Forfatter: Lone

Dias 2

Hun smutter lige i Brugsen, synes ikke det er nødvendigt at gøre noget særligt ud af sig selv for det. Ved da godt at hun ikke er det kønneste syn i det slidte joggingtøj, men det er så behageligt at have på. Særligt her efter den tredje fødsel, hvor hun ligesom har accepteret at figuren er blevet noget fyldigere.

Hun køber margarine, hakket svinekød og BKI til kaffemaskinen. Prince og Ceres til manden, mælkesnitter til børnenes madpakker.

På vej hjem tænker hun over forældremødet på skolen i aftes. De havde vist alle følt sig lidt utrygge ved det dér børnestavning, deres børn skulle skrive. Hvorfor kunne de ikke bare lære at stave ordentligt fra starten. Det var da noget underligt noget, at man ikke skulle rette, når de skrev forkert. Men det giver dem lyst til at skrive fra små af, de oplever at de kan skrive, havde læreren sagt. Ja, men hvad hjælper det, når vi ikke kan læse det. Skal de nu ikke lige lære at læse først, som da vi gik i skole. Der var mange der havde bidraget med erfaringer fra egen skoletid og det havde nok givet læreren noget at tænke over. De unge lærere havde i det hele taget en noget slap holdning til børnene. Det var jo snart hver anden dag de skulle i skoven eller til åen eller på kunstudstilling.

Hun føler sig ekstra forpligtet til at opdrage på børnene, når de kommer hjem efter så løs en skoledag. Hun råber meget for ligesom at balancere at lærerne taler med lave, indsmigrende stemmer til dem. Hun slår ikke, det er jo ulovligt, men når manden giver dem en lussing eller hiver dem i ørerne, siger hun ikke noget. Det kan jo være nødvendigt og man skal ikke blande sig i noget og de har da i øvrigt ikke selv taget skade af et dask og en endefuld engang imellem.

Dias 1

Dias 1

Hun er næsten færdig med brevet til borgeren, hun har ikke rigtigt vænnet sig til, at de ikke må sige klient mere. Hun slår paragrafferne efter og tilføjer klagevejledningen. Borgerens sygedagpenge vil blive stoppet, da hun har undladt at medvirke til hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Hun har vendt sagen både med sin faglige leder og sin teamleder. Der er ingen tvivl om lovens intention og vores opgave er jo at forvalte lovgivningen. Optræde professionelt og påtage os myndighed. Om hun havde et problem med det?

Hun udskriver brevet, putter det i kuverten og lægger det i udbakken i forkontoret.

Hun sidder lidt på sin plads og føler sig tom indeni.

Billeder af samtaler med borgere og ledelsens kølige attitude flimrer forbi. Det trykker i hovedet og følelsen af ikke at magte sit job, at det er forkert at blive personligt berørt dukker op. En knugen i maven over at skulle undertrykke sin fornemmelse for, hvad der er ordentlig og anstændig behandling af mennesker tager til.

Hun forestiller sig at hun rejser sig, finder brevet i udbakken, kører det gennem makulatoren. Lægger sine få personlige ejendele fra skuffen i sin taske. Skriver en kort mail med sin opsigelse til ledelsen. Trykker send, skubber kontorstolen på plads og med ret ryg forlader kontoret.

Fantasien gør hende opstemt, men hun ved at hun ikke vil få det gjort. Ved godt at der bare er en anden socialrådgiver, der vil skrive brevet til borgeren. Som nu mister sit økonomiske fundament, fordi hun har sagt nej tak til livsforlængende behandling af sin terminale cancer.

Svendborg #1 Februar 2020

Bidrager med teksten Jeg kunne skrive

Vagn Remme: Lone Kramer læser op den 8. februar 2020 på Work2gether. Hun skriver om at kunne skrive, skrive om at læse, læse om at skrive, skrive om udsigten, læse noget ind i udsigten, eller skrive om at løfte sig ud af noget og ind i noget andet.

32 Dias fra Provinsen og en kortfilm: øjebliksbilleder fra den danske provins (Bog, Paperback, Dansk)

Af: Lone Kramer

Forlag: Ravnerock Format: Paperback Sprog: Dansk Sideantal: 71 Dato for udgivelse: 10-9-2010 Udgivelse: 1. udgave, 2010. ISBN-13: 9788792625120

En segmentanalyse på nettet, der mente at kunne forudsige indkøbsmønstre ud fra bopælen og inddele danskerne i 32 forskellige typer.
Det inspirerede Lone Kramer til øjebliksbillederne af tilfældige danskere i provinsen, en almindelig augustdag. Glimt af levet liv fra eksistentielle dilemmaer til stille hverdagsliv.
En rejse til Lofoten og research blandt unge couchsurfere og skraldere inspirerede til kortromanen Blæst. En krimi uden helte fra det underste Danmark. Vi møder den unge hjemløse, kvartalsdrankeren og kvinden, der har fået tvangsfjernet børnene.

Materialevurdering (lektørudtalelse):

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogens enkle letlæste tekster kan formidles til læsere af socialrealistiske noveller

Beskrivelse

Bogen indeholder 32 øjebliksbilleder og en lidt længere novelle om tilfældige danskere i provinsen en almindelig augustdag. Personerne er forskellige i deres forsøg på at fortrænge en voksende personlig krisesituation, men med en fælles basis i udkanten og på bunden af samfundet. De korte tekster rummer et glimt af en almindelig danskers liv beskrevet gennem en konkret hverdagssituation, hvor igennem personens manglende eller dårlige livsmuligheder træder tydeligt frem. Novellen “Blæst” foregår i Nordnorge og rummer en kort krimihistorie om sociale tabere, der kommer ud i nogle dramatiske krisesituationer, de ikke kan overskue. Desuden udstilles personernes manglende relationer til andre mennesker også ud af de korte situationsbilleder, hvor beskrivelserne er holdt i et registrerende og nøgtern sprogbrug. Forfatteren (f.1964) er uddannet lærer og bogen er hendes debutudgivelse

Sammenligning

Teksterne kan temamæssigt sammenlignes med romaner og noveller af Martha Christensen

Samlet konklusion

Forstemmende og sørgelige billeder af marginaliserede mennesker i almindelige livssituationer eller eksistentielle kriser. Samlingens tekster er af lidt blandet indholdsmæssig kvalitet, idet nogle tekster er for korte til at kunne rumme alle forfatterens intentioner Lektørudtalelse Kirsten Katholm

Med kærlig hilsen

For nylig bemærkede min chef, at jeg stadig skrev ’hej’ og ikke ’kære’, når jeg henvendte mig til ham på mail, trods næsten et års ansættelse. For ham er ’hej’ distanceret og ’kære’ mere nært. Jeg bruger derimod ’kære’ til formelle henvendelser eller når jeg skriver til mine ældste familiemedlemmer, hvorimod jeg bruger ’hej’ til dem, jeg kender godt og har et afslappet forhold til.

Lørdag d. 25. januar kunne man i en artikel i Politiken læse om en undersøgelse Dansk Sprognævn for nylig har foretaget, for at kortlægge, hvordan danskerne henvender sig i breve og mails. Her viste det sig, at hilsnerne har ændret sig over tid, og at generationerne opfatter hilsnerne forskelligt.

For flere hundrede år siden var ’kære’ forbeholdt folk, man havde et tæt eller kærligt forhold til. I de seneste århundreder er ’kære’ blevet opfattet som en neutral starthilsen, man kan bruge til hvem som helst. Unge er nu igen begyndt at lægge en tungere og intimere betydning i ordet ’kære’. Mange unge, der er vokset op med sms og messenger, springer ligefrem den indledende henvendelse over og kommer direkte til sagen.

Sprognævnet anbefaler på baggrund af undersøgelsen, at man bruger ’hej’ plus fornavn til både private og ikke-private modtagere, fordi det er den mest neutrale hilsen i dag. ’Kære’ kan bruges til private modtagere, man har et nært forhold til.

Når det kommer til at afslutte mailen eller brevet, er der endnu flere valgmuligheder. Flertalsformerne ’venlige hilsner’, ’mange hilsner’ eller ’kærlige hilsner’ opfattes som mere hjertelige end entalsformen ’med venlig hilsen’. ’Kærlig hilsen’ og ’knus’ er reserveret de helt nære. De korte former ’mvh’, ’vh’ og ’kh’ er også almindelige, hvorimod blot ’hilsen’ opfattes som ikke-venligt.

Sprognævnet må dog konkludere, at der ikke er enighed om, hvad hilsnerne dækker og derfor råder de til, at man ikke tolker for meget på de hilsner, man får.

Meget få skriver egentlige breve mere, og mange har også vanskeligt ved at tyde håndskrift. Vi kan hurtigt komme i kontakt på mobil, sms eller mail, hvorimod et brev med PostNord er 5 dage eller længere undervejs. Jeg udveksler kun breve med min 91-årige faster, som i øvrigt netop har fået mobil og nu kan læse sms’er. I starten af 80’erne, før mobilen og de sociale medier var opfundet, skrev og modtog jeg breve, da jeg rejste 2 x 3 mdr. i Kenya. Nu er tanken om blot en uge udenlands uden netadgang utænkeligt. Vi kan læse forfattere og andre kendtes brevvekslinger fra de forrige århundreder, men mon der bliver personlige udvekslinger fra 2000 og frem for kommende generationer at læse?

Bragt i FAA 26/2 2020

Værdien af litteratur og kunst

Til litteraturtidsskriftet ’uDkAnt’ blev jeg spurgt, hvorfor litteratur er vigtig. Der er særlig fokus på litteraturen, da der lørdag d. 8. februar holdes ’Det Fynske Bogtræf’ i Tinghuset i Svendborg.

I litteraturen kan vi genkende os selv, og derigennem bliver vores følelser og oplevelser anerkendt, men vi kan også få helt nye erkendelser ved at blive katapulteret ind i andre tider, steder og kroppe. Gennem litteraturen udvider vi vores forståelse af, hvad det vil sige at være menneske.

Litteraturen skaber undren og nysgerrighed. Den pirrer intellektuelt og følelsesmæssigt, den starter refleksioner og nye tanker. Fiktionen kan være mere sand end virkeligheden, fordi den kan udtrykke rå, ærlige, autentiske følelser og sansninger.

Litteratur er også kropslig, vi oplever litteratur med vores kroppe og sanser. Vi bringer vores kroppe med til fiktive steder. Vi griner, græder, rødmer, får hjertebanken eller åndenød, når vi sidder i lænestolen med en bog. Og så er godt sprog en fryd.

Den amerikanske litteraturforsker Rita Felski skriver at den æstetiske oplevelse, som læsning er, skaber 4 ting i læseren. For det første opdager og anerkender man det andet menneske, man møder i litteraturen, men også ukendte sider af sig selv. For det andet kan læsningen fortrylle – man glemmer sig selv, lader sig rive med, lader sig absorbere af en anden verden. For det tredje får man viden – litteraturen kan give indsigter i, hvordan verden ser ud og føles, indsigter man ikke kan opnå på anden vis. For det fjerde kan litteraturen chokere os – vi kan få udfordret vores tabuer og igennem chokket få ny social viden.

Litteratur og anden kunst har en værdi i sin egen ret. Kunst er et perspektiv på verden, den giver os en ny erfaring, den er et sprog og gennem kunst kan vi finde mening, stille spørgsmål, undres, blive pirret. Vi kan opnå nye erkendelser om os selv og andre. Det gælder både for den udøvende kunstner og for modtageren, der oplever, reflekterer og i varierende grad deltager i tilblivelsen af kunstværket.

Seismonaut har udarbejdet en model, der skal vurdere kunsts værdi, specifikt lavet til danske film, men den kan bruges til litteratur og andre kunstformer også. Udgangspunktet er, at de traditionelle måder at måle på: besøgstal på museer og teatre, bogudlån på biblioteker, salg af biografbilletter etc. ikke fortæller os noget væsentligt om kunstens værdi. Ved at spørge publikum vurderer Seismonaut den emotionelle betydning (fortæller rørende historier, er underholdende), intellektuel betydning (sætter tanker i gang, skaber interesse for et emne), kreativ betydning (giver inspiration, motiverer til at gøre noget nyt) og social betydning (giver anledning til samtaler, giver noget at samles om).

God fornøjelse med litteraturen og kunsten.

Bragt i FAA 4/2 2020

Tanker om fugle og forbrug

Dompap, musvit, bogfinke, grønirisk, solsort, sjældnere blåmejse, spætmejse, sumpmejse, kvækerfinke, flagspætte, næsten aldrig skovspurv, gråspurv, rødhals. Jeg nyder at sidde i køkkenet med avis og kaffe og glo ud på foderbrættet. Katten glor med og vil ud, men den er heldigvis for gammel og fed til at fange fugle. Mens jeg sidder her i ro og kan nyde min søndag en grå januar, brænder Australien, drukner mennesker i Middelhavet, lider tusinder af grise indespærret i danske stalde.

Verden er fyldt med lidelse forårsaget af menneskers jagt på profit. Men verden er også fyldt med skønhed, samhørighed og omsorg. Når vi skræller alt det ydre af, ønsker alle mennesker allermest et kærligt forhold til deres nærmeste, fremfor penge og status. Ideelt set burde vi max arbejde 25 timer om ugen, dermed ville vi blive nødt til at skrue ned for vores forbrug til glæde for kloden, og vi kunne skrue op for samvær og nærvær.

Når man ser udsendelser fra 50’erne er det slående, hvor anderledes verden var. Endnu næsten ingen plastik. Togene gik til tiden, posten var fremme på et døgn, og alligevel havde folk tid til at tale sammen også i arbejdstiden. Det er nemt at se på de gode gamle dage i et idyllisk lys, og vejen frem går ikke tilbage, men måske behøver vi ikke have så travlt. ’Belønningen’ er blot stress, fremmedgjorthed og i værste fald fortrydelse på vores sidste dag. Når man lige har haft ferie eller weekend med tid til bare at være, føles hverdagens høje tempo sært meningsløst. Det tager tid at dyrke en gulerod, at bage et brød eller strikke en sweater, men det foregår i et tempo, hvor sjælen kan følge med.

De fleste af os har indrettet os, så vi er afhængige af lønnen fra to fuldtidsjob. Men måske kan vi spare kloden for CO2 og os selv for følelsen af hamsterhjul ved at sætte vores forbrug og dermed vores behov for at arbejde i alle vinterens lyse timer ned. Mange af os bruger forbrug som trøst og belønning, når vi er trætte, udmattede og har tabt meningsfuldheden af syne efter en travl arbejdsdag. Mad, tøj, ting og sager der kun tilfredsstiller ganske kort ryger i kurven.

Man kan lade sig inspirere til at leve mere minimalistisk dvs. at fokusere på det vigtige og fjerne det overflødige. Køb mindre nyt tøj, brug det du har eller byt med veninder. Stop med at købe ting og sager, reparer det du har og praktiser én ind, én ud. Afmeld reklamer i postkassen og på email, så du ikke fristes unødigt. Skriv huskeseddel og hold dig til den. Bag dit brød selv. Spis mindre kød og flere rester. Lån bøger på biblioteket (den er svær, jeg elsker at eje bøger). Prioriter oplevelser frem for ting; gå i teateret, på udstillinger, museer og til koncerter med venner og familie. Tag toget eller cyklen på ferie i stedet for flyet.

Glo mindre på skærme og mere på fugle.

Bragt i FAA 13/1 2020

Lidt julemagi

Ifølge ordbogen er man grådig, når man begærer og forbruger mad, penge eller magt udover det, man faktisk har behov for. Og det er så nemt at overforbruge her i juletiden, hvor alle butikker frister med ting. Nogle siger, at vores eneste frihed er forbruget. Men selv forbruget føles ikke så frit, for vi lader os nemt lokke til at købe mere end vi har brug for.

Men det er en dobbelt følelse, for det er også virkelig dejligt at nyde god mad og vin sammen med familie og venner. Og det er skønt at glæde børn og voksne med gaver og overraskelser. Vi har mange dygtige lokale fødevareproducenter og kunsthåndværkere vi kan støtte ved at købe lokalt.

Heldigvis findes der også masser af hyggelige julesysler, der ikke belaster miljøet eller pengepungen. Gå i skoven efter mos, gran og kogler til hjemmelavede dekorationer, flet et hjerte eller en stjerne af en strimmel avis, bag brunkager, svenske lussebrød og kommenskringler, spis risengrød, lav æblegløgg på æblemost, gå på biblioteket og læs julehistorier, syng alle julesangene og -salmerne, find et lille julemarked og nøjes med at lade dig inspirere og indsnuse lidt julestemning.

Jeg fandt et postkort og en glasengel til min faster på Kunstnernes julemarked på SAK, et par filtede vanter til yngste datter på julemarkedet på Hvidkilde Vandmølle og en flet-selv-fugl til en veninde på Christianias julemarked, plus masser af inspiration til egne kreative projekter. Vi behøver ikke at bruge mange penge, men kan også give nærvær og oplevelser i gaver: en hjemmelavet middag, en gåtur, en børnepasning.

Julemagien kan findes i en tidlig morgens frosttåge over landskabet, var det ikke en lille nisse, der krøb i skjul bag det træ der? Julemagien kan være i duften af varme krydderier fra brunkager og gløgg, i et tændt stearinlys eller i den ene gang om året at lakere sine negle røde. Julemagi kan også være at putte sig under varme tæpper, mens regn og blæst suser udenfor.

Der gror mistelten i vores æbletræer, de er nemme at få til at gro – blot gnid det lille klistrede hvide bær i en grengaffel og misteltenen tager fat, siden sørger fuglene for yderligere spredning. En ophængt mistelten i en dørkarm betyder julekys til de, der mødes der. Den ophængte mistelten skulle stamme fra den keltiske folketro, hvor den blev brugt som værn mod onde ånder.

Juletiden og afslutningen af året er også der, hvor vi kan afsætte lidt tid til at reflektere over året der gik. Gøre alt det op, der er at være taknemmelig for. Familiemedlemmer og venner, der ikke er her mere, men som vi stadig tænker på med glæde, nye små familiemedlemmer, der er kommet til og som får vores hjerter til at svulme. Naturoplevelser, fester, samtaler, litteratur, teateroplevelser, der har gjort indtryk. Og så kan vi begynde at drømme om 2020, hvilke mål vil vi sætte os? Hvor vil vi gøre en forskel?

Bragt i FAA 20/12 2019