Kultur er alt fra kunst til hverdagsliv. Kultur er både det materielle, det sociale og det mentale liv: redskaber, våben, transportmidler, sprog, religion, tænkning, kunst, videnskab, politik, vaner, love, gastronomi, mode, arkitektur, sport, medier og erhvervsliv. Altså alle former for viden og normer, vi tilegner os som medlemmer af samfundet.
Kulturen har også et historisk aspekt. Vi formes i mødet med fortidens tanker og værker. Vi kan forstå kultur som et net af fortællinger, der er viklet ind i hinanden. Fortælling og fortolkning er grundlæggende for mennesket og for kulturen. Kulturen fortæller hvem vi er, hvordan vi tænker, føler og handler, den giver os vores identitet. Kulturen skaber vores forhold til aktuelle emner, som fx køn, krop, forbrug, globalisering og de fremmede. Kulturen fortæller os, hvad vi forstår ved et menneske og et menneskeligt samfund.
Vi kan afgrænse kulturbegrebet ved at definere kultur som oplevelser. Oplevelser der involverer sanser, følelser, erfaringer, fortællinger og identitet. Kulturoplevelser kan bryde vores forventninger, overraske os, give os nye erfaringer. Vi kan måske få en ny forståelse, og et nyt perspektiv på os selv og verden.
I 1961 fik vi Kulturministeriet. Velfærdsstaten ønskede at kulturen skulle understøtte vores demokratiske værdier. Kulturpolitikkens fokus er ofte på massekulturen, på formidling af kunst og kulturarv, på konsensus og på det sikre. Men kultur er viden, og der er altid magt involveret i viden: hvor kommer den fra, hvor peger den hen, hvem kan bruge den, og hvad kan de bruge den til? Lige nu kører finanslovens sparerunde grønthøstermetoden henover kulturlivet, der skal skære 8% over 4 år. Den neoliberale økonomiske nyttetænkning æder sig også ind på kulturen. Men kulturen skal ikke blot fungere på markedsvilkår. Der skal være plads til det usikre, det nye, det eksperimenterende.
I Svendborg har vi Kulturløftet, der er ret fluffy, og skal styrke kultur som erhverv og turisme. Kulturkanonen får en tur mere i manegen, og det er sikkert meget godt, da det er processen, hvor vi debatterer værdierne i vores lokale kultur, der er interessant. Jeg vil gerne tale for den aktive kultur, der giver os oplevelser året rundt. Kunstnere og arrangører lægger masser af ulønnede frivillige timer, for at vi andre kan nyde en koncert, en teaterforestilling, en oplæsning, et kunstværk, en cirkusforestilling etc.
Engagement gror bedst frit, og skaber den vilde kreativitet og det fællesskab, der undslipper formler, kontroller, evalueringer, kulturpolitikker, kulturløfter og kulturkanoner. Vi skal tage vare på de steder i vores lokalsamfund, hvor der er plads til den uregulerede leg og fordybelse – til kulturen – til at være menneske.
Bragt i FAA 25/12 2015