i det forsømte forår i coronaens tid
har vi glemt at vi alle skal dø
vores instinkter fortæller os
vi skal søge sammen med dem vi elsker
kysse og kramme og elske
hvis dette er vores sidste tid//
men nationens moder beordrer os hjem alene
vi adlyder i angst, passivitet og ulyst til at blive hængt ud
for at udfordre ’nødvendighedens politik’
vi mistænker alle, viger uden om andre kroppe
står sammen alene
et paradoks, en unaturlighed bliver det normale//
vi overdøver vores hudsult med den lille skærm
bliver virtuelle og behøver ikke de andre mere
glemmer alt om klima, flygtninge og krige
glemmer at vi for et øjeblik siden
frit kunne rejse, mødes, danse, kysse
er vores frihed for altid tabt?//
Bidrag til www.ordskaelv.org/lockdown marts 2020