I takt med at bøgen er sprunget ud i sit hysterisk lysegrønne og rapsmarkerne står selvlysende gule, har jeg de sidste 14 dage rejst rundt i Danmark med tog og i bil. På arbejde og på besøg.
Godsbanen i Århus er et klondyke af værksteder og kreative arbejdspladser. Her var inspirerende temamøde om unge psykisk sårbares arbejde med læsning af litteratur og egen skrivning på forfatterskole ledet af forfatter Sofie Kragh-Müller, hvor det er teksten og ikke sygdommen, der er i fokus.
Weekend i sommerhus på Reersø med løb gennem frostrimmet græs til morgenens havbad. Fødderne først smertende siden næsten følelsesløse på vej over stenbunden. Endorfinsuset og varmen i huden, når man har været under. Masser af sol på terrassen, mens første bog i trilogien om svenske kvindeskæbner afgjort af uønskede graviditeter blev læst i flugtstolen: Kristina Sandbergs ’Et barn at føde’.
Havnebad og sauna i Troense efterfulgt af suppe og god snak hos venner. Tænk at kunne starte alle sine morgener i havet.
Analysetur med fokus på henkastet affald rundt i Tønder Kommune under den høje himmel. Marsken fyldt med får og nyfødte lam. De gamle pittoreske marskgårde af røde reglsten, hvidfugede og stråtækte. Alt så rent og ryddeligt, men få mennesker. Langt ude på landet er stilheden helende, og i de større byer har de grimme og rodede aftryk levet menneskeliv afsætter sin charme. Men der er noget trøstesløst over provinsbyer uden mennesker.
I København til masterclass i verdenslitteratur i Indre Bys Kulturhus, hvor vi talte om generationernes gentagelsestvang, og om litteraturens frisættende potentiale gennem erkendelse af almene og eksistentielle menneskelige vilkår på tværs af køn, alder, geografi og tid, snarere end gennem genkendelsen i miljøer, der afspejler vores egne liv én til én.
Bagefter på rundtur til mine voksne børn på Østerbro, i Nordvest og i Sydhavnen, med 150S, 5C, 3A og på gåben. Jeg bliver aldrig træt af at kigge på mennesker og på bygninger. Vi spiste ramen på Wagamama, risotto på Grød og drak kaffe hos Grannys i Torvehallerne. Oplever børnene på deres hjemmebane, og føler mig hel og lykkelig sammen med dem, og over at være deres mor. Lader dem grine kærligt af mine ubehjælpsomheder udi elektronik, musik og byliv.
På vejen hjem i toget læste jeg David Vanns voldsomme syndefaldsfortælling ’Goat Mountain’ om en dreng, der tager på jagt med sin far og farfar, og hvordan alt falder fra hinanden, da en ulykke indtræffer. Rosafarvede solnedgangsskyer, da vi kører over Storebælt.
Til Nordisk Strandrydder Dag i Agger i Thisted Kommune. Blev rusket af blæst og kulde ved Vesterhavet og dernæst besøg hos engagerede medarbejdere i virksomheden Strandet, der genanvender marint affaldsplast.
De næste måneder fortsætter min færd rundt i Danmark, og jeg glæder mig til at opleve mangfoldigheden.
Bragt i FAA 10/5 2019