(Etandet par, et andet sted)
– Synes du jeg skal tage den røde eller den grønne? Hun stod og drejede sig foran spejlet, med den grønne changerende silke på bøjlen i strakt arm foran sig, hvilket betød at hun allerede havde truffet valget og blot ville bekræftes i at den stod bedst til hendes teint. – Eller gør den grønne mig for bleg?
– Den røde understreger dine lilla blodudtrædninger, så hellere bleg, svarede jeg. Hun fnøs og påskønnede åbenbart alligevel ikke min mening.
– Charmerende som altid, laver du mig lige en Cosmopolitan? Jeg adlød og løsnede den røde butterfly, vidste jeg måtte binde den lilla, nu hvor valget var faldet på den grønne, ville hun tage kuverttasken i lilla krokodille.
– Her min blomst, dobbelt vodka, så du ikke skal risikere at møde vores venner i sober tilstand. Hun knurrede som svar med munden fuld af hårnåle, da jeg stillede glasset på hendes toiletbord. Jeg fandt de gule sokker i skuffen, skænkede en whisky til mig selv og satte mig med avisen med fødderne på sengetæppet.
– Behøver du absolut være så demonstrativ herinde. Hun vred et par hårtotter frem i panden, så den frisure hun havde brugt timer på, kunne fremstå skødesløs.
– Så vidt jeg kan se mangler du både smykker og sko, så jeg kan vel nok nå halvanden sektion. Hun sendte mig et lynende blik igennem spejlet og tømte sit glas. Jeg stirrede tilbage, men lod hende vinde, rystede avisen og lod som om jeg var optaget af en politisk artikel.
Da hun var klar en lille time og endnu en Cosmopolitan senere, lagde jeg kappen over hendes skuldre og bød hende min arm. Hun så blændende ud og på vej ud til bilen smilede hun sit kælne ”vi er så lykkelige-smil”. Vores show kunne begynde.