Jeg har denne gang lånt min klumme ud til min yngste datter Karla, der går på Svendborg Gymnasium. Hendes klasse har af deres dansklærer fået til opgave at skrive en nytårstale til klassen og til danskerne. Her følger Karlas nytårstale:
Det er nu den 17. gang, jeg går et nyt år i møde, og det seneste år har været et enormt tumultarisk år på følelses-planet. 2017 var for os alle det år, vi måtte give afkald på vores trygge rammer og gå ind til noget helt nyt, der kommer til at udgøre de næste 3 år af vores liv, nemlig gymnasiet. For mig, og for mange af jer, var 2017 det år, vi blev nødt til at sige farvel til vores efterskole og alle de fantastiske mennesker, vi har lært at kende, og at elske.
Denne omvæltning fra efterskole til gymnasiet har vejet tungt på mine skuldre i løbet af det seneste halve år og har derfor fyldt en stor del af mit 2017. Jeg er blevet nødt til at lære mig selv at være glad i mit eget selskab igen, for det er nødvendigt, når alle ens tætteste venner pludselig bor flere hundrede kilometer væk, og det ikke længere er en vanlig sag at dele sine hverdagsnætter med nogen. Midt i denne følelsesladede tid, blev jeg tvunget til at forholde mig til en helt ny dagligdag med en noget anderledes rutine omringet af komplet andre mennesker – omringet af jer. Jeg har haft svært ved at acceptere, at 1.Y er min nye hverdag, og har det stadig nogle gange. Jeg har sammenlignet for meget, har forventet for meget for hurtigt og er derfor ikke blevet tilfreds. Jeg har indtrykket af, at I har det på samme måde, for noget er der i hvert fald galt med vores fællesskab – ja, nu siger jeg det altså bare ligeud. Men det behøver vi ikke være kede af, for starten på dette nye år kan være et godt startskud til at gøre en fælles indsats for at få denne klasse til at fungere – for at vi alle får det godt og føler os godt tilpas.
Såvel i klassen som i hele vores samfund, må vi gøre vores bedste, for det er i disse år, når depressionen og ensomheden rammer rekordmange danskere, at vi, der endnu har overskud, må hjælpe til. Start en samtale med din sidemakker i toget. Træk smilet frem i stedet for telefonen, når du går på gaden. Brug en eftermiddag med en ven, i stedet for altid at haste hjem for at ”slappe af”. Vi er her i Danmark blevet lidt for gode til ”alene-tid” og kræver den alle vegne.
Jeg vil opfordre jer alle til, at vi i 2018 dropper de almindelige nytårsforsæt om vægttab og materielle goder, og i stedet sætter nogle nye, holdbare nytårsforsæt om at åbne op, give lidt mere af os selv til andre mennesker og gøre en indsats for at snakke med flere forskellige. Måske endda der kunne komme noget godt ud af det, selv hvis det betyder, at vi må afgive lidt af vores egen tid til andre.
Bragt i FAA 25/1 2018