En mandsling med erigeret lem står på de små skrævende ben og med
hænderne i siden. Hans store hoved sidder på stærke hals- og
skuldermuskler. Hans øjne er frække, liderlige. Han strækker tungen ud
og slikker sit pikhovede. Bag dværgen brænder en ild. Stærkt orange og
rødt står flammerne som et levende lyshav.
Kvinden ligger alene og nøgen på en seng betrukket med violette
silkelagner. Hun vrider sin lyse krop i lyst. Silken føles kold og glat
mod hendes hud. Hun vil ikke røre sig selv, nyder pinen i ophidselsen.
Ind kommer en sort mand. Han er nøgen. Kun hans øjne lyser hvidt. Hans
hud er helt sort og han er kun sparsomt behåret. Små fine krushår på
brystet. De kan trækkes ud og snor sig igen sammen til små hårde
spiraler. Hans håndflader og fodsåler er lyse. Hans tunge er rød. Hans
pik er sort og hård.
En sort dværg. Et himmellegeme. Det suger al lys til sig. Sort
liderlighed. En hvid dværg skinner hvidt. Den sorte og den hvide dværg
drages mod hinanden. Rejser tusind mil med rivende fart over himlen. Den
hvide skinner, den sorte suger til sig. Sluger den hvide dværg med sin
krop. Den sorte dværg skinner, lyser sort. Kommer med flyvende fart mod
kvinden. Hun skriger og forsøger at flygte. Men han har allerede boret
sig ind i hende. Er ved at fortære hende, stjæle alt hendes hvide lys.
Hun vågner opfyldt af lyst og skræk. Det er mørk nat, hun står op.
Hviler sin hede pande mod det kolde spejl. Angst løfter hun blikket og
ser den hvide dværg. Han griner ondt og viser hende sin røde tunge. Hun
flygter baglæns, fastholdt af hans hånende blik. Hun snubler og falder.
Lander på en fjedrende kølig bund. En blomstereng. Bellis og følfod. Hun
fletter en krans. Binder den om sit mørke hår. Løber over det saftige
grønne græs. En mand kommer imod hende. Hithcliff, råber hun og griner.
De tumler sammen rundt i græsset. Griner, slås, kæmper. De bliver
stille, ser i hinandens øjne, mens deres kroppe mødes. Blå, blå øjne.
Bagefter kilder han hende med et strå. De rejser sig og løber mod
skoven. Han vælger en anden vej og hun kommer til et lille hus. En
gammel dværg åbner for hende. Serverer brændenældesuppe. Han putter
hende og lader hende græde mod sit hvide skæg.