Hvad er identitet?
1.Sprog skabe verdener, virkeligheden er en subjektiv konstruktion
3.Fælles fortællinger i familien, landet, verdensdelen, litteraturen, årtiet. Eksempler? HC Andersen, Holger Danske, Frihedskampen under 2. verdenskrig, Fristaden Christiania
3.Vendepunkter er ofte anvendt i selvfortællinger; nogle har en kulturel eller biologisk basis; er stadier vi skal passere, og de er med til at gøre fortælleren sit selv klart. Bruner ser 4 kendetegn for vendepunkter:
1. Det er en indre ændring, selvom det ofte er koblet på en ydre begivenhed.
2. Det er bundet til episodisk hukommelse, rig på detaljer og farver.
3. Det resulterer i en ny og intens aktivitet.
4. Det udløser affekt.
Vendepunkter kan bruges til at efterrationalisere vores liv.
Livet leves forlæns, men forstås baglæns Kierkegaard, filosof
Det er aldrig for sent at have haft en god barndom. Jørgen Nash, kunstner
Fortiden eksisterer ikke i sig selv. Det gør derimod vores opfattelse af den. Søren Mørch, historiker
Subjektivitet eller oplevelsen af et selv er fælles for alle mennesker, det handler om måden vi kan erfare verden på.
Identitet er den fortløbende konstruktion af en selvforståelse.
Hvad definerer os som mennesker? Vores køn, vores seksualitet, vores etnicitet, vores klasse, vores religion.
Hvad betyder anerkendelse for vores identitet?
Der er tre anerkendelsessfærer (Honneth); kærligheden, retten og solidariteten. Målet er vellykket selvrealisering, men individuel frihed er kun mulig gennem erfaringen af social anerkendelse.
Den første anerkendelsessfære er kærlighedens. Gensidig kærlighed er forudsætningen for udviklingen af selvtillid, den kommer helt grundlæggende til udtryk i forholdet mellem forældre og børn, og siden i kærlighedsforhold og venskaber. Denne sfære er altså emotionel.
Den anden anerkendelsessfære er rettens, den bygger på lighed: på almen respekt gennem et ligeværdigt medlemskab af samfundet. De lovsikrede rettigheder fører til selvrespekt. Denne sfære er fornuftsstyret.
Den tredje anerkendelsessfære er den solidariske. Den bygger på præstation og på relationen til gruppen, fællesskabet, samfundet. Fælles værdier og normer danner grundlaget for selvværd. Deltagelse og positivt engagement bliver anerkendt og socialt værdsat i kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber. Den solidariske sfære er både emotionel og fornuftsstyret.
I Danmark er en lang række vilkår sikret for fx den ledige, den handicappede og flygtningen via lovgivningen, selvom der har været tale om betydelige forringelser det sidste årti. Det halter også alvorligt i sfæren for solidaritet. Følelsen af at være socialt betydningsfuld i et fællesskab er fx begrænset for den, der står uden for arbejdsmarkedet. Hvis den enkelte føler sig krænket eller ringeagtet, som det bl.a. sker via italesættelse af ledige som dovne eller flygtninge som uønskede, risikerer man at miste det positive forhold til sig selv.
Hvis det ikke er muligt at opnå anerkendelse af det dominerende samfund via anerkendelseskampe i det offentlige rum, kan der etableres modstandskulturer, der etablerer alternative anerkendelsesrelationer i subkulturer som i fx bandefælleskaber. Men ofte har de svageste grupper ikke ressourcerne til hverken offentlig kamp eller etableringen af modkultur, blandt andet på grund af den politiske og økonomiske individualisering af deres problem.
Anerkendelse i ren form er en naturlig reaktion på andre mennesker – anerkendelse af den vi er. Men når vi glemmer, at vores erkendelse (evnen til kognitiv objektivering og intelligent problemløsning) har rod i en anerkendende holdning (empati og engagement), opfatter vi andre mennesker som livløse ting. Det kan ske når et samfund har endimensionelle mål, stereotyp tænkning eller har fordomme.
I disse Trump-tider hvor selvhævdelse, nedgørelse af politisk uenige og decideret brug af løgne er dominerende, er der særligt brug for at samfund, grupper og fællesskaber viser anerkendelse og solidaritet med de svageste.
Affektteori, hvad er følelser og hvad gør de? (Læs bl.a. Sara Ahmed)
Konstrueret: Vi føler noget bestemt i bestemte situationer, fordi vi har lært at det skal vi, det forventes af os. Det er kulturelt bestemt fx forstod japanerne ikke lykkepille-konceptet for de opfattede det at være lidt deprimeret/blue for at være helt naturligt/almindeligt.
Det vi tænker påvirker vores følelser, kropslige fornemmelser og handlinger og omvendt.
Du føler sådan og sådan når der sker det og det.
Lidt langhåret? Provokerende?
Hvad betyder Queer? betyder at (vælge) at handle anderledes i forhold til køn og seksualitet end normerne tilskriver.
SAMTALEMENU:
Hvordan definerer jeres køn, jeres seksualitet, jeres etnicitet, jeres klasse, jeres religion jer? Er der ting I kan/ikke kan? Bliver I set som individer eller som repræsentant for jeres køn, seksualitet, religion etc?
Skal vi tage udgangspunkt i individet og drive lighedspolitik med universelle rettigheder til alle, eller skal vi tage udgangspunkt i grupper og drive forskelspolitik med særrettigheder for udsatte grupper? Har vi ret til lighed eller ret til forskellighed, og hvilke konsekvenser har det?
Er svenskerne gået over gevind med den politiske korrekthed, eller er det på tide at vi anskuer verden fra andre vinkler end den hvide mands? Er der en tredje vej gennem dialog og kunst?
Har I oplevet ikke at blive anerkendt i de tre sfærer: kærligheden (forældre eller kærester), retten (ligeværdige rettigheder), solidariteten (arbejdsmæssig, kulturel eller politisk engagement i samfundet)?
Har I oplevet at følelser smitter, hvordan?
Har I oplevet af følelser forstærkes, hvordan?
Har I oplevet at følelser glider fra en følelse til en anden fx fra ked af det til vred?
Skam: Har I personlige oplevelser med skam? Hvordan opleves det?
Queer: Har I prøvet at stå uden for normerne (ikke nødvendigvis i forhold til køn og seksualitet)? Hvordan opleves det?
Højskolesamling på Zanzibarhøjskolen efteråret 2017