Hun sætter sig tilrette med aftenskolekatalogerne, kalender, blok og spidsede blyanter. Hun har glædet sig til denne planlægning af sin første vintersæson som efterlønsmodtager. Hun laver tre kolonner på blokken og giver dem hver en overskrift; der skal være noget til kroppen, noget til hovedet og så noget kreativt. Nej vent, hun krøller arket sammen og laver et nyt skema med en ekstra kolonne til aktiviteter med familie og venner. Først vil hun notere de ting, hun kunne tænke sig og så finde de konkrete kurser og forestillinger. Der skal være tid til besøg af børn og børnebørn, det bliver nok mest weekender. Selvom hun da i en presset situation godt kunne rejse for at passe et sygt barn. Så skal der skrives gode lange breve til de gamle veninder i Canada og Norge. En enkelt udlandsrejse må der være råd til hvert år, hun vil rejse til Europas hovedstæder og selvfølgelig forberede sig grundigt med rejsebøger inden. Måske hun kan få døtrene med på skift, men det er selvfølgelig lidt dyrt, for de vil nok forvente, at hun betaler, hvis hun inviterer. Så er det måske bedre, hvis hun kunne få en veninde med. De fleste er gift, men det er nok ikke utænkeligt, at en af dem kunne have mod på at rejse med. Hun forestiller sig, hvor foryngende en sådan rejse kunne være for de veninder, der er lidt satte og hvor serviceringen af ægtemanden umærkeligt er blevet en stor del af hverdagen. Fra april til september vil hun selvfølgelig bruge tid i haven og i vinter-månederne er der jo tid til armchair-gardening. Hun har set så mange spændende havebøger i avisens bogtillæg, men de er jo ret dyre, så hun vil starte med at låne på biblioteket. Hun kan mærke hyggen i kroppen, hvor godt det bliver, at sidde dér med et tæppe om sig og lave haveskitser på ternet papir.
Noget til kroppen, måske et gymnastikhold for modne kvinder eller hun kunne jo prøve yoga og afspænding, det skulle være godt. Hendes døtre har talt meget om fitness, at det er for alle aldre, men det har hun nu ikke lyst til. Hun blev lokket med til en prøvetime, men følte sig forkert sammen med alle de unge veltrænede mennesker, mærkelige maskiner og høj popmusik. Gåture vil der være tid til hver uge, man tænker så godt, når man vandrer og hun kan jo have en kurv med til brombær, svampe eller blomster, alt efter årstiden. Så bliver det ligesom også lidt mere nyttigt og hun kunne prøve nogle af de nye vandrestier.
Til hovedet skal der være teaterbesøg, det har hun allerede aftalt med en veninde. De skal vælge tre forestillinger her til vinter, det gør ikke så meget, hvad det bliver, hun har ikke så megen ide om, hvad hun kan lide eller ikke lide. De vil bare prøve sig frem. Hun vil lære at spille bridge. Det er jo næsten en kliché, men hun har altid godt kunnet lide kortspil. Da Jens levede spillede de af og til whist med gode venner, og Olsen og 500 er der sørme blevet spillet meget af, da børnene var små.
Af kreative sysler vil hun gerne lære at lave pileflet, det er jo noget, der både kan være smukt og nyttigt i haven. Hun kunne godt tænke sig at brodere igen, det gjorde hun meget i sine unge dage og man kan vist få mange moderne motiver, som kan bruges på tasker og bogbind. Måske hun kan finde noget børnebørnene vil have. Hun bliver nok nødt til at fordele aktiviteterne over flere sæsoner, for hun skal jo også have tid til sin morgensvømning og venindefrokoster. Hun rækker ud efter et nyt ark og mærker et pludseligt jag i brystet.
Det vokser til en smerte, der breder sig til hals og arme og går over i en stærk knugen. Hun lader sig glide ned på knæ og ruller sammen i fosterstilling. Hun kan ikke trække vejret og mærker en dyb skuffelse. Tomhed, ingen farverige billeder af højdepunkterne i hendes liv farer forbi, ingen afklaring, forløsning eller hvidt lys for enden af en tunnel.
Bare
denne skuffelse.