Vi skal i dag se kort på den moderne danske stats historie[1].
Op til ca. 1700-1800 var man meget bundet af traditioner og af det religiøse. Men med oplysningstidens filosofi og naturvidenskab blev menneskets viden om verden udvidet, og man begyndte at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter som kongemagt og kirke. Derfor bliver fremtiden i højere grad også noget, der kan skabes, den er ikke længere bundet til det gudsgivne eller traditionsgivne.
Danmark har på grund af sin svage ydre suverænitet, at vi er et lille land uden særlig magt, haft brug for en stærk indre legitimitet, en fælles identitet.
Vi kan inddele de sidste 160 års historie i 3 faser:
- Den retsdannende stat fra 1840’erne frem til 2. verdenskrig med fokus på et fælles sprog, en fælles historie, et kulturfællesskab og lige rettigheder/friheder (Grundtvigs og grundlovens tid, som vi flere gange har talt om)
- dernæst velfærdsstaten frem til 1970erne med indførelsen af sociale rettigheder (fx folkepension, bistand mm) og fokus på lighed til uddannelse, viden, kunst etc.
- og den tredje fase frem til i dag; konkurrencestaten med fokus på nationaløkonomien, arbejde og pålæggelse af pligter.
Fællesskabet/samfundet har flyttet sig fra at bygge på den enkeltes dannelse via rettigheder/friheder (personlige, økonomisk, politiske og sociale) til dannelse via pligter (til arbejde og arbejdsdygtighed fx via arbejdsmarkedspolitik, aktiveringsordninger etc).
Livet er i dag præget af globaliseringen, teknologiseringen og individualiseringen.
Hvad er globalisering?
Udveksling af kapital, varer/teknik, ideer, information/medier og mennesker hen over landegrænser og kontinenter, og den deraf gensidige afhængighed lande og folk imellem.
Produktion, kapital og arbejdskraft er ikke længere bundet sammen af sted og stat.
Kan I give eksempler på globaliseringen, altså at mennesker, medier, teknik, finanser, ideologier flyder mellem lande ?
Grænser flytter sig og flyder på mange planer: Forvent det uventede.
Sammenstød mellem perspektiver i fx finanskrise, flygtningestrømme, demokratibevægelse. (Kogalskab. Berlinmuren. Krigene i Irak, Afghanistan, Syrien, ideologier, religion, terror.)
Konsekvenserne flytter over grænser.
Splittelse mellem stat (officielle) og nation (følelsesmæssige) fx palæstinensere, kurdere. Multimedie-journalistikken, følelsesmæssig bevidning af katastrofer.
Grænserne flytter sig mellem liv og død (fx for tidligt fødte, kloninger), offentligt og privat, viden og tro.
Hvordan kan vi navigere, når vi ikke længere kan overskue/styre verden, når fx lægevidenskaben overhaler lovgivningen?
Dyrkelse af ligheder globalt og forskelle lokalt. (homogenisering/enshed = vestlig kulturimperialisme, heterogenisering/forskellighed = nye lokale spillere: Bollywood, Nollywood, etnificering af produkter til et globalt marked (masaierne).
Hvordan påvirker globaliseringen os hjemme i DK/Norge?
Globaliseringen, teknologiseringen og individualiseringen giver en konkurrencepræget tilstand på det lokale arbejdsmarked.
Vi gør strukturelle problemer (globalisering, teknologi, økonomisk krise) individuelle.
Vi siger at det er flygtningen, den studerende eller den arbejdsløses egen skyld.
Er I enige i det?
Der ligger en magt i sproget der udøver et massivt pres på den enkelte. (fx fjumreår i stedet for dannelsesår, cafépenge i stedet for uddannelsesstøtte, bekvemmelighedsflygtninge i stedet for fattigdom, dovne Robert etc, andre eksempler?)
Refleksion, kritik og offentlig kommunikation er påkrævet, hvis vi vil ændre dette.
Et velfungerende demokrati hviler på en aktiv og kritisk offentlig debat.
Har vi som privilegerede vesterlændinge pligt til at engagere os og hvordan?
Har I deltaget i den kritiske offentlige debat? Hvorfor,
hvorfor ikke? Hvis I skulle skrive et læserbrev, hvilke emner synes I så, det
er vigtigst at tage fat på?
[1] Afsnittet om den danske stats historie er inspireret af Pedersen, Ove Kaj: ”Velfærdsrapporten som samtidsbillede”. Fra Kritik nr. 179. Gyldendal 2006, s. 88-99 (11 s.)
Højskolesamling på Zanzibarhøjskolen efteråret 2017