Kønsforskeren Sara Ahmed viser i sine bøger om affektteori, hvordan følelser både er indre og ydre, sproglige og kropslige, personlige og politiske. Affektteorien undersøger, hvordan bestemte følelser kommer til at hænge sammen med bestemte handlinger, situationer, ting og personer. Hvordan vi føler noget bestemt i bestemte situationer, fordi vi har lært at det skal vi, det forventes af os. Også den kognitive terapi viser, hvordan det vi tænker påvirker vores følelser, kropslige fornemmelser og handlinger, og omvendt.Følelser smitter og forstærkes, fx kan glæden smitte via smil eller vreden akkumulere i et skænderi. Følelser kan også forskyde sig fra en følelse til en anden, fx kan ked af det blive til vrede. Følelser kan glide sidelæns til andre ting, fx udløste en ung studerende på vej til eksamen på universitetet med en printer i tasken panik og politiopbud, fordi han blev associeret med terror. Følelser kan også strække sig bagud i tid, så fx den nye kæreste bebrejdes for at åbne en øl mere, fordi den tidligere kæreste drak for meget.
En udbredt følelse er skam. Skam er over den vi er, hvor skyld er over det vi gør. Skam er følelsen af at være forkert, og ønsket om at skjule det. Skam intensiveres af at andre ser, at vi skammer os. Selv hvis vi er alene, kan vi skamme os, fordi vi forestiller os de andres blik på os. Der er en tæt sammenhæng mellem skam og anerkendelse. De andres anerkendende, vurderende eller dømmende blikke inkluderer eller ekskluderer os.
Skam former idealer, og i disse år forventes det i særlig grad at unge skal præstere på mange fronter. De skal være smukke, slanke og smarte, og de skal få gode karakterer, skynde sig igennem uddannelsessystemet, imens de har de rigtige studiejob. Når man ikke magter at leve op til alle forventningerne om at være perfekt, begynder man at skamme sig. To forsvarsmekanismer mod skam er perfektionisme og fordømmelse af andre.
Den arbejdsløse skammer sig over ikke at kunne få et job (fordi politikerne kalder dem dovne), kontanthjælpsmodtageren skammer sig over ikke at have styr på sin økonomi (fordi politikerne kalder deres situation selvforskyldt), kvinder skammer sig over deres krop og over deres seksualitet (fordi de risikerer at blive udsat for slutshaming). Problemer vi burde adressere kollektivt og strukturelt bliver gjort individuelle og intime. Det vi skammer os over taler vi helst ikke højt om, for så dømmer vi os selv ude, viser vi er forkerte.
Den norske ungdomsserie Skam gør befriende op med den begrænsende skam, for her tales der for at stå ved sig selv. At hvis du viser din sårbarhed, så griber de andre dig. Vi er alle sårbare, og når nogle tør vise deres sårbarhed, bliver vi berørte og favner dem. Det stærkeste våben mod skam er at vise sårbarhed.
Bragt i FAA 17/3 2017