Trump, panik og modmarcher

Det er skræmmende at Trump, der i den grad er drevet af profit og egeninteresser, sidder i spidsen for en verdensmagt. Skræmmende fordi han tromler, nedgør og ydmyger alle, der ikke har samme skånselsløse fremdrift som ham selv. Hvis man kun tænker på sig selv, så kan man nå langt, men kan også ødelægge det for rigtigt mange. Ja, i sidste ende for os alle sammen, fordi han skider på kloden.

Trump har forsøgt at lukke for indrejse til borgere fra muslimske lande, også for borgere der allerede har opnået opholdstilladelse eller visum til USA. Han vil nedlægge fonde der støtter kunstneriske og kulturelle formål. Han planlægger tilbagerulning af Obamacare og bygning af en mur mod Mexico. Han nægter at klimaforandringerne er menneskeskabte. Han åbner olieledninger, trods massive miljøpåvirkninger. Det måske mest skræmmende er Trumps chefstrateg Steve Bannon, der producerer systematiske løgne fra Det hvide hus.

Carsten Jensen skriver om værdisammenbrud i den vestlige verden: at det vi kalder politisk realisme er afstumpethedens skole. Vi opgiver menneskerettigheder og pligten til at hjælpe medmennesker i nød. De højrepopulistiske partiers syn på flygtninge og immigranter fylder i USA og Europa. Vi ser ikke længere os selv som et aktivt handlende fællesskab, men som et passivt modtagende, der altid mener, det er de andres skyld. Mennesket vil under katastrofer naturligt hjælpe hinanden, men hvis befolkningen bildes ind at modsætningerne er uoverkommelige, og der tales til deres usikkerhed og magtesløshed, så mister de selvtilliden, og magthaverne kan sikre egne privilegier. Trump har interesse i panik og kaos, derfor er hans politiske program uklart og normaliteten suspenderet. ”En stærk mand kan ikke bruge et stærkt folk til noget. Det er duknakkerne, der er hans eksistensberettigelse”. Populisternes identitet handler om tabet af verden, som den var, og ser flygtningen/immigranten/muslimen, der selv har tabt sin verden, som en oplagt syndebuk. Den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foer er dog mere skræmt over højredrejningen i Europa end over et enkelt skørt valg i USA.

Heldigvis er der positive modbevægelser som fx Womens March. På YouTube findes en masser parodier på Trumps America First udsagn, hvor forskellige europæiske lande konkurrerer om at være second. Sveriges vicestatsminister Isabella Lövin har ladet sig fotografere flankeret af syv kvinder ved underskrivning af en ny klimalov, som et hint til Trump, der, omgivet af mænd, underskrev et forbud mod at give penge til internationale organisationer, der oplyser om muligheden for at afbryde en graviditet. En march eller en satire fører måske ikke til konkrete ændringer her og nu, men den skaber håb, fællesskab og ny energi til at protestere og kæmpe imod afstumpetheden.

Bragt i FAA 23/2 2017