Almindelighed som studerende er, at man slet ikke kan tale
almindeligt mere.
Almindeligheder i mit liv er affektteori, internalisering,
artikulation, interpellation, dekonstruktion, performativitet, narrativitet og
kulturanalysestrategier.
Almindeligheder i min mands liv er tangens, sinus, CO2
udledning, BNP, hyperbolske parabler, spidslastkedler, kussenus, admirans og
konduktans.
Almindelighed i al almindelighed er, at det
økonomisk-juridiske paradigme sejrer over det humanistisk-etisk-æstetiske. At
fornuft er bedre end følelse. At vækst er bedre end at stoppe op. At bliven er
bedre end væren.
Almindelighed i al almindelighed er, at klimaændringerne ER
menneskeskabte, og at vi behøver fem jordkloder, hvis vi vil fortsætte som
hidtil, men at ingen rigtigt orker, at tage det seriøst nok til, at ændre de
globale uligheds-strukturer.
Almindelighed i al almindelighed er FOMO; fear of missing
out, hele familien bag hver sin skærm. MAMIL; middle aged men in lycra, der
løber fra livet.
Almindelighed i al almindelighed er, at perfekt er det nye
normale. Sabbatår er uambitiøst og uansvarligt. Leg er blevet det modsatte af
læring. Krig er blevet bedre end dialog, og arbejdsløshed er din egen skyld.
Almindelighed i al almindelighed er det hetero-normative,
hvor vi kun kan elske det modsatte køn, eller evt. det samme køn på en hetero-normativ
måde, men altid enten-eller, aldrig både-og.
Almindelighed i al almindelighed er, at latterliggøre politisk korrekthed, og korv med rejesalat, at forsvare negerkonger og hængte sorte, men forveksler vi kampen mod racisme med censur, forveksler vi satire og ironi med ytringsfrihed, og må man gøre grin, når man hører til de privilegerede.
Almindelighed i al almindelighed er, at vi pga. af
cocktailen af selvironi og selvovervurdering stadig er verdens lykkeligste
folk, for uden den alvors-afmonterende ironi, hvad skulle vi så ellers gøre.
I al almindelighed er det sådan, at det du giver din
opmærksomhed og gentager ofte nok bliver almindeligt. Så gør fortsat plads til
eftertanken, fordybelsen, legen, aktivismen og retten til at stoppe op og sige
fra.
Nu er vi færdige med nye badeværelser, nye børn og
udekøkkener.
Nu er vi klar til skilsmisse nummer to.
Nu skal vi prøve grænser af.
Nu taber vi os og løber halvmaraton.
Vi køber motorcykler og mountainbikes.
Vi tager en ny uddannelse og flytter til andre kontinenter.
Gråt er hot og halvtreds er fit.
De erotiske drømme får gas: Fifty shades of grey. Mumporn.
Jeg har forsøgt mig i genren botanisk-erotiske tekster.
Botanikken er fyldt med saftige erotiske udtryk som fnok, svøb, kødfuld,
glinsende, håret, bloster og knop.
I
får 3 korte tekster fra Snapse. De er bygget op over en tredelt struktur: En
plantebeskrivelse, en erotisk bid, en snapseopskrift. Her kommer den første:
Pære
– Pyrus
Mørkebrun
eller sortagtig bark med smalle, dybe revner.
Høj
kegleformet krone med afrundet eller hældende top; opstigende grene. I
ungdommen smal og spirformet.
Skud
brune, ofte svagt hårede; kraftigt voksende grene med tornskud. Blade
kredsrunde til ovale eller elliptiske, fint rundtakkede, glinsende mørkegrønne
eller gulgrønne, stilk slank.
Blomster
hvide samlet i skærmlignende klynger; frugt rund eller pæreformet, frugtkødet
med stenceller.
Han lavede sådan nogle sjove lyde, når han kom. Ligesom en
hund, der peb, altid tre gange i træk. Det distraherede hende så hun selv gik
glip af udløsningen, hvis hun ikke allerede var kommet. Men hun kunne godt lide
lydene, det fik hende til at fnise uden lyd.
Han havde ønsket at konen skulle opdage hans bedrag. På
anden måde kunne hun ikke tolke det. Efter et år, hvor de havde mødtes en gang
om måneden, når han var til konference i byen, havde han bedt hende ringe hjem
til sig privat på en bestemt dag. Indtil da havde de kun kommunikeret via
arbejdsmailen. Det blev tydeligt lidt inde i samtalen, at konen sad ved siden
af i sofaen og kunne høre det hele. Han behøvede åbenbart at leve sit liv
farligt eller han behøvede, ikke at blive taget for givet.
Et par dage efter ringede han og fortalte at de holdt
tænkepause, men at han regnede med at vinde konen tilbage. Hun følte sig lidt
som et redskab i noget, der ikke havde med hende at gøre, men hun havde ikke
noget i klemme følelsesmæssigt. Senere ville han mødes igen, men da havde hun
selv fået en kæreste og ville ikke ses mere.
Pæresnaps
er morsomt at lave, men kræver tålmodighed og god karakter for at blive
fuldendt. En flaske bindes på en gren med en pæreknop. Når pæren har vokset sig
stor og moden, fyldes flasken med snaps, tilproppes og henlægges 3-4 år til
lagring
Og
endnu én:
Perikum
– Hypericum
Buskene
er lave, løvfældende eller til tider stedsegrønne. Bladene er modsatte eller
kransstillede og har oliekirtler, der op mod lyset ses som gennemskinnelige
prikker. Blomsterne er samlet i endestillede kvaste, gulfarvede og regelmæssige
med femtalligt bloster. Støvdragerantallet er stort; de sidder samlet i knipper
og kun ved basis sammenvoksede. Der findes 3-5 grifler, og frugten er en
kapsel, der er kødfuld og bæragtig.
Hun havde danset uden BH og han havde sagt at hun havde hængepatter.
Som hævn havde hun voldbollet ham på dansestedets toilet og havde hurtigt
trukket trusserne på, da han var færdig og havde efterladt ham der.
Hun havde følt sig stærk og godt tilpas i sin rå
seksualitet.
Siden fik hun konstateret clamydia.
Perikums
gule blomster tørres, og en enkelt top er tilstrækkeligt til en halv flaske
snaps. Den bør trække et par døgn, og resultatet bliver en smuk højrød drik med
en lidt tør smag.
Og den
sidste:
Ene
– Juniperus
Formen
varierer fra smalt søjleformet til bred og flad buskformet. Nålene i
tre-tallige kranse, sylformede, rendede. Hunblomsten består af tre i en kreds
stillede frugtblade, hvert med et frø, og danner ved modenheden en sort,
blådugget bærkogle. På sandede kratbakker, overdrev, i heder og moser, sjælden
og i stadig aftagen.
Han sagde at
hun skulle ringe til sin mand som det første næste morgen, ellers ville det
blive for svært. Han lød som verdensmanden, der havde prøvet det masser af
gange før og vidste hvordan utroskaben og løgnen skulle tackles.
De havde
bygget op til det i flere måneder, men det var egentlig lidt en skuffelse, da
det skete. Strejfene af en arm eller presset fra et knæ, når de sad ved siden
af hinanden havde opbygget en spænding, der havde været stærkere som længsel
end som forløsning.
Man
kommer en snes tørrede enebær i en halv flaske snaps og lader den trække en uge
eller to. Så sies bærrene fra, og man har en blød og fint krydret bjæsk.
Niller
og jeg kender hinanden fra 80’erne, hvor det hed piger og kvinder, bløde mænd
og macho mænd.
Nu
er det tabermænd og queer, bitterfisser og speltkusser.
Vi
undrer os over hvor kinakålen og rejecocktailen blev af.
Nu
spiser vi rucola, sushi og perlebyg.
Vi
gik til rytmegymnastik, jazzballet og folkedans, så sveden drev af ruderne.
Nu
dyrker vi astrangayoga, zumba og poledance.
Vi
havde masser af hår alle vegne.
Nu
skal vi være glatte eller barbere mønstre strategiske steder.
I
80’erne kunne en rigtig mand åbne en bodystocking med tænderne.
Jeg
har hørt de er kommet på mode igen.
Som
benvarmere, blå mascara og skulderpuder.
Vi
er nok lidt det hele, kan frit vælge fra fadet af provins og by, kvinde og
mand, 80’er og 2011, normal og queer.
Jeg
vil i aften læse lidt op fra Den Blå Avis. Men det er ikke en helt almindelig
blå avis. Det er Vest-nummeret fra d.10/11, hvor over 150 digtere og
digterspirer indrykkede små poetiske tekster og digte i avisen. Jeg var en af
dem. Men der var også prominente digtere som Ursula Andkjær og Josefine
Klougart. De fleste skrev anonymt, så I får ikke forfatternes navne.