Bulshitbingo kan man stadig hygge sig med. Jobannoncer er fyldt med buzzwords og management-lingo.
Du skal fx være dynamisk, robust, holde mange bolde i luften, brænde
for salg/at gøre en forskel/at netværke, smile i telefonen, være
løsningsorienteret, struktureret, målrettet, udvikle dig fagligt og
personligt.
Du skal fx arbejde med samskabelse, risikostyring, eksekvering, performance, at vækste, optimering, implementering.
Normalt føler jeg mig engageret og energifyldt, men når jeg læser, at jeg skal eksekvere dynamisk, bliver jeg sgu så træt. Et rekrutteringsbureau, jeg talte med, fortalte at deres ansatte udelukkende får provisionsløn, og at man ikke skulle regne med noget på kontoen de første tre måneder.
På DR1 kører hver mandag realityprogrammet ‘Fri os fra kontanthjælp’, hvor en jobkonsulent skal hjælpe fire ledige i job. Det er en pinlig udstilling af både de ledige, Jobcenteret og en grænseoverskridende jobkonsulent. Vi bliver ikke klogere på faglig viden om beskæftigelse. Jeg spørger som socialrådgiver Bettina Post i Politiken i lørdags: ‘Hvorfor tror man, at samtaler og krammere en gang om ugen hjælper?’
Det er skræmmende, at allerede efter 3-4 mdrs sygdom eller ledighed skulle ens chance for at komme tilbage på arbejdsmarkedet være betydeligt forringet. Et forfærdeligt spild af ressourcer.
I aften skal jeg mødes med en gruppe veninder til spisning og snak.
34 nye jobopslag , 4 gemt.
Jeg ringede og bad om feedback på det job, jeg fik afslag på i fredags. De kunne desværre intet foreslå til ændring/forbedring i min ansøgning. De havde blot valgt at ansatte en tidligere ansat.
Jeg har tilmeldt mig et fyraftensmøde i december for antropologer og andre, der er interesserede i kvalitative metoder (dvs feltarbejde frem for tal).
(Vase af Eva Kock)