Lover du ikke at overlade mig til mig selv?, spørger hun og snor en tot af hans hår omkring en finger.
Hvis du lover ikke at drikke dig fuld og flirte med alle og enhver, siger han og trækker strømperne på.
Jeg vil slet ikke med, hvis du bare skal snakke med dine venner og glemme mig.
Nu er du tarvelig, selvfølgelig skal jeg snakke med mine venner, men jeg vil jo også have dig med.
Vil du vise mig frem, være stolt af mig, holde om mig, spørger hun og trækker knæene ind mod kroppen og vugger med armene om sig selv.
Ja, selvfølgelig vil jeg det, siger han og rejser sig for at finde en ren skjorte i skabet.
Du skal love det, ellers tager jeg aldrig med mere.
Hold nu op, vi behøver vel ikke at sidde lårene af hinanden og du er vel en voksen kvinde, der kan klare dig selv lidt.
Jeg tror faktisk slet ikke, jeg har lyst til at tage med, siger hun og kryber tilbage under dynen med ryggen mod ham.
Nå, men så bliv da for fanden hjemme og skid på at jeg måske gerne vil have dig med.
Det ved du jo godt, at jeg ikke kan, siger hun med lille stemme og bortvendt ansigt.
Nej, når du ikke kan overskue det, så må ingen tage af sted og have det sjovt.
Du har aldrig forstået, hvordan jeg har det, råber hun, slår dynen til side og sætter sig op med en pludselig bevægelse, helt rød i ansigtet.
Jeg bestiller sgu ikke andet end at forstå og forstå og tage hensyn og behandle dig som et råddent æg, råber han tilbage og går mod badeværelset.
Forstå…du bare tromler ind over mig hele tiden, skriger hun.
Jeg bliver sgu så træt af, at du og dine behov skal være i centrum hele tiden, siger han og læner sig tungt mod dørkarmen.
Jeg vidste, du ikke var god for mig, siger hun og krummer sig sammen.
Nu er du ikke sød, jeg vil bare gerne se mine venner.
Og hvad så med mig, skriger hun fortabt. Hendes arme hænger slapt ned langs siden og hun har tårer i øjnene nu.
Tag dog hjem til din mor eller drik dig fuld og find en anden fyr at tyrannisere, siger han og smækker døren efter sig.