brugte service op. Hun vaskede de fire blomstrede tallerkener på begge sider i cirkulære bevægelser med børsten, inden hun lagde dem med bunden op på bakken. Hun bankede vandet af baljen mod vaskens kant, satte den på plads i skabet og smækkede lågen.

En hurtig opvask

Hun rejser sig. Kroppen er tung og musklerne bløde. De vil ikke rigtigt lystre. Hun står lidt. Så retter hun sig op. Samler de fire blomstrede middagstallerkener i en bunke. Skraber fedtkanter, kartoffelpil og sovs i skraldeposen. Hun lægger de resterende kartofler direkte på nederste hylde i køleskabet. Hun skrubber støbejernspanden under den varme hane. Fylder baljen med dampende vand fra hanen. Hun drukner de fire vandglas i baljen. Dypper en klud i opvaskevandet. Vandet brænder under neglene. Hun tørrer fedtstænk og irgrønt kartoffelvand af komfurets hvide porcelæn. Slår køkkenvinduet op. Luften er kold og dampen fra opvaskebaljen søger ud ad vinduet. Hun lukker øjnene et øjeblik. Så trækker hun glassene op ad vandet og polerede dem. Hun vælter bestikket i baljen. Dernæst tallerkenstakken. Tænker at mand og drenge knap når at sluge maden, før de er ude af døren igen. Hun er træt af deres uengagerede spisen. De kan få lov at spise fra gryderne på komfuret. Og så kan de selv vaske op. Hun sætter baljen på plads i skabet og smækker lågen.