Mine elskere og mine aldre, vores steder og køn flyder sammen. Al elskov er en fælles erfaring.
Der er en særlig kropslugt af hø og sved, de meget blå øjne, der i særligt humør skifter til gråt, de store hænder, der kan holde så fast, den smukke pik, det bløde sted i lysken, svajet i ryggen, saltet på huden, den skæve tand, latteren, appetitten, at blive set.
Aflæsning af de mindste tegn, et tonefald, en forsinket opringning, en bemærkning. Alt er ladet med betydning. Hvor meget tør man sætte på spil – indtil alt sættes på spil.
Vi kysser længe i sommerregnen. Vi ler af lykke.
Vi er vågne om natten, månen trækker i os. Vi skiftes umærkeligt til at give og til at tage.
Vi går på opdagelse i hinandens kroppe, undersøger hvor mange orgasmer vi kan få på et døgn, og hvor mange vi kan holde tilbage.
Vi står op om natten og spiser salat og hvidt brød med olie og citron. Vi mader hinanden med fingrene.
Vi drikker vin og mate og suger hinandens safter.
Vi taler om vores tanker og drømme.
Vi rører konstant ved hinanden. Vi skjuler os bag træer og bygninger, i opgange og på toiletter.
Vi er grådige og lattermilde.
Hverdagene er uendeligt lange, rastløse og ufokuserede, til vi igen kan røre hinanden.
Venner og veninder lader utålmodigt høre fra sig.
Umærkeligt holder vi op med at kysse hver gang vi går ud eller ind ad døren. Vi glemmer at kramme godnat.
Vi begynder at vogte på hinanden, begrænse hinanden, veje alting på vægte, dræbe glæde og uddele skyld.
Vi sårer hinanden, men vil ikke lade den anden gå eller sætte os selv fri.
Indtil alt er overmodent. Det hvide raseri. Hadet og skriget og gråden. Det frie fald, det bundløse og smertelige.
Langsomt, langsomt det åbne rum, hvor alt igen bliver muligt.
Og så uventet. Vi kysser længe i sommerregnen. Vi ler af lykke.
Skrevet på sommerhøjskolekurset Den hallucinerede skrift på Jyderup Højskole med bl.a. underviser Hans Otto Jørgensen juli 2021