Når vi føler smerte, bliver vi bevidst om grænsen mellem vores krop og verden. Vi mærker kroppens overflade. En følelsesmæssig smerte kan også være næsten kropslig. Der er en tæt sammenhæng mellem smerte og sorg, og mellem sorg og kærlighed. Når vi mister et menneske, vi holder af, føler vi smerte. Hvis vi rammes af sygdom og ikke længere kan leve det liv, vi plejer, føler vi smerte. Eller hvis vi mister en drøm som fx ved skilsmisse. Særligt børnene vil føle smerte, savnet bliver en konstant i deres hverdag – når de er hos mor, savner de far, og når de er hos far, savner de mor.
Smerte er en personlig følelse og handler om nærhed, om at miste nogen eller noget, der står os nær. Eller nogle vi forestiller os kunne have stået os nær, nogle der er som os. Hvis der fx er danskere blandt krigsofre eller ofre for store naturkatastrofer, rammer det os mere følelsesmæssigt, end hvis det er fremmede folkeslag, vi ikke kender. Smerte bruges også politisk. Politikerne kan påvirke, hvem der er værdige til sorg, hvem vi inkluderer eller ekskluderer i følelserne. Når syrere eller afrikanere drukner i Middelhavet, berører det os så lidt, at vi kan vælge at skyde efter bådene? Mennesker der har en anden hudfarve eller en anden religion er ikke værdige til sorg i samme grad, som hvis det er europæere eller danskere? Vi ignorerer de forfulgte og flygtendes smerte. Marie Krarup m.fl. har fx en meget snæver tolkning af, hvem næstekærligheden gælder.
Vi lader hadet klæbe til bestemte personer. Had bruges i national tankegang til at adskille nogle fra andre. Frygt er for noget bestemt, der ikke er der helt endnu. Angst er for noget, der slet ikke er der. Det betyder at angsten kan akkumulere ved at samle flere og flere objekter. Når vi fx er bange for terrorisme, bliver vi bange for muslimer, bange for folk, der ser mellemøstlige ud, bange for fremmede, bange for flygtninge. Jo mere vi ikke ved, hvad eller hvem vi frygter, jo mere angste bliver vi. Ikke bare terrorismen selv, men også de politiske svar på terrorisme viser frygtens “økonomi” – hvordan den vokser. Angsten begrænser vores bevægelsesfrihed. De europæiske nationalstater spærrer sig selv inde bag grænser, og Trump vil bygge mure om USA.
Vi kan vælge ikke at lade politikere udnytte vores angst og lade os diktere, hvem der er værdige at føle med og sørge over. Hvis du erstatter ’muslim’ eller ’flygtning’ med ’dansker’ eller ’menneske’, føler du så stadig had og angst, kan du så føle den andens smerte? Vil vi lade os begrænse af had og angst? Vi kunne måske vælge at vise lidt mere tillid, det er trods alt en af de 10 værdier i den nye Danmarkskanon.
Bragt i FAA 10/4 2017