Hun kan mærke strækket, der begynder helt oppe i armhulen, en tung og varm flod, der får ham til rytmisk at suge og synke. Han kigger hende ufravendt i øjnene, Hun kigger tilbage i hans mørke blik. Så hvilende i sig selv, med en dybde, der næsten gør hende genert. Hvad er det han ved, hvad er det han ser. Hun bøjer sig frem og snuser til hans hår. En tung sød duft, som får det til at strømme endnu kraftigere og som sender et par sammentrækninger igennem hendes underliv.
Om lidt kommer storesøster hjem fra børnehaven. Pigen er så levende, når hun fortæller og hun skal koncentrere sig for at følge med. Tankerne forsvinder hele tiden væk ad små praktiske baner. Skolde sutter, lægge tøj sammen, smøre madpakker, feje gulv, lægge rent på sengene. Hun bliver ind i mellem så fortvivlet og bange for at hun ikke kan magte ansvaret for de små mennesker.
Hun kan elske dem hver for sig, men ikke rumme dem på en gang. Hun er flov over at det er sådan, har prøvet at nævne det for manden, men han slår det hen som pjat og ammehjerne-tanker. Hun tør ikke tale med de andre i mødregruppen om det, er bange for at hendes følelser er forkerte. At de vil misforstå hende og sladre om, at hun ikke magter at være mor.
Hendes egen mor har så travlt med sit eget og hun orker ikke rigtig at svare på de friske SMS’er fra Sydeuropa. Hun savner pludselig en søster. De ville fnise sammen og hviske fortroligt om alt det, hun ikke kan sige til nogen.