Dannelse er, når vi reflekterer over viden og kultur. Dannelse er en kompleksitet, der involverer det hele menneske med fornuft, følelser, intuition, sanser æstetik og relationer.
Åbenhed i mødet med andre og med det fremmede fører til større selverkendelse. Og det fører til selvstændige og demokratiske borgere.
Der skal være plads til undren, nysgerrighed, engagement og mod til at sætte sig selv i spil i samtalen.
Dannelse handler altså om etik, værdier, refleksioner om mødet mellem naturvidenskab og humaniora (og står som modvægt til den økonomiske nyttetænkning).
I dag skal vi se på vores forbundethed med naturen. Vi talte sidst om globaliseringen og om kriser: finansielle, klimamæssige, fødevarer, råstof. For at løse de kriser må vi samarbejde globalt. De kan ikke løses ved kun at tænke lokalt, nationalt og lukke grænserne.
Der er brug for kritisk tænkning, kommunikation, samarbejde, kreativitet, motivation, og at mestre teknologi.
Det kræver aktiv deltagelse i samfundet og ansvar for fællesskabet.
Figur 3 herunder. Nødvendige kapaciteter for udvikling af bæredygtig dannelse. Jeg: integritet: autencitet: opmærksomhed: nærvær. Du: empati: relation. Vi: ansvar: intentioner: bæredygtighed: resiliens(udvikling trods modstand, modstandskraft, tilpasningsevne, handler mere om relationer end egenskaber i den enkelte: sammen kan vi mere).
Figur 5. Femkanten. Vi besidder alle en række naturlige kompetencer, som vi kan arbejde på at udvikle yderligere: evne til at udvise empati(hjerte), evne til at mærke og afspænde kroppen, evne til at mærke og fordybe åndedrættet, evne til at være opmærksom uden at dømme, evne til at reagere kreativt på indre og ydre impulser.
Når vi træner opmærksomhed, nærvær og empati understøtter det vores relationer og vores dømmekraft.
Figur 7. Der er tre dimensioner i bæredygtighed: Miljøet, det sociale og økonomien. Fattigdom og ulighed kan ikke løses uden at medtænke forholdet til naturgrundlaget og vi kan ikke løse klima- og miljøkriser uden at tage vare på den stigende ulighed.
Figur 9. 12 centrale globale kompetencer (fra Københavns Åbne Gymnasium). Med fokus på både det faglige, etiske, relationelle og handlende.
FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling blev besluttet i 2016. De skal frem mod 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten.
Inden I skal ud i grupper og snakke om verdensmålene, skal I lige lave en lille mindfulness-øvelse. Den styrker jeres sanselige og følelsesmæssige mentaliseringsevne, dvs. forestillingsevne og styrker dermed jeres kreativitet.
Øvelse 9.
Figurerne er fra bogen Bæredygtig dannelse – skitser til en empatisk verden af Lone Belling og Leif Frandsen
SAMTALEMENU
Figur 9. Besidder I de 12 globale kompetencer?
Global faglighed: brug materiale fra forskellige lande og kulturer, se dit fag i et større perspektiv, inddrag aktuelle globale problemstillinger.
Interkulturel dannelse: ansigt til ansigt møder, virtuelle some-møder, øv god kommunikation med folk med anden baggrund.
Horisont: skift synsvinkel – se verden med andres øjne, skab nysgerrighed for at forstå andre kulturer, gør opmærksom på at vi alle er globale medborgere.
Kaosparathed og handling: fokuser på kreativitet, åbenhed og nytænkning, træn samarbejde og projektarbejde, stimuler handlekraft og vilje til at gøre noget selv.
Figur 8. Tal om de 17 verdensmål. http://heleverdeniskole.dk/de-17-maal/
Hvordan kan I være med til at gøre en forskel?
Supplerende spørgsmål:
Hvad kan vi gøre ved den globale opvarmning?
Hvad skal vi med biodiversitet?
Hvordan skaffer vi energi?
Hvad betyder vores forbrug for kloden?
Hvordan renser vi verdenshavene for plasticsuppen?
Hvordan sikrer vi rent drikkevand?
Hvor meget stiger havet ved 2° opvarmning og med hvilke konsekvenser?
Tilbage til stenalderen eller udvikling af ny teknologi?
Er veganisme svaret?
Er økologi?
Højskolesamling på Zanzibarhøjskolen efteråret 2017