Min bror svarede kun med enstavelsesord. Hans mund var en lille hård
rosin og hans øjne stirrede mørkt skråt ned mod bordet under hele
måltidet. Og det skulle jo ellers være hans festlige dag og vores far
havde spenderet en dyr platte på den kongeligt privilegerede kro
placeret dansk og idyllisk i den nyudsprungne bøgeskov. Vi var kun de
nærmeste for min bror havde vekslet en stor fest til en skiferie
tidligere på året. De nærmeste inkluderede udover vores forældre, min
bror og jeg, min fars elskerinde.
Ikke at mine forældre var særligt frisindede eller på anden måde
68’er-agtige selvom de strengt taget tilhørte den generation. Min fars
elskerinde var vel nærmest en anden hustru, endnu en ven for livet, som
mine forældre udtrykte det. Det var ikke noget mine forældre talte højt
om og det var heller ikke noget min bror og jeg skulle tale med nogen om
lod de os forstå. For min mors skyld, hed det sig.
Da jeg året tidligere havde fattet mistanke til min fars ugentlige
overnatning uden for hjemmet og stædigt havde spurgt ind til hvor han
var, havde min mor ikke kunnet lyve, men fortalte at han så en dame i
København. Da jeg straks fik associationer til gadens kvinder i lårkort
læder og netstrømper, kom jeg til at grine af overraskelse og vantro da
min far fortalte at det var naboens voksne, men lidt klodsede datter med
usmarte briller og tics ved det ene øje. Min far forvekslede mit grin
med lettelse og accept og så blev det vores lille families fælles
hemmelighed. Min egen seksualitet var så småt begyndt at spire og jeg
fandt det provokerende og grænseoverskridende at min far havde to
kvinder, når jeg ikke kunne få mig selv til at spørge den dreng, jeg var
forelsket i.
At de nu ville gøre elskerinden til en del af den nærmeste familie
protesterede min bror imod med sin tavse indædte surhed. Mens vi spiste
var stemningen anstrengt. Elskerinden lo sin skingre nervøse latter
uafbrudt. Min far og mor forsøgte at konversere hverdagsagtigt og jeg
spillede høfligt med i et forsøg på at slippe ud af den kunstige
pinagtighed. Min bror sagde ingenting.
Efter måltidet, der var overraskende hurtigt overstået, foreslog min far
at vi spadserede en tur i skoven. Jeg gik foran med min bror og
forsøgte at få ham til at tale ved at fortælle at jeg fandt det dybt
åndssvagt og egentlig også tarveligt at hun skulle være med, når det nu
var hans fest. Han svarede slet ikke så blot mere og mere sammenbidt ud.
– Vi kunne også bare løbe væk, gemme os for dem, foreslog jeg barnligt.
– Kom, kom vi løber. Jeg hev i hans trøje, først strittede han imod,
men så løb han med. Vi løb et stykke ad skovstien, så drejede han af og
løb ind i skoven. Jeg tog et par skridt efter ham, men kunne ikke se
hvor han var blevet af. Jeg kaldte, men da jeg ikke fik noget svar gik
jeg tilbage til skovstien. Pludselig brasede han ud fra skoven med en
stor grankæp i hænderne. De voksne var næsten nået hen til os. Min bror
styrede direkte mod vores far og snurrede rundt med kæppen så den fik en
forbløffende kraft i betragtning af min brors spinkle krop. Han ramte
vores far på det ene øre. Han faldt øjeblikkeligt til jorden som var
stikket blevet trukket. Min mor skreg. Elskerinden hvinede. Jeg stod
helt lammet, men min bror smilede.
Videre til indhold
