Hjemme igen

Så er jeg hjemvendt fra Afrika. Med en god portion social indignation vakt af den store ulighed mellem rig og fattig, hvid og sort, turist og lokal. Neokolonialismen med europæers, araberes og kineseres stadige udnyttelse af afrikanske ressourcer på bekostning af lokalbefolkningen er svær at være en del af. Varmen lægger et søvndyssende tæppe over den mest kritiske tankevirksomhed, og hverdagen luller os ind i en belejlig blindhed, der er nødvendig for at passe vores arbejde i tæt samspil med de lokalt ansatte.

Jeg har nydt solskin og varme, at kunne bade i havet hver dag og at have folk til at gøre rent, vaske tøj og lave mad. Men det bliver svært igen at rejse ud som den lidt naive turist, der kan lukke øjnene for uligheden i, at de lokalt ansatte dagligt langer halvdagsudflugter, kropsmassager og rødvinsflasker over disken til priser, der svarer til kvarte månedslønninger.

Jeg har dog haft fem fantastiske måneder på Zanzibar med dygtige og engagerede unge lærere. Søde og sjove danske og norske elever (omend de fleste nok mere har købt opholdet som badeferie end dannelsesrejse) og skønne loyale lokalt ansatte.

Hjemme på Fyn igen gør det mig glad at erfare alle de lokale tiltag for fællesskab. Josefine Ottesens forsamlingshus. Kirstine Karlshøjs højskole på Langeland og Claus Brandstrups Byens Højskole i Odense. Vi har brug for forsamlingshuse og højskoler. Som modvægt til tidens individualisering, og politikeres og økonomers tale om effektivisering og vækst, har vi brug for fællesskab, stillingtagen, solidaritet og handling. Tak for alle jer lokale fællesskabstyper!

Jeg er igen ledig og søger job inden for undervisning, kultur, ledelse, formidling. Og så glæder jeg mig til en masse kulturoplevelser: Brandts nyophængning af museets fotosamling. SAKs udstilling, hvor 16 nutidskunstnere har ladet sig inspirere af Kai Nielsens figurer. Johannes Larsen Museet i Kerteminde, der udstiller John Olsens værker og lader publikum bidrage til ’undreskabe’ med sære og magiske naturfund.  Baggaardteatret, Odense Teater og BengtssonSydows samarbejde om en musikforestilling til efteråret om Tom Kristensen med udgangspunkt i albummet GLIMTVIS over hans digte. Jeg får lyst til at besøge hans (og tidligere Karin Michaëlis’) hus Torelore og Bergmannhus, der er indrettet som kulturmuseum på Thurø.

Og allerede her i februar DRs dramatisering af Jakob Ejersbos ’Liberty’ om expat-miljøet i 80’ernes Tanzania. For mig er problematikkerne med de ulige relationer mellem velmenende hvide, der moralsk depraveres, og de økonomisk fattige sorte, der offergøres eller dæmoniseres, hvis de ikke godtager offerrollen, mere aktuelle end nogensinde, og jeg er spændt på, hvordan den svenske instruktør Mikael Marcimain har løst opgaven med at overføre bog til TV.

Bragt i FAA 16/2 2018